Mangel på billige boliger i København: Sami har stået på venteliste i 13 år til noget større

I København har de på fem år blot opført 392 almene boliger i nye områder, viser opgørelse.

- Hvis vi køber en ejerlejlighed eller lejer privat, så må vi leve af havregryn, siger Sami Watban, der lige som sin kone er pædagog.

Rettelse 8. november kl. 08.30: Tidligere stod der følgende i artiklen: 'By & Havn sælger nemlig kommunens byggegrunde til en pris, der gør, at det ikke kan betale sig at bygge alment'. Det er nu rettet til, 'By & Havn sælger nemlig kommunens byggegrunde til en pris, der gør, at det i mange tilfælde ikke er muligt at opføre almene boliger.

På Jagtvej i København bor Sami Watban med sin hustru og sine to børn på 12 og 15 år.

Der er dog ved at være særdeles trangt, for i deres lejlighed er der kun tre værelser, og derfor må deres to drenge bo sammen.

Familien har længe været klar til at rykke videre. I hele 13 år har de nu stået på ventelisten til noget større i boligforeningen.

- Vi vil meget gerne have en fireværelseslejlighed. Det kunne være rigtig rart, siger han.

Det er dog bare et problem, før Sami Watban og familien kan få realiseret deres boligdrømme.

Familien bor nemlig i en almen bolig, og dem er der særdeles stor rift om i København, da prisen i langt de fleste tilfælde er markant lavere, end hvis man bevæger sig ud på det private lejemarked.

- Hvis vi køber en ejerlejlighed eller lejer privat, så må vi leve af havregryn, siger Sami Watban, der lige som sin kone er pædagog.

Hvordan har du det med ikke at få den lejlighed, I drømmer om?

- Det er frustrerende, og i nogle tilfælde bliver jeg ked af det på mine børns vegne. For jeg drømmer om, at mine børn skal have det godt, så det er lidt smertefuldt, siger han.

Én ud af 20 nye boliger er almene

Sami Watban er ikke alene om ikke at kunne få fat i en almen bolig.

For selvom lige under én ud af fem boliger i København lige nu er almene, så kan udbuddet langt fra følge med efterspørgslen.

Det politiske ønske er dog klart. Der skal bygges almene boliger og mange af dem.

Både så København kan få mere blandede bydele, og fordi borgere med lavere indtægt så også kan finde en bolig.

Derfor fik landets kommuner i 2015 et nyt redskab. Når der laves nye lokalplaner - altså konkrete planer om, hvad der skal bygges - så må kommunen stille krav om, at mindst 25 procent af boligerne skal være almene.

Den mulighed har politikerne på Københavns Rådhus benyttet sig flittigt af - nemlig i alt 23 gange fra 2015 til 2020.

Det gælder blandt andet i Carlsberg Byen og i Nordhavn.

Men på trods det politiske krav så går det meget trægt med at opføre de almene boliger.

Det er nemlig blot 392 ud af de flere end 8.500 opførte boliger i de 23 områder, der er almene.

Det svarer til færre end én ud af 20 boliger, viser tal fra Plan- og Boligstyrelsen.

Ifølge Michael Tophøj Sørensen, der er lektor i byudvikling på Aalborg Universitet, så peger pilen og de pauvre tal nærmest entydigt på Københavns lokalpolitikere.

- Det er udtryk for et politisk valg. Man kan også vælge at prioritere en boligforsyning af billige boliger - for eksempel almene boliger, siger han og fortsætter:

- Hvis kommunen ejer noget jord, så vil man kunne gå ind og give det til en pris, som ikke ligger under markedsprisen, men afspejler, at man gerne vil have for eksempel almene boliger.

Vesterbro i København. Her kraner på en byggeplads i Carlsberg Byen. (Foto: Thomas Lekfeldt © Ritzau Scanpix)

Kommunens ejendomsselskab sat i verden for profit

Når Københavns Kommune skal sælge ud af sit areal for eksempel for at bygge nyt, så er kommunens ejendomsselskab By & Havn inde over. Det ejes 95 procent af Københavns Kommune og fem procent af den danske stat.

Selskabet er blandt andet sat i verden for at skabe overskud, så kommunen kan finansiere metrobyggeriet, og der står ligeledes i selskabets egne vedtægter, at det 'skal drives på et forretningsmæssigt grundlag med størst mulig værdiskabelse'.

Med andre ord: By & Havn skal tjene penge og så mange som muligt.

Det spænder ifølge Enhedslistens spidskandidat til kommunalvalget, Line Barfod, ben for kommunens ønske om mindst 25 procent alment byggeri.

By & Havn sælger nemlig kommunens byggegrunde til en pris, der gør, at det i mange tilfælde ikke er muligt at opføre almene boliger.

Og det skal der laves om på, mener spidskandidaten, der appellerer direkte til samarbejdspartiet Socialdemokratiet.

- Det kræver, at Socialdemokratiet er med på det og går ind og prioriterer almene boliger så meget, at det bruger By & Havns grunde til det, siger hun og fortsætter:

- Indtil nu har man haft en holdning om, at der skal sælges så dyrt som muligt, så man kan tjene penge til at betale metrogælden.

Hvor skal pengene komme fra?

Der er faktisk opbakning over midten til at få etableret flere almene boliger.

Det fortæller Venstres spidskandidat, Cecilia Lonning-Skovgaard, der dog understreger, at By & Havn er forpligtet til at agere på markedsvilkår.

- Det gør det selvfølgelig sværere at udvikle almene boliger, og derfor må vi se på, om vi kan foretage nogle nye greb, siger hun og understreger:

- Og så skal vi selvfølgelig have en diskussion om, hvor pengene skal komme fra, og hvem der skal betale den difference.

Socialdemokratiets spidskandidat, Sophie Hæstorp Andersen, fortæller, at der stadig kan være almene boligprojekter i gang i de områder, hvor man har stillet 25 procent-kravet.

Derfor har man ikke det fulde overblik over, hvor mange almene boliger der kommer i de nævnte områder.

- Men jeg vil også sige, at kommunen skal oppe sig. Jeg kunne godt tænke mig at samle alle byens borgmestre og lave en plan om, hvordan vi får flere almene boliger, siger Sophie Hæstorp Andersen.

'Det giver ingen mening'

På Jagtvej på Nørrebro venter Sami Watban stadig på, at familien kan flytte i noget større.

Han har kun hovedrysten til overs for, at der ikke bliver opført flere almene boliger.

- Det giver ingen mening. Især når man taler om, at man gerne vil have arbejdskraft ind i byen. Det er kun de rige, der får mulighed for at bo her, siger Sami Watban.

- Der bliver bygget lejligheder lige ved os. De koster 15.000 kroner om måneden, og det er svært for os at betale, fortsætter han.

Føler du, at politikerne tager problemet alvorligt?

- Nej, vi føler, at vi bliver skubbet ud af byen, og at vi er uønskede, siger han.

FacebookTwitter