På valgnatten forhandles der ikke kun om magt: Se listen over de mest lukrative ben

Der er politisk indflydelse, men også hundredtusindvis af kroner på spil, når de værdifulde udvalgs- og bestyrelsesposter, skal fordeles i kølvandet på kommunalvalget.

Det er ikke kun fordelingen af den politiske magt i kommunen og selve borgmesterkæden, der kæmpes om, når stemmerne er gjort op til kommunalvalget.

Med til fordelingen af eksempelvis formænd til politiske udvalg og bestyrelsesmedlemsskaber i kommunernes havne-, affalds- og vandselskaber, følger også vederlag for hundredetusindvis af kroner.

På landsplan er der vederlag for over 40 millioner kroner i spil, når det alene drejer sig om bestyrelseshonorarer i eksempelvis de kommunale selskaber, der kan tildeles lokalpolitikerne. Dertil kommer yderligere vederlag for formandsposterne i de forskellige politiske udvalg.

Og fordelingen af disse betalte poster, populært kaldet "politiske ben", kan have indflydelse på, hvordan kommunalbestyrelsen bliver sammensat efter tirsdagens kommunalvalg, fortæller flere eksperter og politikere, DR Nyheder har talt med.

En af dem, der har oplevet det, er Kasper Fuhr Christensen, spidskandidat for Velfærdslisten i Randers Kommune.

Ved den seneste konstituering fik han ingen udvalgsposter, men han har ved tidligere valgperioder forhandlet sig frem til formandskabet for teknik- og miljøudvalget samt socialudvalget.

- Det betød selvfølgelig også noget, at jeg kunne bruge så meget tid på politik, når nu jeg fik den her indtægt, siger Kasper Fuhr Christensen.

Og selvom politiken var førsteprioritet, har økonomien også været vigtig for ham.

- Det foregår simpelthen på den måde, at man siger, at hvis du skal være borgmester, så vil jeg have, at jeg bliver formand for et eller andet udvalg for eksempel. Og sådan handles der, og til sidst får man en konstitueringsaftale, fortæller han.

Handelsvare i kampen om magten

I Randers får et medlem af byrådet et fast vederlag på 115.206 kroner, samt omkring 56.842 kr. for at være medlem af et udvalg. Mens en tildeling af en udvalgsformandspost kan supplere den løn med ekstra 220.115 kroner.

Formandsposten for at sidde i bestyrelsen eksempelvis kommunens havneselskab giver et ekstra vederlag på 220.115 kroner.

Også Rosa Lykke Yde (SF), nuværende formand for socialudvalget i Randers Kommune, oplever, at netop posterne, der honoreres med de største vederlag bruges som attraktive handelsvarer på valgnatten.

- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, det ikke var det. De store partier, de vil helst bare lave nogle tekniske valgforbund, hvor det hele handler om at fordele de store poster og helst bare til hinanden, forklarer hun og understreger dog samtidig, at de bedst lønnede poster selvfølgelig også er mest attraktive, fordi posterne ifølge hende giver den største indflydelse på det politiske arbejde i kommunen.

For Steen Bundgaard (A), nuværende formand for skole- og uddannelsesudvalget i Randers Kommune, er det dog helt sort snak, at fordelingen af økonomiske ben skulle fylde noget, når der bliver konstitueret.

- Men prøv at høre - ben - jeg synes, det er et forkert ord. Der gives nogle formandsposter, som er med til at få en betydning for det arbejde, der bliver gjort, og de mennesker der går med ind i det her. Det gør formændene med den entusiasme omkring de områder, som de arbejder med, siger Steen Bundgaard, der har været medlem af kommunalbestyrelsen i 28 år.

Borgmester: Folk går kun efter den politiske indflydelse

Borgmester i Randers Kommune, Torben Hansen (A), afviser, at han har oplevet handel med poster alene ud fra et økonomisk incitament.

- Jeg har aldrig nogensinde haft nogen, der har stået foran mig og sagt, at de vil have det der, fordi det giver 50.000 kr. Men det kan så være, at de har argumenteret med, at de interesserer sig rigtig meget for vand, forklarer Torben Hansen, der er borgmester i Randers Kommune.

I Randers giver det i alt 50.000 kr. årligt at blive tildelt en post som næstformand i kommunens vandselskab, Vandmiljø Randers. Mens der derudover skal udpeges to menige medlemmer til bestyrelsen blandt byrådsmedlemmerne. Et medlemsskab, der honoreres med 25.000 kr. årligt.

Ifølge borgmesteren har det udelukkende været politisk indflydelse, der har været afgørende under konstitueringerne.

- Vi har jo brugt posterne i forhold til udvalgsformænd, selvfølgelig har vi det. Så er der et eller andet spændende udvalg, hvor der er en, der gerne vil være formand eller næstformand for det, og så er det en del af konstitueringen, siger han og fortsætter:

- Men jeg har altid oplevet, at det har været den politiske indflydelse - jeg kan ikke afvise, at der har været økonomisk indflydelse bagved, det kan jeg ikke - men overfor mig har det kun været den politiske indflydelse, der har været bragt på banen.

"Ubehageligt for vores demokrati"

Ifølge Jacob Torfing, professor fra Roskilde Universitet ved politik og institutioner, kan det være særligt problematisk, hvis politikerne afgiver deres mandater i konstitueringen mod at modtage ekstra vederlag.

- Der er en risiko for, at det kan blive afgørende i nogle kommuner. Og det er jo ubehageligt for vores demokrati, siger Jacob Torfing, professor hos Roskilde Universitet ved politik og institutioner.

Han fremhæver særligt bestyrelsesposterne i de kommunale selskaber som et problemområde.

- Bestyrelsesposterne i varmeværket, der kan være rigtig godt lønnet, det kan du handle med. Her kommer det økonomiske hensyn ind, der afgør et byrådsflertal, der afgør, hvem der bliver borgmester. Det er uheldigt i et demokrati, hvor vi gerne vil have, at det er politikken og holdningerne, der er afgørende, forklarer professor Jacob Torfing.

At fordelingen af vederlag i form af tildelingen af politiske formandsposter og bestyrelseshonorarer betyder noget for, hvem der bliver borgmester, bakkes op af Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Der er ingen tvivl om, at ved at tilbyde udvalgsformandsposter, bestyrelsesposter i de kommunale selskaber, hvor der er penge i, så kan man overtale nogen til at skifte fra rød til blå blok. Eller overtale nogen til at støtte mig som borgmester, siger han.

Ifølge kommunalforskeren vil det dog aldrig kun være vederlaget for posterne, der afgør tingene.

- Det er vigtigt at understrege, at de politiske blå og røde mønstre spiller også en rolle, kan vi komme igennem med noget politik. Så det er en blanding af flere ting, og pengene er en vigtig ting, og det er også nogle gange en afgørende ting, men det handler altså ikke bare om penge, forklarer Roger Buch.

Fordel vederlagene mere lige

Flere lokalpolitikere påpeger, at lønkronerne bør fordeles anderledes og mere ligeligt i byrådet.

"Vi har jo brugt posterne i forhold til udvalgsformænd, selvfølgelig har vi det. Så er der et eller andet spændende udvalg, hvor der er en, der gerne vil være formand eller næstformand for det, og så er det en del af konstitueringen," forklarer borgmester i Randers Kommune, Torben Hansen (A).

- Det rigtige at gøre er, at man går ind og skruer ned for de her udvalgsformandslønninger og til gengæld skruer måske lidt op for den løn, som almindelige udvalgsmedlemmer får, siger byrådsmedlem Kasper Fuhr Christensen fra Velfærdslisten.

Ifølge politikerne vil en ændret fordeling af vederlagene, hvor eksempelvis udvalgsformændenes vederlag bliver beskåret mod at de menige byrådsmedlemmer får flere penge, være med til at undgå eventuelle privatøkonomiske problematikker.

Også borgmesteren ser positivt på det forslag.

- For min skyld kunne man sagtens hæve grundlønnen og sænke nogle af de andre ting, det har jeg absolut ingen problemer med, men det er en beslutning jeg trygt lægger i hænderne på Indenrigsministeriet, som fastlægger grundlønnen, afslutter borgmester Torben Hansen.

FacebookTwitter