Syddjurs topper liste over inklusion, men Marcus var ikke i skole i to år

Flere lokalpolitikere kræver specialklasser tilbage.

I Syddjurs kommune har de lavet en rapport om børn med det, de kalder ’bekymrende fravær’. Den viser, at fire procent af folkeskolernes børn kommer meget lidt i skole.

Det begyndte med, at Marcus Helbo udvandrede fra sin klasse et par gange om dagen.

Lidt senere tog han godt nok op på skolen, men han gik ikke ind i klasseværelset.

Til sidst mødte han slet ikke op.

Den 15-årige dreng fra Ebeltoft med ADHD har efterhånden ikke været i skole i to år, fortæller hans mor, Chenette Christiansen.

Chenette Christiansen er meget utilfreds med, at Syddjurs Kommune ikke langt tidligere har tilbudt hendes søn Marcus et andet tilbud i skolen.

- Jeg er endt med at køre rundt i byen for at lede efter ham, fordi han havde forladt skolen, og de vidste ikke, hvor han var, siger hun.

For seks år siden blev Marcus Helbos specialklasse som så mange andre rundt om i landet nedlagt, så han kunne blive inkluderet. Men det ville han ikke, fortæller moren.

- Han er nok bange for at gøre noget, som betyder, at de griner ad ham, siger Chenette Christiansen.

Sønnen har for nylig fået tilbudt plads i en heldagsskole. Det er fint, men det er sket meget, meget sent, mener Chenette Christensen.

- Jeg har råbt op de sidste mange år, og nu står vi her i 9. klasse. Jeg kunne godt tænkte mig, at der var en kommune, der tog tingene lidt mere seriøst, fortæller hun.

Kræver specialklasser genindført

Forældre og skolefolk har de seneste år gjort opmærksom på, at fænomenet skolevægring er et stigende problem i folkeskolen.

I Syddjurs Kommune viser en kortlægning fra foråret, at 154 børn i folkeskolen har et bekymrende højt fravær. En af dem er Marcus Helbo.

Langt over halvdelen af børnene med bekymrende højt fravær har ifølge kommunen diagnoser eller faglige og kognitive vanskeligheder.

Samtidig viser tal fra Indenrigsministeriet, at Syddjurs har landets højeste inklusionsgrad i folkeskolen.

Kommunen har altså været mest tilbageholdende med at sende børn i specialskole.

Lige der ligger årsagen til børnenes fravær, mener byrådskandidat for Radikale Venstre, Heine Skovbak Iversen, der til daglig arbejder som SSP-konsulent i Syddjurs Kommune.

- Vi er gået for langt med inklusionen. Når man er rigtig mange børn med mange forskellige behov i en normal klasse, vil nogen ikke være i trivsel og blive hjemme, siger han.

- Tidligere havde man jo nogle ’mellemrumstilbud’ eller nogle fleksible klasser, men det har man helt taget væk. Jeg er sikker på, at det er en del af forklaringen på det her fravær. Det er for vanskeligt for dem at gå i skole, siger Heine Skovbak Iversen.

Han kræver at få genindført specialklasserne i folkeskolerne. Også Enhedslisten i Syddjurs Kommune vil have nye tilbud bragt på banen.

- Der skal være noget imellem en helt almindelig klasse og en specialskole, siger byrådsmedlem Jesper Yde Knudsen (EL), der dog advarer mod at indføre det tilbud uden at have de nødvendige ressourcer til rådighed.

Tidligere borgmester og nuværende formand for kommunens skole- og institutionsudvalg Kirstine Bille (SF) afviser, at skolevægring er et resultat af kommunens inklusionspolitik.

Hun medgiver dog, at det er for mange, når 154 børn i Syddjurs Kommunes folkeskoler har et bekymrende højt fravær.

- Det er jo vores tanke, at nærmiljøet og distriktsskolen skal være ens trygge base. Der skal være nogle læringsmiljøer på vores folkeskoler, som gør, at man kan have plads til børn med forskellige behov, siger hun.

I stedet for at genindføre specialklasserne vil Kirstine Bille hellere blive bedre til at indrette de almindelige klasser til at rumme børn med særlige behov.

- En klasse indrettet til at børn med vanskeligheder kan være der, er typisk også godt for de børn, der ikke har den slags vanskeligheder. Så det skal vi arbejde meget med, siger hun.

Konsulenter skal hjem til børnene

Det er Christina Vingborg fra Syddjurs Kommune, der har udarbejdet rapporten om børnenes fravær. Hun er leder af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og har set på stigningen med bekymring.

For det kan få store konsekvenser for børnenes fremtid, advarer hun.

- Hvis barnet har langvarigt fravær og er væk fra læring og dannelse, rammes man på evnen til at deltage i sociale fællesskaber. Ens selvværd rammes. Man lykkes ikke med at være menneske og gøre det, der forventes af en. Så der er en stor grund til at tage ordentligt fat om det her fravær, siger hun.

Det er kommunens strategi at blive endnu bedre til at lave en systematisk og individuel plan for hvert enkelt barn i forsøget på at slippe ud af fraværet, fortæller Christina Vingborg.

- Vi kan ikke lave nogle brede indsatser og håbe, at alle kommer med. Derudover har vi stillet et forslag om at få nogle skolefraværskonsulenter, som kan forestå hjemmeundervisning. De skal kunne være i en proces sammen med en familie om at få barnet ud af hjemmet igen, siger hun.

- Det er en måde at starte med at etablere kontakt til barnet, som har svært ved at komme af sted selv. Får man en god relation, kan det lykkes at bevæge sig, så de gradvist kan nærme sig skolen igen, siger Christina Vingborg.

Syddjurs kommune har over de næste to år sat 1,2 millioner kroner af til indsatsen mod skolefravær.

FacebookTwitter