Rasende borgere protesterer mod vindmøller i baghaven – så hvorfor kan de ikke bare stå i havet?

De fleste danskere kan blive enige om, at vedvarende energi er nødvendigt. Men når de store vindmøller skal placeres, får piben ofte en anden lyd.

Havmøller er dyrere at etablere og vedligeholde. Og prisen stiger, jo længere de kommer ud på havet. Foto: Olafur Steinar Gestsson

De fleste danskere kan blive enige om, at vedvarende energi er både godt og nødvendigt.

I en rundspørge fra Dansk Energi svarede 87 procent af danskerne i 2019, at de bakker op om flere vindmøller og solceller.

Men når de store vindmøller skal bygges og placeres, får piben ofte en anden lyd.

I forbindelse med det snarlige kommunalvalg er debatten om møller på land igen blusset op, og utilfredse borgere stiller blandt andet spørgsmålstegn ved, om ikke man i stedet kunne placere alle møllerne til havs.

Og det kunne man teknisk set godt. Men det ville på nuværende tidspunkt have betydelige ulemper.

Det fortæller Gorm Bruun Andresen, som er lektor i vedvarende energi på Aarhus Universitet.

- Først og fremmest er det markant dyrere at etablere og vedligeholde havmøller. Derudover står de ofte meget langt væk fra det elnet, de skal levere strøm til, og det kræver lange, dyre kabler under vand at transportere strømmen. Strøm fra møller på land vil derfor være meget billigere, fordi der er færre omkostninger forbundet med at producere og fordele strømmen, siger han.

‘Vi har stadigvæk brug for møller på land’

Danmark har siden 1970’erne været et førende land i forhold til både vindmølleteknologi og den mængde strøm, vi får fra den vedvarende energikilde.

I starten stod møllerne på land. Men som det første land i verden etablerede Danmark i 1991 en vindmøllepark i havet ud for Lolland. Vindeby hed den.

Siden da er antallet af havmøller steget markant.

Det samme kan ikke siges om antallet af møller på land.

- I mange år har vi faktisk holdt fast i den mængde energi, vi får fra landfaste møller. Møller på land er selvfølgelig blevet skiftet ud med nye, men de store udvidelser af vores vedvarende energikilder er stort set kun sket til havs. Blandt andet for at undgå gener for naboer og natur, siger Gorm Bruun Andresen.

Det voksende antal møller til havs betyder dog ikke, at vi bør skrotte de landfaste møller.

Det understreger Kim Branner, seniorforsker på DTU Vindenergi.

- Det går helt klart den vej, at havvind bliver den bærende energikilde indenfor en overskuelig fremtid, men vi skal alligevel ikke gå væk fra de landfaste møller. Vi har brug for al den grønne strøm, vi kan få, og det er billigere at bruge landmøller til at levere strøm. Vores bedste løsning er at have møller både på land og i havet, hvis vi skal have mest muligt billig og grøn strøm, siger han.

Den grønne og billige strøm er noget, vi de kommende år skal bruge meget mere af.

Energiforbruget kommer nemlig til at stige mærkbart i takt med, at flere dele af vores hverdag elektrificeres, fortæller Kim Branner.

- Kigger man eksempelvis på udviklingen med elbiler, får vi brug for væsentlig mere strøm. Det billigste er, at den strøm kan fås så lokalt som muligt, fordi det koster penge at transportere den gennem lange kabler fra eksempelvis havmøller. I områder langt fra kysten er det derfor nødvendigt med møller på land for at dække det stigende behov for grøn strøm, siger han.

Møllerne bliver større

Størrelsen har altid været en af de imponerende ting ved vindmøller, men de seneste år er der sket et markant spring, og gigantiske modeller har set dagens lys.

Og det er med god grund, fortæller Kim Branner.

- Helt grundlæggende er det bedre at have én stor mølle, end det er at have ti små. De store møller skaber den samme mængde energi, men kræver kun én platform at stå på og ét kabel til strømmen. Derfor bliver møllerne hele tiden større og større, siger han.

Det er logisk nok, at en stor vindmølle kan producere mere strøm, end en lille kan.

Men vindmøller fungerer samtidig på en måde, hvor dobbelt så stor ikke ’kun’ betyder dobbelt så god, fortæller Kim Branner.

- En vindmølle generer strøm, når vinden tvinger vingerne til at dreje rundt. Med dobbelt så lange vinger kan møllen dække et fire gange så stort areal og ’fange’ langt mere vind. Og mere vind betyder flere omdrejninger og mere strøm, siger han.

Når ældre vindmøller skal erstattes med nye, er der derfor overvejende sandsynlighed for, at det bliver en væsentlig større model, som kommer op.

Og det kan meget vel gøre den folkelige modstand mod møllerne stærkere, fortæller Gorm Bruun Andresen.

- Møllernes størrelse kan formentlig være med til genere naboerne yderligere. Det gælder sådan set både de naboer, som i forvejen var berørt, men også helt nye mennesker i området, som pludselig også bliver påvirket af den nye, større mølle, siger han og fortsætter.

- Rigtig mange møller på land blev sat op i 1990’erne, og deres levetid er derfor ved at være slut. Vi står derfor overfor en del udskiftning i den nærmeste fremtid, så det bliver kun mere vigtigt at finde en acceptabel løsning for alle parter, især hvad angår størrelsen på møllerne på land.

FacebookTwitter