Det er dyrt for danskere at finde kærligheden i udlandet.
For vil man giftes med en udkåren udenfor EU’s grænser, så skal man stille en såkaldt bankgaranti på 100.000 kroner. Skulle ægtefællen komme på kontanthjælp, tager kommunerne af bankgarantien og udbetaler den som kontanthjælp.
Men ordningen er også dyr for samfundet at sikre.
For aktindsigter blandt landets største kommuner viser, at der bliver brugt mange ressourcer på at administrere ordningen.
De sidste tre år er ordningen om bankgarantien ikke kommet i spil i Københavns Kommune, men det har kostet kommunen 2,2 millioner kroner årligt at administrere de knap 4.000 aktive bankgarantier.
- Jeg er tilhænger af en stram udlændingepolitik, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester for Venstre i Københavns Kommune Jens-Kristian Lütken og fortsætter:
- Men det skal ikke være skørt, og det kommer det til at virke sådan set fra min stol, når vi bruger så mange penge på noget, hvor der ikke er nogen, der bliver sanktioneret.
Det er ikke kun penge, som par risikerer at miste, hvis ens udenlandske ægtefælle søger om at få en social ydelse som for eksempel kontanthjælp eller integrationsydelse. Ægtefællen risikerer også at miste sin opholdstilladelse og blive smidt ud af landet.
Derfor kan det være svært at se, hvilken effekt bankgarantien egentlig har, mener Jens-Kristian Lütken.
- Det, der måske kan forsvare bankgarantien, er, om det har en præventiv effekt, siger Jens-Kristian Lütken og fortsætter:
- Men når det også forholder sig sådan, at man risikerer at miste sin opholdstilladelse, så er det svært at se, hvad ekstra præventiv effekt det giver at have bankgarantien.
Borgmester: 'Vi er ikke afhængige af ydrefløjene'
I Aarhus Kommune kunne rådmand for sociale forhold og beskæftigelse Anders Winnerskjold (S) forestille sig, at bankgarantien er noget, man så nærmere på.
- Grundlæggende så vil vi gerne have fjernet nogle regler og noget bureaukrati fra statslig side, så vi kan bruge ressourcerne mere effektivt og mere borgerrettet.
- Det her er et af de eksempler, hvor vi siger: "Får vi egentlig den gevinst, vi tænker", og det gør vi jo ikke, fordi vi bruger meget mere tid på det, end hvad der i virkeligheden er behov for, siger Anders Winnerskjold.
Næsten en hel fuldtidsstilling anslår Aarhus Kommune at bruge på at administrere bankgarantien om året. I 2022 år blev der slet ikke trukket penge fra ordningen, og årene inden da, skete det kun få gange.
- Jeg er jo grundlæggende enig i, at man skal passe på med at få skabt en strøm af folk, der skal forsørges af de danske skatteborgere, og på den måde er intentionen bag bankgarantien god, siger Anders Winnerskjold og fortsætter:
- Men man må jo bare konstatere, at her rammer vi nok ikke lige i mål, så mon ikke der er andre måder, vi kan løse den problematik på.
Det samme håber beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Jens-Kristian Lütken.
- Jeg synes, at man bør se på alle de forskellige ordninger på udlændingeområdet og give dem et serviceeftersyn.
- Det har vi faktisk muligheden for nu, fordi der en bred regering, som ikke er afhængig af de yderfløje, som har skreget på stramninger i flere år. Nu kan man faktisk se på dem nøgternt og rationelt og spørge, om det er noget, der virker, siger Jens-Kristian Lütken.
Følte sig mistænkeliggjort
Michael Hartz Larsen stillede selv en bankgaranti for sin thailandske kone i 2014. De mødte hinanden gennem en fælles bekendt i Danmark.
- Jeg mødte hende til en reception i København, kort tid før hun skulle rejse tilbage til Thailand. Men vi fandt hinanden, holdt kontakten ved lige, og så tog det ene det andet, og vi blev gift et års tid efter.
Da de blev gift, måtte Michael Hartz Larsen indbetale 50.000 kroner på en konto, der har stået låst i næsten ti år. Dengang lå satsen på 50.000 kroner, men den blev i 2018 hævet til det dobbelte, som den stadig ligger på i dag.
Pengene stod der i tilfældet af, at hans thailandske kone skulle få brug for kontanthjælp.
- Min kone rev sit ophav op og flyttede til den anden side af jorden. Der vil man gerne kunne gøre nogle forskellige ting for at introducere hende til Danmark og for at give hende den bedst mulige start.
- I den forbindelse så betyder det da noget, at man har 50.000 kroner mindre at gøre godt med, fortæller Michael Hartz Larsen.
Åert efter fik parret en søn, og der kunne familien mærke, at de manglede det beløb, der stod spærret på en bankkonto.
Men for Michael Hartz Larsen er det ikke kun beløbet, som gjorde indtryk. Det var også følelsen af at blive mistænkeliggjort.
- Jeg synes, at det var en mistænkeliggørelse på en måde. Hvorfor skal jeg stille den her garanti, når den reelt ikke skal bruges til noget? Er det bare en måde at luge ud i, hvor mange der får lov til at gifte sig med en, der kommer uden for EU?.
Forening:'Vi kan ikke se, hvad formålet er'
Den følelse kan flere familier nikke genkendende til, fortæller Olivia Scott. Hun har de seneste år hjulpet familier, der har stået i samme situation som Michael Hartz Larsen, gennem foreningen Ægteskab uden Grænser.
- Det er en form for fremmedgørelse af en, at man pludselig skal bevise, at man er god nok.
- Der er mange, der beskriver det som at føle sig som en andenrangsborger, fordi de har fundet en ægtefælle, der har et andet farvet pas, siger Olivia Scott, der er bestyrelsesmedlem og PR-ansvarlig i Ægteskab uden Grænser.
Foreningen mener, at bankgarantien burde afskaffes. I stedet foreslår de, at der burde gælde de samme regler som på EU-området, hvor familier skal kunne bevise, at de er selvforsørgende enten ved at have et arbejde eller ved at vise, at de har en opsparing.
- Vi kan ikke se, hvad formålet med den her bankgaranti er, især når vi kan se, at det i sidste ende koster os skatteydere en masse penge, siger Olivia Scott.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) har ikke ønsket at stille op til et interview, men han skriver til DR:
- Udlændinge, der kommer til Danmark, skal være selvforsørgende og ikke ligge det offentlige til byrde. Det er bankgarantien – der blev indført for over 20 år siden – med til at sikre. Udover den præventive effekt, som bankgarantien har, giver den også mulighed for, at kommunerne kan inddrive eventuelle fremtidige offentlige udgifter i de tilfælde, hvor en ægtefællesammenført modtager f.eks. kontanthjælp.
- Det er selvsagt ikke et succeskriterium, at kommunerne skal inddrive penge fra bankgarantien. Succeskriteriet er netop det modsatte. At ægtefællesammenførte bliver ved med at være selvforsørgende.