Lokallisterne har fået flere byrådspladser

Hver tredje kommune har lokallister repræsenteret i byrådet.

Til kommunalvalget havde 80 af landets 98 kommuner en lokalliste på stemmesedlen. (Foto: Grafik: Signe Heiredal © DR)

Samlet set var kommunalvalget en stor succes for landets 159 lokallister.

For da alle stemmer var afgivet, kunne lokallisterne nemlig indløse i alt 91 pladser i byråd rundt omkring i landet. En fremgang på næsten 50 procent siden sidste valg, hvor de fik 63 mandater.

- Det var der ikke rigtig nogen, der havde set komme, siger Roger Buch, der er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Lokallisterne har generelt set været i en 110 år lang nedtur. Over de seneste 20-30 år og især i forbindelse med kommunalreformen er lokallisterne blevet færre og færre både mandat- og vælgermæssigt. Vi så også op til det her valg, at der var færre steder i landet, hvor lokallister stillede op – derfor er det et meget overraskende resultat.

I år var der 159 forskellige kommunale lister, hvor der i flere tilfælde kun er én enkelt kandidat. Det er et fald fra 180 lokallister ved det seneste valg for fire år siden, mens der i 2013 var der 202.

En del af årsagen til, at lokallisterne har fået flere mandater, kan ifølge Roger Buch skyldes, at der flere steder i landet har været nogle meget succesfulde lokallister. Det er blandt andet tilfældet i Tønder, hvor den tidligere Venstre-borgmester Henrik Frandsen stiftede Tønderlisten og blev valgt ind med hele ni mandater.

Hvor lokallisterne samlet er gået frem i forhold til mandater, så er antallet af borgmesterposter til gengæld gået den anden vej.

Kun i Odsherred Kommune er det blevet til en lokallisteborgmester efter valget, hvor der efter valget var fire.

Slesvigsk Parti, der fik borgmesterposten i Tønder, er ifølge Roger Buch nemlig ikke en lokalliste, men en liste med særlige regler i valgloven grundet samarbejdet mellem Danmark og Tyskland.

Lister låst ude af magten i Randers

I tre af landets kommuner er der nu hele tre lokallister af finde blandt byrødderne. Det er Lolland, Ærø og i Randers kommune.

I sidstnævnte kom lokallisten Østbroen ind med to mandater og en politik primært baseret på modstand mod en ny klimabro over Randers Fjord.

- Det er jo vildt imponerende, at vi har fået den opbakning, men vi var også godt klar over, at vi havde en mærkesag, der har fyldt meget i Randers, siger Erik Bo Andersen, der er medstifter af listen, der nu er kommunens fjerdestørste parti.

Men tidligt på valgnatten valgte seks ud af 11 partier at konstituere sig helt uden om blandt andet de tre lokallister og blev enige om, at arbejdet med klimabroen fortsætter. En beslutning, som Erik Bo Andersen er stærkt utilfreds med.

- Vi har så mange stemmer bag os, som man ved at lave den her konstituering, fuldstændig gør til grin, når man ikke vil lytte. Det er sådan set det, som vi synes er mest bekymrende, siger han.

- Der har været så meget ballade i Randers og snak om, at byrådet var en børnehave. Og det her beviser jo endnu engang, at man ikke vil lytte til borgerne, som jo har valgt folk ind.

Selvom de seks partier i konstitueringsaftalen i første omgang har valgt at se bort fra lokallisterne i Randers, så vil Erik Bo Andersen fortsætte kampen for at få stoppet broen. Og derudover vil han gå positivt til det generelle byrådsarbejde, for Østbroen har mere på programmet end broprotest.

- Vi har jo løsninger på ældreområdet, erhvervsområdet og på børn- og skoleområdet – der er mange ting, som vi gerne vil have ændret på, og det vil vi selvfølgelig kæmpe for til gavn for alle borgere i Randers.

Randersborgmester: De seks partier har god kemi

Randers Kommunes borgmester Torben Hansen (S) mener ikke, at de seks partier bag konstitueringsaftalen har lukket sig om sig selv om undladt at lytte til vælgerne.

- Vi sad seks partier og har lavet en meget bred konstituering med 25 ud af 31 byrådsmedlemmer og seks partier. Da vi først gik igang var der en rigtig god kemi, og så syntes jeg, at det var vigtigt at bevare det, siger han.

At de seks landsdækkende partier gik sammen uden Nye Borgerlige, Enhedslisten og altså de tre lokallister, skal derfor heller ikke ses som et ønske om ikke at samarbejde.

- Når det nye byråd træder sammen her om nogle uger, og arbejdet går i gang 1. januar, så går vi også i gang med en fælles visionsproces for det nye byråd. Og vi skal have arbejdet til at fungere i alle udvalgene, så jeg regner da med, at der vil være samarbejde på kryds og tværs med alle byrådets 31 medlemmer, siger han.

- Jeg må jo vælge at tro, at folk har stillet op til byrådet for at få indflydelse.

Stor forskel på indflydelse

Generelt set har lokallisterne svært ved at komme til orde ude i kommunerne, vurderer Roger Buch.

Det skyldes de landsdækkende partiers syn på lokallisterne og omvendt.

- Lokallisterne kritiserer ofte partierne for at være ideologiske partisoldater, der bare følger partidisciplinen og marcherer afsted i flotte geledder, mens partierne omvendt anklager lokallisterne for at være et løst sammenrend af tilfældige mennesker og lidt en lotterikupon, man køber som vælger, forklarer han.

- Så det kommer an på, om lokallisterne i den enkelte kommune har en bedre relation eller sidder med det afgørende mandat, for gør de det, så er der rigtig god mulighed for at få politisk indflydelse, siger Roger Buch.

FacebookTwitter