(Foto: Morten Urup Skov © DR)

Særlige valgplakater skal på museum: Claus slynger sig i lygtepælene for at fiske stemmer

Plakatmuseet i Aarhus samler særlige valgplakater og har gjort det i 100 år. På den måde dokumenterer de historien gennem plakaterne.

Nogle valgplakater skiller sig så meget ud, at de skal på museum.

En af dem af Claus Skjoldborgs originale ide. Med tre valgplakater hængende over hinanden har han de seneste uger slynget sig i de odenseanske lygtepæle.

- Ideen kom lidt tilfældigt. Jeg har en god kammerat, der er fotograf og en anden, der er grafiker - og wupti, så hang jeg i lygtepælene. Så hvis jeg ikke kan blive husket for politik, så kan mine børnebørn gå på museum og se mig mange år frem. Det er da meget sjovt, siger Claus Skjoldborg, som blev valgt ind i Odense Byråd.

Aarhus Plakatmuseum har kontaktet 25-30 kandidater fra det netop overståede kommunalvalg, fordi de gerne vil have dem udstillet på museet.

Og for dem var der ingen tvivl om, at Claus Skjoldborgs valgplakat var værd at gemme.

- Den interagerer fysisk og virkeligt i gadebilledet. I et splitsekund kan man tro, at han kravler rundt. Der er humor, og det er god ting, hvis man kan huskes, siger Elsebeth Aasted Schanz, der er museumsinspektør på Plakatmuseet i Aarhus.

Men det er ikke kun plakater fra i år, som plakatmuseet udstiller. Faktisk går samlingen langt tilbage.

Og det er der en grund til, forklarer museumsinspektøren.

- Plakater er udtryk for vores samtid, og det er plakater er dødgode til. De formidler noget om, hvad der sker her og nu rent politisk, og det kan vi dokumentere 100 år gennem tiden, fordi vi samler kontinuerligt ind, siger Elsebeth Aasted Schanz.

  • Jette Julius Kristiansen har været i garderuniform på sine valgplakater ved kommunalvalget i både 2017 og 2021. - Den signalerer, at ’jeg er dansk, og jeg går ind for det danske’. Det er det, som den skiller sig ud på. Man fæstner sig ved plakaten et par sekunder ekstra, fordi den er anderledes og træder ud fra mængden af plakater, siger Elsebeth Aasted Schanz, der er museumsinspektør på Plakatmuseet i Aarhus.
    1 / 6
  • Malte Jäger fra Nye Borgerlige fik i løbet af den kommunale valgkamp 2021 stor opmærksomhed for sin valgplakat i bar overkrop. - De klassiske billeder kan godt blive lidt kedelige og stillestående. Nu er der en tendens til, at der kommer lidt mere spæl i dem igen. Nogle bliver næsten narcissistiske og individualistiske, hvor man ikke bare siger, at jeg stiller op til valg, men også at jeg er noget særligt. Jeg er en lækker fyr, som smider skjorten, og han promoverer sig selv på for eksempel fysikken. Han kunne i princippet være fotograferet i pæn jakkesæt, men han putter noget ekstra på, så den stikker ud, siger Elsebeth Aasted Schanz, der er museumsinspektør på Plakatmuseet i Aarhus.
    2 / 6
  • Plakaten fra 1992, hvor SF og Holger K. Nielsen opfordrer til at stemme nej til Maastricht-aftalen - Det er sjovt at konen rimer på unionen. Holger hiver familien ind i det, og det er altså ikke bare ham, som siger nej til unionen. Dermed bliver det menigmand, han henvender sig til, og det er familien, som står sammen om at sige nej. Og så har vi også Holger Danske, som knæler i plakaten. Det er sjovt at bringe ham ind i det, siger Elsebeth Aasted Schanz, der er museumsinspektør på Plakatmuseet i Aarhus.
    3 / 6
  • Staunings valgplakat fra 1935 er et af de mest kendte valgplakater gennem tiden. - Den er lidt usædvanlig for sin tid, fordi det dengang ikke var udpræget almindeligt at sætte et politisk ansigt på plakaten. Dengang var gadebilledet klistret til med farverige plakater for biografer og revyer, så ved at holde plakaten i mørke farver, trådte den frem fra de ellers sprælske og levende farver i gadebilledet. Så det er interessant, at man har været bevidst om det dengang. Samtidig er han fremstillet som en rolig alfader, som man kan have tillid til, men også som en stærk mand, som kan bringe Danmark sikkert videre, siger Elsebeth Aasted Schanz, der er museumsinspektør på Plakatmuseet i Aarhus. (© Dansk plakatmuserum i Den Gamle By)
    4 / 6
  • Purnima Erichsen er afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital og brugte sin kittel og stetoskop til at komme ud med sit budskab. - Med den her plakat signalerer hun budskabet om at her er en politiker, som kender sygehusverdenen indefra. Vælgeren skal stemme på hende, fordi hun vil kæmpe for bedre forhold. Det er et meget enkelt og klassisk budskab, som er let aflæseligt. Det er en hamrende god plakat, fordi man med det samme kan forstå budskabet og forholde sig til det, siger Elsebeth Aasted Schanz, der er museumsinspektør på Plakatmuseet i Aarhus.
    5 / 6
  • Claus Skjoldborgs valgplakat er originalt tænkt med tre sammenhængende plakater. - Den interagerer fysisk og virkeligt i gadebilledet. I et splitsekund kan man tro, at han kravler rundt. Der er humor, og det er god ting, hvis man kan huskes, siger Elsebeth Aasted Schanz, der er museumsinspektør på Plakatmuseet i Aarhus. (Foto: Morten Urup Skov © DR)
    6 / 6
FacebookTwitter