Afstemningen til kommunalvalget er i fuld gang, og vi strømmer til valgstederne.

Efter halvandet år med covid-19, nedlukninger og digital opblomstring i form af zoom-møder kan man undre sig over, at vi ikke også kan klare et valg hjemme fra skrivebordet.

Men det er ikke muligt at stemme online hjemmefra i Danmark. Og det er der flere grunde til, fortæller professor Carsten Schürmann, der forsker i valgsikkerhed ved IT-Universitetet i København.

- Det er en politisk beslutning, der skal træffes, før vi kan gøre det. Der har aldrig været opbakning i Folketinget til at stemme online, siger han.

- Jeg tror, at det blandt andet skyldes, at der i grundloven står, at der skal være stemmehemmelighed.

Det betyder blandt andet, at det skal være hemmeligt, hvem man stemmer på. Din stemme og din person skal ikke kunne knyttes sammen.

Sværere at stemme som du ønsker

Et af de største problemer ved at stemme online hjemmefra er, at det ikke vil foregå under kontrollerede forhold, som når du brevstemmer eller stemmer på valgdagen.

Her står du privat i en boks, hvor du sætter dit kryds.

- Ved at stemme online hjemmefra vil der være mange udfordringer i forhold til at have et troværdigt valg, hvor borgerne får lov til at sætte det kryds, de ønsker, siger Carsten Schürmann.

Det er Oksana Kulyk enig i. Hun er adjunkt ved IT-Universitetet, hvor hun forsker i valgsikkerhed og computervidenskab.

- Nogle kan blive tvunget til at sætte deres kryds anderledes, end de ønsker. Det kan for eksempel være, at de har en partner, der tvinger dem til at stemme på noget bestemt, når de stemmer hjemmefra. Det er et stort problem for valgprocessen, siger hun.

Hacker kan gøre stor skade

Hvis man afholder et valg online, kan det give nye udfordringer, som man ikke ser ved den traditionelle stemmeurne.

- Der er fare for manipulation af valget. Disse risici findes selvfølgelig også ved traditionelle valg, men problemerne kan optræde i langt større skala, hvis valgene foregår online, siger Oksana Kulyk.

- Hvis der sker et angreb på systemet, og en hacker formår at komme ind i en server, hvor mange af stemmerne er opbevaret, har hackeren mulighed for at manipulere med dem alle.

Hun fortæller, at manipulation også sker ved de traditionelle valg, men her er det i mindre grad.

- En person, der tæller stemmer, kan potentielt også vælge at manipulere resultatet. Men personen vil kun have adgang til de papirstemmer, som personen sidder med - og ikke en større mængde stemmer.

Tillid er det vigtigste

Når vi går til stemmeurnerne og sætter vores kryds på et stykke papir, styrker det vores tillid til systemet.

- Den manuelle valgproces, som vi bruger i dag, er et system, der er til at forstå for alle. Hvis der er tvivl om resultatet, kan vi fysisk tælle stemmerne op igen og igen. Det er ikke et perfekt system, men det er gennemsigtigt. Det skaber tillid til valgprocessen, siger Carsten Schürmann.

Systemet vil være mere kompliceret, hvis vi skal stemme online, fordi teknologien er mere kompleks at forstå.

- For de fleste er det et uigennemskueligt system. Hvis der herefter bliver spredt misinformation og sået tvivl om resultaterne eller måden, valget er foregået på, kan det skabe mistillid til valghandlingen, siger han.

- Tillid er det vigtigste i hele valgprocessen, da der ellers vil være meget diskussion om resultaterne, og borgerne kan føle, at de ikke kan stole på resultaterne eller valghandlingen.

Ifølge Carsten Schürmann er der stadig lang vej endnu, før vi kan stemme hjemme fra sofaen med telefonen eller computeren.

- Til kommunal- og regionsvalget om fire år kommer vi også til at stemme med blyant og papir. Det kræver meget tid for at bygge et system, der er sikkert, og det vil man gøre med små skridt over en lang årrække.

Se valgresultaterne her: