'Tast 9 for at komme foran i køen': Akutknap kan hjælpe alvorligt syge, når køen til lægevagten er lang

Både PLO og Danske Regioner taler varmt for en akutknap, hvor patienterne kan sende sig selv foran i lægevagtens telefonkø.

'Tast 9 ved akutte tillfælde og kom foran i køen'. Den sætning kan du måske blive mødt af i fremtiden hos lægevagtens telefon. (Foto: Grafik: Lærke Kromann)

’Du er nu nummer 46 i køen.’

Sætningen er langt fra et utænkeligt scenarie at høre gennem telefonen, hvis du har ringet til lægevagten. Og så er det ikke overraskende, at der kommer til at gå en rum tid, inden det bliver din tur til at snakke med en læge.

Hvis du så samtidig ligger med voldsomme smerter, kan minutterne med køopdateringer føles uendeligt lange.

Derfor taler både de Praktiserende Lægers Organisation, PLO, og Danske Regioner varmt om en akutknap, så du og jeg selv kan trykke os foran de andre i køen.

- Hvis man ringer om noget, som er rigtigt livstruende eller farligt, så skal man vejledes til at ringe 1-1-2, eller måske til at trykke på en akutknap, så man kommer foran i køen. Det kunne være en del af de aftaler, man laver i regionerne i det næste års tid, siger Jørgen Skadborg, der er formand for PLO.

En akutknap er en mulighed for at komme foran i telefonkøen, når man ringer til lægevagten. Så når du ringer til lægevagten, får du mulighed for at trykke 9 på tastaturet, hvis din tilstand er så alvorlig, at du skal snakke med en læge omgående.

PLO skal sammen med de enkelte regioner i gang med at drøfte, hvordan de skal modernisere lægevagtsordningen.

Bo Libergren (V), der er chefforhandler for Danske Regioner, bekræfter, at knappen kommer på forhandlingsbordet.

- Og der er det klart, at det her med en akutknap kommer til at indgå. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det er noget af det, der kommer til at blive gennemført inden for kort tid.

Snakken om en ny genvej til vagtlægen er kommet efter en række aktindsigter, som vi i DR har søgt. De viser, at regionernes målsætninger for ventetiden sjældent bliver overholdt.

I alle landets fem regioner er der målsætninger om, hvor lang tid borgerne må vente på at få en læge eller sygeplejerske i telefonen. For eksempel skal 90 procent af brugerne af Region Midtjyllands vagtlægeordning være kommet igennem til en læge inden for 5 minutter.

Det er de praktiserende læger, der står for driften af lægevagten i fire af de fem regioner.

Idéen er undersøgt i studie

Akutknappen er ikke bare en idé, der pludseligt er opstået. Allerede for fire år siden undersøgte Jonas Fynboe Ebert, om det gav mening. Han er læge og ph.d. fra Århus Universitet.

Han lavede en undersøgelse fra september til december i 2017 i Region Midtjylland og Region Hovedstaden, hvor de delte deltagerne op i to forskellige grupper, sådan at den ene gruppe fik mulighed for at bruge akutknappen, og den anden modtog den vanlige service.

Det var i omegnen af 3 procent, der benyttede akutknappen.

- Det, vi så i mit studie, var, at i kontrolgruppen var det 1,7 procent af dem, der kom igennem, hvor lægen mistænkte, at der var en blodprop i hjertet. Og blandt akutknapbrugerne var det over 10 procent. Så noget tyder på, at det var de rigtige, der har brugt akutknappen, siger Jonas Fynboe Ebert.

- Jeg ved fra min egen forskning, at rigtig mange af dem, der ringer ind, har det så dårligt, at de skal have tilsendt en ambulance. I kontrolgruppen, der fik vanlig service, var det cirka tre procent. Hos dem, der fik muligheden for at trykke på akutknappen og brugte den, var det hele 12 procent, der fik tilsendt en ambulance.

Hvis det bliver indført, er det meningen, at det skal skabe en større sikkerhed for patienten, så de rent faktisk kommer hurtigere til, hvis de oplever alvorlig og akut sygdom. Derudover skal det også skabe tryghed og tilfredshed for borgerne.

Men alle kan jo trykke på knappen og forvente at komme foran i køen. Så gør alle ikke bare det? Jonas Fynboe Eberts studie viste, at 23 procent af dem, der kom igennem, var decideret ikke-relevant brug af akutknappen.

- Selvfølgelig er der risiko for misbrug. Men jeg synes tallet stadig er lavt i forhold til, at vi potentielt kan hjælpe tre procent af alle dem, der ringer og kommer igennem med en akut sygdom, når der i Region Hovedstaden er cirka en million opkald om året og i Region Midtjylland er cirka 650.000 om året.

Facebook
Twitter