Spidskandidaterne Anders og Anders er enige: 'Vagtlægen skal svare, når folk ringer'

- De må sætte flere læger i vagtplanen, så de lever op til den aftale, vi har med dem, siger regionsrådsformanden fra Midtjylland.

Anders Kühnau Hansen (S) og Anders Georg Christensen (V). (Grafik: Søren Winther Nørbæk, DR Nyheder)

Ingen af de fem regioner herhjemme lever op til en målsætning om at besvare et bestemt antal opkald til vagtlægen inden for en fastsat tidsgrænse, og det er ikke godt nok.

- Vagtlægen skal svare, når folk ringer og beder om hjælp.

Sådan lyder det enstemmigt fra to mænd med samme fornavn, som 'på papiret' er politisk uenige og lige nu hinandens største konkurrent til jobbet som formand for Region Midtjylland efter valget den 16. november: Anders Kühnau Hansen (S) og Anders Georg Christensen (V).

Lægevagten tager over og hjælper folk med symptomer på sygdom, når de praktiserende lægers klinikker holder lukket, men det er stadig de praktiserende læger, som besvarer opkaldene til lægevagten i ydertimerne.

Når folk ringer, skal opkaldet besvares inden for fem minutter i alle andre regioner end Hovedstaden, hvor grænsen ligger på tre minutter, og hvor vagtlægefunktionen varetages af Akuttelefonen 1813.

- Det er ikke tilfredsstillende. Har man et sygt barn eller selv et behov for at snakke med vagtlægen, har man jo en forventning om, at telefonen bliver taget, når man ringer efter hjælp, siger Anders G. Christensen til DR Nyheder.

Han er Venstres spidskandidat til regionsrådsvalget.

Anders Georg Christensen. (Foto: Marie Ravn)

Anders Kühnau - socialdemokratisk regionsrådsformand siden 2018 - peger på de praktiserende lægers vagtplanlægning som den væsentligste årsag til problemet. De er simpelthen ikke nok på vagt.

- Der er udfordringer med for lange ventetider i alle de regioner, hvor der er aftaler med de praktiserende læger om at dække lægevagten. De lever ikke op til de aftaler, vi har lavet med dem. Det er uacceptabelt, og det skal vi have lavet om på. Vi må bede dem sætte flere på vagt, siger Anders Kühnau.

- Vi har en løbende dialog med lægerne. Vi har et nyt møde om nogle dage, hvor vi vil indskærpe over for dem, at de skal overholde de servicemål, vi har aftalt. De skal tage langt flere patienter ind hurtigere end i dag. Det er ikke ret meget, der skal til for den enkelte læge, men det vil have stor betydning for borgerne, og det er sådan, vi kan løse den her udfordring.

Du er nummer 94 i køen. Vent venligst...

Opgørelser, som DR Nyheder har fået aktindsigt i, viser, at i to af de fem regioner har lægevagten ikke nået sine mål for ventetid en eneste måned i to og et halvt år. Det gælder Midtjylland og Sjælland.

Nordjylland har ikke nået sit nuværende mål en eneste måned siden januar 2020.

I Hovedstaden og Syddanmark er der enkelte måneder, hvor målsætningen bliver nået.

Det hører med til det samlede billede i hele landet, at der kan være enkelte dage, hvor borgere kommer hurtigere igennem til lægevagten eller Akuttelefonen, men på månedsbasis er det en sjældenhed.

- Problemet har altså stået på igennem længere tid, så hvorfor er det først nu, I som politikere reagerer på det?

- Vi har jævnligt påpeget det her problem over for de praktiserende læger, men vi har desværre ingen sanktionsmuligheder, når de ikke lever op til målsætningen. Vi skal lave en ny aftale i det nye år, og her er der mulighed for at lave nogle bindende mål og nogle sanktionsmuligheder, siger Anders Kühnau.

Anders Kühnau Hansen. (Foto: Philip Davali)

Den nye aftale, der henvises til, er overenskomsten mellem de enkelte regioner og lægerne, som skal laves i samarbejde med Praktiserende Lægers Organisation, PLO.

Dets formand, Jørgen Skadborg, erkender, at tallene ikke er gode nok. Han mener imidlertid, at de målsætninger, der er sat op for lægerne, er forældede.

- De er fra dengang, man dannede regionerne for omtrent 14 år siden. Tiden er løbet fra dem, for befolkningstallet er steget betydeligt, samtidig med at vi er 15 procent færre læger. Derfor skal servicemålene revideres, lyder det fra Jørgen Skadborg.

Hans forslag er, at man laver en løsning, hvor det er muligt at skelne imellem, hvilke patienter der har mest brug for hjælp. De skal først til.

- En anden løsning kunne være, at regionen (Midtjylland, red.) selv tager opgaven på sig, ligesom man har set i Hovedstaden. Det er klart en mulighed, hvis vi ikke kan lave en ny, tilfredsstillende aftale med lægerne, fastslår Anders Kühnau.

Anders G. Christensen er enig.

- Vi er nødt til at se på alle faktorer, der kan give anledning til de her lange ventetider. Det handler om, at borgerne ikke skal vente, når de har brug for hjælp. Måske kan regionen hjælpe til på ydertidspunkterne. Det er ofte nattevagterne, der er svære at få besat, siger han.

Én af dem, der har prøvet at vente længe i telefonkø, er den 57-årige socialpædagog Charlotte Skibsted Jensen fra Struer.

I denne artikel fortæller hun, hvordan en veninde fik at vide, at hun var nummer 94 i telefonkøen, da hun den 4. september i år ringede til lægevagten i et forsøg på at hjælpe Charlotte, som havde kraftige mavesmerter.

Til sidst valgte veninden at ringe 1-1-2.

Det viste sig at være tarmslyng, som Charlotte Skibsted Jensen blev indlagt og opereret for. Hun har det godt i dag.

Facebook
Twitter