Tvivlen er tilbage i Grindsted efter nye oplysninger om ALS-tilfælde

Forskergruppe skal på arbejde igen og undersøge ALS-forekomsten i Grindsted.

Ketty Hjøllund fra Grindsted mistede sin mand, Thorkild, til nervesygdommen ALS for syv år siden. (Foto: (Foto: DR Nyheder © (c) DR))

Da Ketty Hjøllund mistede sin mand til nervesygdommen ALS tilbage i 2014, begyndte hun at undre sig.

For alene i hendes nærområde i Grindsted, var der flere som hende. Enker efter mænd, der var døde med den sjældne sygdom.

En stor sundhedsundersøgelse fra 2020 fik hende dog til at ånde lettet op. Der var ikke en øget sygdomsforekomst i byen, og der var ingen grund til at forske videre i specifikke sygdomme, lød konklusionen.

Men efter at DR kunne fortælle, at to forskere efterfølgende kraftigt opfordrede til at forske videre i forekomsten af ALS i byen, fik Ketty Hjøllund flere henvendelser.

- Der gik to-tre uger, og så blev jeg kontaktet af tre personer, der sagde, at de enten har ALS, eller hvis pårørende var død af ALS indenfor det seneste år, siger Ketty Hjøllund.

Og netop de henvendelser betyder nu, at Region Syddanmark genindkalder den forskergruppe, der rådgav regionen i forbindelse med sundhedsundersøgelsen.

Det bekræfter Kurt Espersen, der er koncerndirektør i Region Syddanmark.

- Vi skal have klargjort, om de informationer, vi har fået, er korrekte. Derefter vil vores forskergruppe rådgive os om, hvad vi skal gøre, siger han.

Det er i sundhedsundersøgelsen konstateret, at der er en højere forekomst af ALS i Grindsted end i sammenlignelige byer, men forskellen var ikke stor nok til, at man kunne konkludere, at det skyldtes andet end tilfældigheder og statistisk usikkerhed. Men det skal altså undersøges igen efter den nye viden.

'Jeg er i mine følelsers vold'

Ifølge Kurt Espersen er de nye, mulige tilfælde den primære grund til, at forskerne bliver kaldt ind igen. Men kritikken af, at de to ALS-forskeres bekymringer ikke blev offentliggjort eller undersøgt nærmere, spiller også en rolle.

- Selvfølgelig har den kritik, der har været om sundhedsundersøgelsen også gjort, at vi har taget den her beslutning, siger Kurt Espersen.

Billeder fra Grindstedværket, som det så ud helt tilbage i 1930’erne. Klippet er fra TV Avisen i år 2000.

Det glæder Ketty Hjøllund, at forskerne skal i gang igen, selv om det er på en trist baggrund.

- Det synes jeg er respektfuldt. De har taget det alvorligt og bestemt sig for at invitere forskerne ind igen. Nu kigger vi fremad. Men samtidig er det så ambivalent, for det hele bliver hvirvlet op igen. Og jeg er jo virkelig i mine følelsers vold, for jeg har mistet Thorkild, og det er heller ikke rart at være i den situation, siger Ketty Hjøllund.

Regionsrådsformand tilfreds med reaktionen

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) mente ikke trods de to forskeres opråb, at der var behov for at undersøge ALS-forekomsten yderligere, men det har ændret sig, efter at regionen har hørt om de tre nye, mulige tilfælde.

- Jeg er meget tilfreds med, at administrationen reagerer, når der kommer nye oplysninger. Vores ambition har hele tiden været at lave sundhedsundersøgelsen på en bedst mulig måde. Nu er der så kommet nye oplysninger, og så må vi se på, om noget har ændret sig, siger hun.

Villy Søvndal (SF), der er medlem af sundhedsudvalget i regionen, har omvendt stillet spørgsmål til beslutningen, og derfor er han meget tilfreds med, at forskerne nu igen skal kigge på ALS-forekomsten i Grindsted efter de tre nye, mulige tilfælde er kommet frem i lyset.

Et lidt nyere foto af Grindstedværket. Grindstedværket dumpede frem til 1962 store mængder tungmetaller, medicinalprodukter og opløsningsmidler i den såkaldte banegrav i Grindsted

- Regionen siger det i det svar, jeg har fået, at det er bemærkelsesværdigt og bekymrende og kalder det ny og vigtig viden. Det er jo i virkeligheden at medgive den tvivl, som en modig borger i Grindsted har haft hele tiden, nemlig Ketty Hjøllund, siger Villy Søvndal.

Tilbage sidder Ketty Hjøllund og drømmer om, at hun kommer til at opleve et Grindsted frit for forurening.

- Der er selvfølgelig folk i Grindsted, der synes, at jeg skal holde min kæft, for de kan ikke få husene solgt, men vi skal have ryddet op i Grindsted. Det er derfor, jeg bliver ved. Vi kan ikke have en by med så stor en forurening. Jeg håber, det bliver i min tid, at vi får ryddet op, siger hun.

Grindstedværket dumpede frem til 1962 store mængder tungmetaller, medicinalprodukter og opløsningsmidler i den såkaldte banegrav i Grindsted. Ud over Banegravsdepotet er der stadig forurening fra værket flere andre steder i Grindsted.

FacebookTwitter