Samtlige skoler i Kolding Kommune scorer over landsgennemsnittet, når man måler på både afgangskarakterer og trivsel.

Det er imponerende i sig selv, og måske særligt når der tages højde for, at kommunens skoler er blandt landets billigste.

Foruden skolernes statstilskud har Kolding Kommunes byråd i år afsat 58.000 kr. pr. elev. Det er halvt så mange penge, som Læsø Kommune bruger på sine elever og 16.600 kroner under landsgennemsnittet.

Og det er ikke godt nok, mener borgmesterkandidat for SF Villy Søvndal, som går til valg på, at skolerne skal tilføres markant flere penge.

- Man skal huske, at elever går i skole i ni år. Hvis ikke der bliver rettet op, vil de nuværende elever i slutningen af deres skolegang klare sig dårligere end elever i resten af Danmark. Derfor er vores mål, at vi i løbet af fire år skal komme op på landsgennemsnittet (i forhold til penge brugt pr. folkeskoleelev, red.), siger han.

Pengene skal ifølge den tidligere skolelærer bruges på undervisningsmaterialer, efteruddannelse til lærerne og til at indføre to voksne i dansk og matematik i de mindste klasser.

Men hvorfor fikse noget, der ikke er i stykker? Det spørgsmål rejser Venstres gruppeformand og medlem af kommunens børne- og uddannelsesudvalg Jakob Ville.

- Det er en mærkelig holdning, at målet i sig selv er at bruge flere penge. Jeg vil ikke udelukke, at der skal bruges flere penge, men at lave et leverpostejslag og sprede det ligeligt ud på alle, synes jeg ikke er den rigtige løsning, siger han.

Jakob Ville er tilfreds med kommunens folkeskoletilbud og mener, blandt andet det skyldes, at skolelederne har stor erfaring, og at udvalgte lærere er blevet efteruddannet til at tage sig af de tosprogede elever.

Politikere opfordres til at blande sig i, hvad penge bruges til

Flere forskere med speciale i børn og unges trivsel og læring stiller sig også kritisk overfor, hvor meget det hjælper at uddele flere penge til folkeskolerne.

Et studie udført i 2019 af blandt andre ph.d. og adjunkt i statskundskab ved Aarhus Universitet Jakob Majlund Holm konkluderer faktisk det modsatte.

- Umiddelbart er der ikke noget, der peger i retning af, at penge, der ikke er øremærkede til specifikke formål, betyder voldsomt meget, siger Jakob Majlund Holm.

Han understreger, at det er en svær problemstilling af undersøge, da skolernes elever jo ikke er ens.

- Men hvis vi statistisk forsøger at udligne forskelle mellem elevernes baggrund og skolernes karakteristika, gør det faktisk ingen forskel for elevens afgangskarakter, om den elev går på en skole, hvor man har et budget på 60.000 kroner eller 100.000 kroner pr. elev, siger Jakob Majlund Holm.

Ifølge forskeren er de kommunale penge bedre givet ud, når de øremærkes til konkrete indsatser, der er videnskabeligt undersøgt.

Som eksempel nævner Jakob Majlund Holm en såkaldt læsekuffert, som skal styrke elevernes læsning hjemme med forældrene.

Professor ved Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet Lars Qvortrup forklarer, at det naturligvis er dyrere at drive folkeskole, hvis man har udfordringer med at fylde klasserne op, eller hvis eleverne er socialt udfordret.

Men også han pointerer, at det sjældent er økonomi, der står i vejen for de faktorer, som kommunalpolitikerne rent faktisk kan ændre på.

- Det, der betyder mest, er faglig kompetence blandt lærere og pædagoger. Derudover har skoleledelsen også kolossal betydning: Jo mere ledelsen interesserer sig for det, der sker i klasserne og sørger for pædagogisk udvikling og i øvrigt har rum til at handle på det, jo bedre, siger han.

Dyre skoler med dårlige resultater

Forskernes pointer kan også aflæses, når man sammenholder kommunernes budgetter og elevernes trivselsmålinger og afgangskarakterer.

Eksempelvis bruger Halsnæs Kommune i sammenligning med Kolding Kommune omkring én million kroner mere pr. folkeskoleklasse om året.

Men det betyder ikke, at eleverne i den nordsjællandske kommune klarer sig bedre.

Tværtimod: Selvom folkeskolerne i Halsnæs er nogle af landets dyreste, scorer eleverne under gennemsnittet både når det kommer til trivsel og karakterer i samtlige afgangseksamener.