Store protester på Mols: Nu siger børnehave, skole og rideklub nej til naturnationalpark

15 daginstitutioner, sportsforeninger og sågar den kommunale folkeskole på Mols har sendt et opråb til kommunalpolitikerne.

Mols Bjerge kan blive udpeget som en naturnationalpark, men protesterne i området vokser støt.

Den folkelige modstand mod statens planer om muligvis at gøre en del af nationalpark Mols Bjerge til en af de nye naturnationalparker vokser støt.

Nu siger i alt 15 institutioner og sportsforeninger, lokale dagplejere og folkeskolen i Syddjurs Kommune fra i et åbent brev til de lokale politikere.

En af medunderskriverne er Karen Clausen, der er daglig leder i Naturbørnehaven Mols Bjerge.

Hun mener ganske enkelt, at det er for farligt at tage små børn med ind til de store græssende dyr, som bliver en vigtig del af naturnationalparkerne.

- Vi kan jo ikke få børnene til ikke at løbe og skrige. De er jo børn. Og vi kan heller ikke sikre os imod, at der kommer andre gående, for eksempel med hunde, inde i indhegningen, siger hun.

Naturbørnehaven frygter simpelthen, at de ikke kan garantere børnenes sikkerhed, hvis de som vanligt færdes i Mols Bjerge.

Borgergrupper: Skyklapperne er på

For at få mere biodiversitet skal 15 statslige områder i Danmark fremover laves til såkaldte naturnationalparker - og Mols Bjerge er en af kandidaterne.

En naturnationalpark er kendetegnet ved, at store græssende dyr som heste, kvæg og hjorte kan få lov til at gå frit i naturparkernes indhegnede områder.

Meningen med de nye naturnationalparker er blandt andet at øge danskerne mulighed for nye, spændende oplevelser i den vilde natur, men det er også ambitionen, at parkerne skal give den pressede biodiversitet mulighed for at blomstre op på ny sammen med nogle af landets mest truede dyre- og plantearter.

Protesterne mod de statslige planer er dog vokset støt i de seneste måneder og kulminerer nu med det åbne brev, hvor medunderskriverne vil have politikerne i Syddjurs Kommune til at sige nej til miljøminister Lea Wermelin (S).

Ifølge borgergruppen Tilgængelig Natur er der lagt op til alt for drastiske ændringer med de nye naturnationalparker.

- Der er nogen, der skal have skyklapperne af. Der er altså rigtig mange løsninger til, hvordan vi kan gøre det her, siger talsperson Linda Klindrup.

Her kan du se en overflyvning af Mols Bjerge:

Venstres byrådsmedlem i Syddjurs Kommune Jørgen Ivar Bruus Mikkelsen bakker op om borgergruppen:

- Vi taler om områder, Kaløskovene og Mols Bjerge, hvor der er så mange andre interesser på spil. Og vi ser simpelthen ikke, at det udelukkende skal være naturen, der har fortrin, siger han.

Vild natur giver fulde huse

Tirsdag aften var der fuldt hus til et borgermøde om naturnationalparker på Fuglsøcenteret i Mols Bjerge, og inden mødet var de syddjurske socialdemokrater ikke helt sikre på, hvordan de forholder sig til de statslige planer.

På forhånd har partiets byrødder dog udtalt sig kritisk om planerne om at gøre Kaløskovene til naturnationalpark. Det holder de fast i, understreger gruppeformand i kommunalbestyrelsen Michael Stegger Jensen (S).

- Vi synes ikke, det giver mening at lægge en ved Kaløskovene, hvor der skal være hegn omkring, og at dyr skal gå rundt og græsse her, siger han.

Gruppeformanden erklærer sig positiv over at gøre det andet område, i selve Mols Bjerge, til naturnationalpark.

- Men vi har nogle krav for at være med. Det ene handler om indhegning. Der skal ikke være mere indhegning. Og vi vil have en reel inddragelse af de lokale borgere.

Men når du siger 'ingen indhegning' er det jo ikke en naturnationalpark?

- Men det er det, vi som udgangspunkt går med for at kunne gå med til det. Det er det krav, vi har.

Men er i så imod en naturnationalpark?

- Jeg synes ikke, at der er klare linjer omkring det her med naturnationalparker. Hvis vi skal gå med til en her, så skal der ikke være ekstra indhegning. Vi vil sikre adgangen for alle, siger Michael Stegger Jensen.

Han føler sig sikker på, at partifælle og miljøminister Lea Wermelin (S) vil lytte til borgernes holdninger og hæfter sig ved, at hun i uge 44 og 45 har afsat tid til lige præcis at gøre det.

- Hvis ikke der er opbakning fra vores side, tvivler jeg på, at det bliver en realitet, siger Michael Stegger Jensen.

Vælger en ambassadør

Planerne om at placere de nye naturnationalparker er i bund og grund en ren statslig beslutning, hvor byrådene reelt ingen indflydelse har.

Alligevel giver det god mening, at den slags landspolitiske beslutninger nu bliver en del af valgkampen frem mod kommunalvalget 16. november.

Valget handler nemlig også om at vælge en borgmester, der har gennemslagskraft i landspolitik, forklarer kommunalforsker Martin Vinæs Larsen fra Aarhus Universitet.

- Ved kommunalvalget vælger man også en ambassadør eller lobbyist for sin kommune, der skal prøve at gøre sig gældende på Christiansborg og prøve at få kommunens ønsker igennem, siger han.

Der vil blive truffet en politisk beslutning om, hvor de nye naturnationalparker skal ligge senest i december 2021.

Facebook
Twitter