Skal din stemme være grøn? Sådan sikrer du, at din kandidat gør en forskel for klimaet

Især når det kommer til strøm, varme og dine transportmuligheder, bestemmer kommunen en del.

(Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto © Colourbox)

Når vi taler om klimakrisen, er opmærksomheden og de kritiske spørgsmål for det meste rettet mod de store spillere.

FN, EU, USA og Kina er alle sammen øverst på listen over mastodonter, som har et ansvar for, at vi får reduceret udledningen af drivhusgasser og bremset klimaforandringerne.

Det er ganske logisk at kigge mod de største først. Men længere nede i systemet er der også gode muligheder for at gøre en forskel for klimaet.

For eksempel i landets kommuner, som på mange måder kan bidrage til den grønne omstilling.

Her kan man både sænke kommunens eget CO2-aftryk og indrette dele af borgernes hverdag, så den bliver mere klimavenlig.

Ofte er det også i kommunerne, at lovgivning og aftaler fra eksempelvis EU eller Folketinget bliver håndhævet og ført ud i livet.

En undersøgelse lavet for Kommunernes Landsforening viser, at hver tredje dansker har klima som et af de tre afgørende emner i forhold til, hvor de sætter deres kryds på stemmesedlen ved kommunalvalget på tirsdag den 16. november.

Hvis du er én af dem, der synes, at klimapolitik er vigtigt, giver to professorer i henholdsvis kommunalpolitik og klimaforandringer dig herunder et indblik i nogle af de områder, hvor din kandidat kan gøre en forskel.

1

Nem adgang til grøn transport

(Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto © Colourbox)

Et af de steder, hvor kommunerne kan gøre en indsats for at udlede mindre CO2, er ved at kigge på de måder, vi borgere transporterer os på.

Samlet set handler det om den såkaldte mobilitet. Altså hvordan folk kommer rundt, og hvor meget CO2 den bevægelse udleder.

Og her spiller det en stor rolle, hvordan kommunen indretter sig.

Det fortæller Ulrik Kjær, som er professor i kommunalpolitik på Syddansk Universitet.

- Først og fremmest står kommunerne for at indrette de lokale busser, toge, letbaner, og hvad man ellers har. Her er der stor forskel på, om en kandidat går ind for at fortsætte med dieselbusser og bumletog, eller om vedkommende i stedet satser på, at busserne skal køre på el. Eller på en elektrisk letbane, siger han.

Og så er der den del af transporten, som foregår i folks egne biler eller på jernhesten.

Kommunen kan ikke bestemme, at du skal have en elbil eller kun må køre på cykel til arbejde.

Men kommunalpolitikerne har flere værktøjer, som kan påvirke dit valg.

Det fortæller Sebastian Mernild, som er professor i klimaforandringer og prorektor ved Syddansk Universitet.

- Det handler om at gøre det nemmere for borgerne at transportere sig rundt med grønne transportmidler og sværere at gøre det med de ’sorte’. Det kan for eksempel gøres ved at indføre såkaldte nul-emissions-zoner, hvor benzin- og dieselbiler ikke må køre eller ved at indrette byen sådan, at cyklister har optimale betingelser for at komme rundt, siger han.

2

Strøm og varme fra sol og vind

(Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto © Colourbox)

En anden af de store poster, hvor kommunerne kan skabe plus på klimakontoen, er i forhold til energiproduktion.

Altså hvorfra du får din strøm og fjernvarme.

Strøm kan produceres på flere måder. Nogle metoder udleder store mængder CO2, mens andre ikke udleder drivhusgasser overhovedet.

Derfor betyder det meget, hvordan en kommune vælger at gribe energiproduktionen an, fortæller Sebastian Mernild.

- Der er en verden til forskel på, om en kommune aktivt sørger for at omlægge sin energiproduktion til at komme fra vindmøller eller solceller, eller om den holder fast i at brænde kul af i et kraftværk. Det er et område, som på globalt plan står for enormt meget af CO2-udledningen, og i Danmark har kommunerne en hovedrolle i, at energien bliver grøn, siger han.

I kommunerne produceres strømmen af forsyningsselskaber, som kommunen ofte selv har stor indflydelse på.

Det giver kommunen en gylden mulighed, fortæller Ulrik Kjær.

- Kommunen er med helt inde i maskinrummet, hvor den kan vælge, at en større del af energien fremover skal komme fra mere fra vedvarende energikilder som solceller, vindmøller eller måske biobrændsel.

Med biobrændsel kan man sætte en slags CO2-filter på forbrændingsanlæggets skorsten, som sørger for at indfange drivhusgassen, inden den fiser ud i atmosfæren.

Grøn omstilling kan angribes på flere forskellige måder, understreger Ulrik Kjær.

- Det er ikke samme situation i alle kommuner, men langt de fleste steder er der stort potentiale for at lave en grøn ændring, hvis man ønsker det. Er der ikke gode betingelser for vindmøller, er der formentlig for et af de andre alternativer, siger han.

3

CO2-venligt byggeri

(Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto © Colourbox)

Kommunerne står for en stor del af landets byggeri.

På verdensplan er byggebranchen en af de største kilder til CO2-udledning – og det gælder også herhjemme.

Det skyldes især den store mængde energi – og deraf store CO2-udledning – det kræver at producere de byggematerialer, som skal bruges til huse, kontorbygninger eller lignende.

Men kommunen har et vigtigt redskab ved hånden, som allerede tidligt i byggeprocessen kan præge tingene i en grøn retning, fortæller Ulrik Kjær.

- Kommunerne står for indkøbet til rigtig mange store byggeprojekter i alle mulige afstøbninger. De kan aktivt gå ind og købe nogle mere bæredygtige byggematerialer, som på den måde sænker den udledning af CO2, som byggeri ellers er forbundet med, siger han.

Hvis kommunerne vælger en grønnere tilgang til deres byggeprojekter, kan det gøre en stor forskel i det samlede billede, fortæller Sebastian Mernild.

- Det er et godt eksempel på, at kommunerne spiller en stor rolle, fordi de er så tæt på deres borgere. Byggeri er en af de tunge poster i forhold til CO2-udledning, og det er i høj grad en udfordring, som kommunerne kan være med til at tackle med deres politik. siger han.

4

Kommunen skal gå forrest

Både Ulrik Kjær og Sebastian Mernild oplever, at de danske kommuner i samlet flok har taget hul på kampen for at blive mere klimavenlige og reducere deres CO2-udledning.

Nogle er kommet længere i processen end andre. Men der er efterhånden ikke én kommune, som ikke har lagt en plan.

Og den udvikling er vigtig. For kommunerne har også en stor indirekte magt over de mange mennesker, som bor i dem, understreger Ulrik Kjær.

- Kommunerne er store organisationer og kan selv rykke på meget, hvis de aktivt reducerer deres CO2-udledning. De har muligheden for at sætte et godt eksempel og skabe grobund for en ’grøn identitet’, som virkelig kan påvirke borgerne til at følge trop, siger han.

For at få borgerne med ombord, kræver det, at kommunen får de mere klimavenlige løsninger og valg til at virke nemme.

En omvæltning, som med fordel starter med nogle meget konkrete tiltag fra kommunens side, fortæller Sebastian Mernild.

- Hvis man som kommune gerne vil have flere elbiler, handler det om at sørge for, at kommunens egne biler er grønne. Desuden skal man gøre forholdene for elbilejere så gode som muligt. Flere ladestandere og flere parkeringspladser kun til elbiler, siger han.

Hvis du er interesseret i at kigge nærmere på kandidaterne i din kommune, kan du klikke dig ind her og læse om dem og deres mærkesager.

FacebookTwitter