Langeland er i gang med et 'velfærdsblodbad': Ældre og unge betaler prisen i krisebudget

Langeland Kommune skal spare 20 millioner kroner på budgettet til næste år. Politikerne er enige – men det gør ondt på både borgere og politikere.

- Han skulle jo gerne blive på Langeland.

3. generation ligger i barnevognen, og hans mormor, Lilian Poulsen, ser med bekymring på fremtiden.

Deres elskede ø står foran store besparelser. Og de frygter, hvad det kan få af konsekvenser.

- Jeg får ondt i maven og spørger mig selv; er det det rigtige sted, jeg har valgt at købe hus? Også i forhold til min søn. Skal han virkelig vokse op et sted, hvor der er store besparelser? For hvad bliver det næste?, siger mellemste generation, Camilla Vesterager.

Kommunalpolitikerne på Langeland har netop vedtaget en plan for, hvordan de skal spare 20 millioner kroner på næste års budget.

Det lyder måske ikke af voldsomt meget, men for en ø med 12.400 indbyggere, er det et stort beløb.

Og det gør også ondt på øens borgmester, Tonni Hansen (SF).

- Vi står jo overfor nærmest et velfærdsblodblad. Jeg har næsten ikke ord for det. Det er virkelig et svigt i et samfund som vores.

Sådan sagde han, umiddelbart efter han fik beskeden om, hvor meget de skulle spare, da Indenrigsministeriet i slutningen af august meddelte, at langelænderne kun fik det halve af forventet i statsstøtte.

Borgmester: Krisebudget giver uacceptabelt serviceniveau

Og det er ikke kun borgerne, som står med følelserne uden på tøjet.

De 15 kommunalbestyrelsesmedlemmer har gennemgået budgettet ned til mindste detalje. Og har alle nikket ja til et sparebudget af dimensioner. Nu er krisebudgettet pudset af og kan blive endelig vedtaget i morgen mandag.

- Ingen områder holder sig fri. Alt er kigget igennem, siger borgmester Tonni Hansen.

Hos kommunalbestyrelseskollegaen Ulrik Kølle Hansen (V) giver det også økonomisk hovedpine at skulle finde de mange penge.

- Vi har altid skullet spare penge, og det skulle vi måske have gjort tidligere. Men vi kan ikke tage flere penge op af kassen, for kassen er tom. Derfor har det været alvorligt denne gang, siger Ulrik Kølle Hansen.

Årsagen til de store spareøvelser forklarer kommunalpolitikerne med, at de har ikke fået så stort et tilskud fra staten, som de havde håbet på.

Langeland Kommune søgte om 69 millioner kroner i særtilskud fra puljen til særligt trængte kommuner. Og fik 37 millioner.

Dermed var øen kastet ud i en økonomisk redningsaktion.

- Lige da vi fik meldingen, tænkte vi, at det er umuligt. Det kan ikke lade sig gøre, siger borgmester Tonni Hansen.

De 15 politikere i kommunalbestyrelsen er nået til enighed om besparelserne på 20 millioner kroner. (Foto: Unknown © DR)

For mens mange kommuner overskrider deres serviceramme og vil forbedre servicen for borgerne, så er situationen en helt anden på Langeland.

Her er den store sparekniv nemlig fremme, og der skal spares på blandt andet jobindsatser, fritidstilbud til unge samt i ældreplejen. Mens skoler og daginstitutioner stort set er holdt fri for besparelser.

- Vi synes ikke, det er i orden, for vi skal ind og skære på nogle områder, vi ikke synes, der skal skæres i. Men enderne skal nå sammen, og derfor står vi i dag med resultatet, siger Tonni Hansen.

Det er også et dybt suk, der lyder, da han bliver spurgt til, hvordan han har det med at vedtage budgettet. For det gør ondt at lægge ryg til et serviceniveau, som han ikke selv mener er acceptabelt.

- Vi taler om mennesker. Det er derfor, det er svært. Vi taler om sårbare børn, og så gør det rigtig ondt, når man ikke kan give det serviceniveau, som vi synes er rimeligt, siger Tonni Hansen.

Kim Welcher er medlem af kommunalbestyrelsen for Dansk Folkeparti, og han er mildt sagt ærgerlig over de prioriteringer, de har været nødt til at lave.

- Der er jo ikke fem flade øre at gøre med. Det er det værste budget i de 15 år, jeg har været aktiv i politik og otte år i kommunalbestyrelsen, som vi har med at gøre her.

Han mener, at en stor del af ansvaret ligger hos kollegerne i Folketinget.

- Det sender et klart signal til Christiansborg om, at hvis man vil have små skoler og små plejehjem og en høj service, så er det ikke nok at stå derinde og tale pænt om det. Så er man også nødt til at levere varen, så der er en økonomi i de små kommuner, siger han.

Heller ikke blandt borgerne er politikerne på Christiansborg i høj kurs.

- Borgen skal vågne op. Ellers mister vi øboerne. Fuldstændig. Så bliver vi storbybeboere alle sammen, siger Lillian Poulsen.

Og hendes datter er enig. Hun har oplevet, at de fleste af hendes barndomsvenner og veninder er flyttet fra byen. I første omgang for at læse. Men hun tror, det bliver svært at få dem til at flytte tilbage.

- Vi kan ikke trække nogen herover, for hvad skal vi trække folk over til? Der er jo ikke noget at trække over til. Vi bruger pengene de forkerte steder, og så er den ikke længere, siger Camilla Vesterager.

Minister: Vi er nødt til at prioritere

DR Fyn talte med indenrigsminister Kaare Dybvad (S), umiddelbart efter at ministeriet offentliggjorde, hvordan de enkelte kommuner ville blive kompenseret.

Han er godt klar over, at Langeland står med en stor udfordring. Men det gør andre kommuner også, forklarer han.

- Langeland er den kommune, som får det højeste tilskud af alle kommuner (pr indbygger, red.), så jeg synes, vi har prioriteret Langeland, for vi er godt klar over de udfordringer, som man har dernede, siger Kaare Dybvad.

Han forklarer, at der i alt var 360 millioner kroner i puljen til særligt trængte kommuner, og at Langeland med 37 millioner kroner har fået en tiendedel af puljen. Det svarer til cirka 3.000 kroner per borger på Langeland.

Men ministeren mener omvendt heller ikke, at Tonni Hansen er utaknemmelig, når han beklager sig over, at det er svært at få trådene til at nå hinanden.

- Jeg forstår udmærket godt, at man har ønsket sig et større beløb, og jeg synes egentlig også, at de har argumenteret godt for det. Men jeg synes også, vi har forsøgt at sætte et beløb af, som gør, at det bliver nemmere for dem på Langeland, siger han.

De ældre betaler prisen

Med en besparelse på fire millioner kroner er ældreområdet spændt hårdt for.

Camilla Vesterager bor på langeland og ærgrer sig over besparelser. Både på hendes søns vegne og på hendes job som sosu. (Foto: Thea Bjørn © DR)

Men med hver tredje borger over 65 år er det også en af de helt tunge poster på budgettet. Derfor har det også været det område, som politikerne i høj grad har kigget til.

Men det kommer til at koste.

Det kan Camilla Vesterager skrive under på. Hun har i flere år arbejdet som sosuhjælper og er i øjeblikket ved at tage uddannelsen til assistent.

- Virkeligheden er jo bare, at så mangler vi igen hænder, hvilket vi har gjort de seneste ti år. Og nu bliver vi så endnu færre og skal løbe endnu hurtigere, end vi gør i forvejen.

Selv om pengene skal findes et sted, så mener hun ikke, politikerne ved, hvad de gør, når de sparer, som de gør.

- Det er jo nemt at sidde på rådhuset og beslutte en masse foran det hvide bord. Kom ud og rend en uge på et af plejecentrene og se, hvad det drejer sig om, opfordrer hun.

Dropper aktiveringstilbud

Stakken af høringssvar er stor. Og kritikken er kras.

Det ærgrer borgmesteren, at han ikke kan komme høringssvarene mere i møde.

- Det er forfærdeligt at læse høringsvarene og ikke kunne handle på dem. Jeg er faktisk enig i langt de fleste høringssvar, når jeg læser dem. Og der er også nogle, hvor vi tænker, at vi skal have dem med i vores overvejelser, siger Tonni Hansen.

Martin Tolstrup er en del af aktiveringsprojektet Job21 for borgere på kontanthjælp. Men mener kommunen laver en fejl, når de lukker aktiveringsprojektet. (Foto: Thea Bjørn © DR)

Hos nogle af brugerne af aktiveringsprojektet Job21 er utilfredsheden med politikernes prioritering også stor. Tilbuddet skal nemlig lukke til årsskiftet - men dog erstattes af et nyt.

- Jeg er pænt sur over det. Lige dér har kommunen tænkt over, hvad fanden det er de laver, siger Martin Tolstrup, der er ledig.

Borgerne i Job21 laver blandt andet bordebænkesæt til kommunen. Lavet nyt betræk til møblerne på rådhuset og flyttet kontorer i både rådhuset og sundhedshuset.

- Man har mulighed for at komme op om morgenen og prøve at lære lidt. Og jeg får min dag til at gå med noget konstruktivt i stedet for bare at sidde på min flade og lave ingenting. Det bliver man doven af, siger Martin Tolstrup.

Budget efter 69 millioner

Tonni Hansen og hans kolleger i kommunalbestyrelsen lagde budgettet med en tiltro til, at de fik samtlige 69 millioner kroner, de havde søgt om.

I bagklogskabens lys var det måske optimistisk. Men ifølge borgmesteren var det ikke uansvarligt, at de tog udgangspunkt i, at de fik de ansøgte millioner fra puljen til særligt trængte kommuner.

- Det er vi nødt til. Ellers kunne man risikere at lave kæmpe besparelser hen over sommeren, som efterfølgende havde vist sig at være unødvendige. Og så har du skabt en masse frygt og frustration. Sådan arbejder vi ikke med vores personale og lokalbefolkning. Derfor lavede vi vores budget ud fra et reelt behov, siger Tonni Hansen.

Ifølge kommunaldirektør Jani Hansen i Langeland Kommune har det været nogle hektiske uger.

Og spareøvelserne er langt fra overstået. Til næste år skal der ifølge de nuværende tal spares cirka 27 millioner kroner. Og det kommer til at gøre ondt. Der er nemlig kun 'skal-opgaver' tilbage, lyder det fra kommunaldirektøren.

- Der skal store strukturtilpasninger til. De små hjørner er allerede væk, siger Jani Hansen.

Og hun erkender også, at Langeland Kommune er afhængig af statslige tilskud.

Med en tredjedel af befolkningen, der er over 65 år, og en relativ stor del af befolkningen på diverse overførselsindkomster, er kommunen trængt.

Langeland har vist gode takter

Hos Vaffelhuset i Rudkøbing er ejer Tina Sølvstrøm Jeppesen bekymret for, hvad besparelserne kommer til at betyde.

Hun har ejet butikken i ni år og har i den tid set byen blomstre op, og sommerens mange turister har givet hende en arbejdsuge på 100 timer.

Tina Sølvstrøm Jeppesen har gennem ni år som ejer af Vaffelhuset i Rudkøbing oplevet en positiv udvikling. Hun håber ikke, at besparelserne vil gå ud over den. (Foto: Unknown © DR)

Og det glæder hende – på både egne og Rudkøbings vegne.

- Vi har lykkedes med at trække folk hertil, og der er flere familier, som får øjnene op for, at det er en god ø, og her er hyggeligt og dejligt at være. Derfor vil det være skide ærgerligt, hvis vi skal til at trække ned på det hele igen, fordi vi ikke har ressourcerne til at løfte det, siger hun.

Hun misunder ikke politikerne, at de skal træffe de svære valg. Men mener også, at besparelserne uundgåeligt vil kunne mærkes.

- Man skal da være temmelig blåøjet, hvis man ikke tror, det kommer til at have en stor betydning. For det er jo ikke penge, man bare trækker op af baglommen. Det kommer da til at gøre hamrende ondt. Så jeg synes, det er tragisk, siger Tina Sølvstrøm Jeppesen.

Selv om der ikke er nogen vindere i budgettet, kommer der alligevel et smil frem på Tonni Hansens læber.

Missionen er nemlig lykkedes.

Alle 15 byrådsmedlemmer bakker op om besparelserne.

- Det er altså flot politisk arbejde fra kommunalbestyrelsen. Derfor kan jeg ikke lade være med at smile på en lidt galgenhumoristisk måde. Men samtidig gnaver den, for vi synes, at vores befolkning bliver urimeligt behandlet, siger borgmesteren.

Det er i morgen, kommunalbestyrelsen endeligt vedtager budgettet for 2023.

Rettelse: Tidligere fremgik det af artiklen, at Langeland Kommune var den kommune, som fik mest i tilskud. Det er ikke korrekt. Langeland er den kommune, som får flest penge pr indbygger.

Den kommune, som får mest i tilskud er Lolland med 81 millioner kroner.

Facebook
Twitter