Robotter, rundkreds og konsulenter: Sådan eksperimenterer kommuner med at bekæmpe børns bekymrende fravær

12-årige Mika sidder hjemme og laver matematik, men en robot hiver hende med ind i klasseværelset.

Her er en lille robot på hjul, der holder en smartphone. På skærmen er 12-årige Mika Fraunkjaer med til matematikundervisning hjemmefra.

Forældre og skolefolk har de seneste år forsøgt at råbe op om, at fænomenet skolevægring er et stigende problem i folkeskolen.

Børn med skolevægring er nemlig bange for at gå i skole. Det kan ifølge læger sætte dem tilbage i indlæringen og give alvorlige sociale problemer.

Det høje fravær blandt nogle elever har fået flere kommuner til at eksperimentere med løsninger.

Herunder får du nogle eksempler, der også lige får en kommentar med på vejen af Steffen Kaspersen, som er lektor ved VIA University College og arbejder med metoder, der kan gavne udsatte børn, unge og familier:

Mika har en robot

12-årige Mika Fraunkjaer fra 6.B på Rosmus Skole i Syddjurs Kommune har Aspergers og trives ikke så godt i skolen.

For at hun ikke skal gå glip af al undervisningen, får hun nu hjælp af en robot, der gør det muligt for hende at blive klogere på for eksempel matematik hjemmefra.

- Jeg er autist og har svært ved for mange mennesker. Skolen er mange folk på en gang, men det er dejligt, at jeg lige kan se, hvem af mine klassekammerarter, der er kommet i skole. Så er der ikke så mange overraskelser, fortæller Mika Fraunkjaer:

Mika Fraunkjaer i sit hjem, hvorfra hun deltager i matematikundervisningen på Rosmus Skole.

- Robotten gør, at jeg kan være med i undervisningen, bare uden larm.

Skoleleder på Rosmus Skole Lars Robdrup har betalt 10.000 kroner for tre robotter og håber, at det kan gøre en forskel.

- Vi kan ikke sige, hvem det virker godt for, og hvem det virker mindre godt for. Det er ret nyt det her. Men jeg tror, at det får en stor betydning for de elever, der har svært ved at komme i skole, siger han.

Steffen Kaspersens kommentar:

- En robot kan være et rigtig godt støtteredskab. I det her tilfælde lyder det i hvert fald rigtig godt. Det, man skal huske, er, at det er et skridt på vejen. For det, vi misser ved at være med online, er alle de sociale kompetencer og at lære at være i et fællesskab.

Samtalegrupper i 'neutralt' rum

I Silkeborg kan børn med skolevægring møde andre børn i samme situation. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

I Silkeborg Kommune går de også anderledes til værks. Her er tanken, at det måske ikke altid er kommunen selv, der er de bedste til at afhjælpe skolevægring.

Tais Nøhr Larsen er projektleder for Selvhjælp Silkeborg, hvor frivillige skal samle børn med bekymrende højt fravær i selvhjælps-samtalegrupper.

- Det er typisk mellem seks og otte børn, der mødes i et rum to timer ad gangen over otte uger, en gang om ugen. Der kan være lege og øvelser, fortæller han:

- Der kan være mange grunde til, at det er svært at komme i skole. De kan komme fra hjemmet, fra skolen og fra barnet selv. Det kan skabe nogle konflikter, både i forhold til skolen og imellem skole og hjem. Vi kan træde en lille smule ud af konflikten og ind i neutrale rum. Det kan hjælpe meget, siger Tais Nøhr Larsen.

Steffen Kaspersen arbejder med udvikling og implementering af metoder til gavn for udsatte børn, unge og familier.

Han mener, at det kan hjælpe børn med skolevægring bare at føle sig set, hørt og forstået af andre, som er lidt i samme situation som en selv - og derigennem at blive inspireret til at se en vej videre.

Projektet har fået 2,5 millioner kroner af A.P. Møllerske Støttefond.

Steffen Kaspersens kommentar:

- Det her er en lidt blødere adgang til at få hjælp for familierne. Vi har set tidligere med lektiecafeer i udsatte boligområder, at der møder forældre også op og spørger, hvordan de kan få hjælp til andre ting. Det er en lidt mere legitim adgang til at få hjælp. Man skal ikke måles og vejes, som man nogle gange bliver det i et kommunalt system.

Konsulent i hjemmet

I Syddjurs Kommune er det meningen, at konsulenter snart skal ud til børn, der plages af skolevægring. (Foto: Anthon Unger © Ritzau Scanpix)

I Syddjurs, hvor 154 af kommunens børn i folkeskolerne har et bekymrende højt fravær, forsøger de i øjeblikket at få ansat en skolefraværskonsulent, som blandt andet kan stå for hjemmeundervisning.

Konsulenten skal kunne gå ind i en proces sammen med en familie om at få barnet ud af hjemmet igen, fortæller Christina Vingborg, der leder af kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

- Det er en måde at starte med at etablere kontakt til barnet, som har svært ved at komme af sted selv. Får man en god relation, kan det lykkes at bevæge sig, så de gradvist kan nærme sig skolen igen, siger Christina Vingborg:

- Medarbejderen skal hjælpe med at få brudt den her onde cirkel og få eleven til at begynde at komme i skole igen, siger hun.

Steffen Kaspersens kommentar:

- Det kan være et godt skridt på vejen at få barnet tilbage i en skolekontekst. Men det er ikke kun barnet, der skal øve sig på noget. Den kontekst, barnet skal tilbage i, skal også øve sig i noget. Skolen skal kunne tilpasse sig alle de forskellige typer af elever, vi har.

Specialklasser tilbage

En specialklasse er typisk mindre end en almindelig folkeskoleklasse. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

Flere kommuner har de seneste år inkluderet flere specialbørn i folkeskolen, men det er kommet med en pris, mener kritikere. Prisen er netop flere børn med skolevægring, lyder det.

I eksempelvis Syddjurs Kommune vil flere lokalpolitikere derfor have genindført specialklasserne i folkeskolen.

- Der skal være noget imellem en helt almindelig klasse og en specialskole, siger byrådsmedlem Jesper Yde Knudsen (EL), der dog advarer mod at indføre det tilbud uden at have de nødvendige ressourcer til rådighed.

Steffen Kaspersens kommentar:

- Specialklasser er et rigtigt godt tilbud til de elever, der har svært ved at være omkring andre børn og har brug for mere ro. Men det er vigtigt, at der også kommer kompetencer med til de lærere og pædagoger, som skal være i klasserne. Det er stadig et skoletilbud, det er ikke bare opbevaring af børn, der kan gemmes lidt væk.

FacebookTwitter