'Video virker': Kommunale kandidater bruger kampagnevideoer som aldrig før

Kommunale kandidaters brug af videoer i kampagner er tredoblet siden 2009, fortæller valgforsker.

Videoer er blevet allemandseje, og de kæmper om opmærksomhed, lyder det fra valgforsker Kasper Møller Hansen.

Stadig flere kandidater tyr til klaptræ, kamera og klippeprogram i deres kamp efter vælgernes stemmer til det kommende kommunalvalg.

Den kommunale valgkamp kæmpes nemlig ikke kun med valgplakater og vælgermøder. Den foregår i høj grad også på de sociale medier, hvor kandidaternes valgvideoer både kan gå viralt og målrettes helt præcist til vælgere i bestemte postnumre.

Og spørger man kommunikationsrådgiver Troels Johannesen, der til dagligt arbejder med politisk kommunikation på sociale medier, så kan det bestemt betale sig.

- Video virker på sociale medier, hvis man er god til at lave små korte, konkrete videoer, der rammer nogle målgrupper i lokalområdet. Det er det indhold, som fungerer bedst, og det, folk helst vil engagere sig i, siger han.

Facebook-følgere kan veksles til stemmer

Der bliver filmet, redigeret, klippet, produceret og distribueret videoer i meget stor stil lige nu, når man tager en tur rundt på byrådspolitikeres sociale medier.

Kasper Møller Hansen er valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, og han har undersøgt, hvor mange lokalpolitikere der benyttede sig af videoer i deres valgkamp ved de seneste tre kommunalvalg.

Han har noteret sig en pæn stigning:

I 2009 brugte ni procent videoer. I 2013 hed tallet 16 procent, mens det ved valget i 2017 var oppe på 27 procent.

Spørgsmålet er, om det overhovedet har nogen effekt, eller om det er spild af tid.

- Det hele handler om at konvertere opmærksomheden til personlige stemmer. Mange af dem, der ser de her videoer på eksempelvis Facebook, følger i forvejen de pågældende politikere. Hvis de personer vælger at dele videoen, når den ud i næste led. Det er det, der skal til, hvis en video skal have gennemslagskraft, siger Kasper Møller Hansen.

Hans forskning viser, at hver gang en politiker har to følgere på Facebook, konverteres det til én stemme, hvis de bruger mediet rigtigt. Ti følgere giver fem stemmer og så videre efter samme formel.

- Videoer er blevet allemandseje, og de kæmper om den her opmærksomhed, siger han.

Og videoerne er da også et vigtigt våben, hvis kandidaterne skal forsøge at veksle Facebook-likes til et kryds på stemmesedlen, siger kommunikationsrådgiver Troels Johannesen.

- Det kan bestemt flytte stemmer at få folk til at engagere sig i en video. Ikke bare det der lille like, men et lille like kan blive til stemmer. Det kan blive til, at man genkender kandidater, siger han.

Videoer på Facebook, Instagram eller Twitter er nemlig med til at øge vælgernes kendskab til kandidaten. Men det kræver, at kandidaterne tropper video-velforberedte op til valgkampen:

- Hvis man kontinuerligt er god til at bruge det det indhold, man har, og hele tiden uge efter uge laver indhold, så bliver man en mere kendt kandidat. Og det er den der kendskabsgrad, man skal have øget for at få folk til at stemme på en.

Flyers ryger direkte i genbrugsspanden

En af de kommunalvalgskandidater, der har fuld gang i videoproduktionen, er 68-årige Poul Erik Kristiansen fra Socialistisk Folkeparti i Assens.

Han har malet væggene på sit kontor grønne, så de kan bruges som green screen, der gør det lettere at fjerne baggrunden i hans videoer. Videoerne optages med et webcamera og teleprompteren er en aflagt PC forbundet til en skærm på stativ.

Og selvom udstyret er sparsomt og redigeringskundskaberne er selvlærte, så er nogle af Poul Eriks videoer lidt af en succes på Facebook, hvor han også har brugt penge på at promovere videoerne, så de når længere ud. Nogle af hans videoer har flere tusinde visninger, mens andre har ganske få.

- Der er jo lidt sjov i det, men jeg har også fundet ud af, at der faktisk er temmelig mange, der ser dem. Når du smider en flyer i en postkasse, så er der mange af dem, der ryger direkte over i genbrugsspanden. Når folk ser videoerne på Facebook, så tror jeg på, det giver meget mere, siger han.

Troels Johannesen har set en af Poul Erik Kristiansens videoer, og han konkluderer, at hans valgvideo godt kan fungere, selvom produktionskvaliteten ikke er helt i top.

- Jeg synes, den ser rodet og ikke særligt stilet ud. Men når man så lytter, hvad han siger, så kan man jo mærke, han brænder for de ting, han siger, og det engagement, han har. Og det synes jeg klart tjener til hans fordel, lyder dommen.

Agent 007 fra Randers

En anden, der forsøger sig med video-vejen til flere kommunalvalgsstemmer, er Daniel Madié fra Konservative, der går efter borgmesterposten i Randers.

Han har forsøgt at udnytte den James Bond-feber, der har trukket hundredtusindvis af danskere i biografen, ved at lave sin egen biografreklame på 15 sekunder, hvor han selv træder i karakter som Agent 007.

Den konservative James Bond-kandidat fra Randers har tænkt sin video som et anderledes indspark i en valgkamp, hvor alle går og ligner hinanden. Og han er ikke så nervøs for, om folk måske vil have sværere ved at tage ham seriøst efter den nye video.

- Det er der sikkert nogen, der synes. Og så stemmer de ikke på mig, og so be it. Men jeg håber, der også er nogen, der synes, at det er et friskt pust i en valgkamp, siger han.

Troels Johannesen tror Daniel Madiés video handler om, at han gerne vil øge lokalbefolkningens kendskab til ham. Og så kan han godt lide, at den konservative kandidat ikke tager sig selv for seriøst.

-Han griner af sig selv til sidst, og det er dejligt at se. Der må også godt komme noget selvironi ind i de her valgkampe. Vi kan godt lide humor i valgkampe, og det fungerer meget godt, siger han.

Kan det ikke blive for plat?

- Rigtig meget valgkampskommunikation er plat og må godt være lidt plat. Men så længe folk kan huske dig, kan det være en mulighed for at blive kendt, så man kan komme af med sine politiske budskaber, siger Troels Johannesen.

Valgforsker Kasper Møller Hansen fortæller, at de mange valgvideoer er et fremskridt for demokratiet, fordi alle kan lave dem. Men han peger på, at det kræver professionalisme og penge for at blive en succes.

- Det, der gør, at en video går viralt og når rigtig mange følgere, det er, at man har penge til at booste den (markedsføre, red.) og penge til at lave noget ekstra professionelt. Og så er det stadigvæk de kandidater med flest ressourcer, der kan det her, siger han.

FacebookTwitter