Har du ikke et job, må du tage et nyttejob. Sådan lyder det fra regeringen, der lægger op til, at cirka 20.000 modtagere af kontanthjælp skal ud at arbejde.

Men kommunerne tror ikke på, at nyttejob er den rigtige vej at gå for at få arbejdsløse indvandrere i job, som er den gruppe, der er særligt fokus på.

Formand for Kommunernes Landsforening og borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S), er enig i at skrue op for indsatsen over for målgruppen. Men metoden er ikke god.

- Vi er ret usikre på, om nyttejob er det rette redskab. De erfaringer, vi har, er, at det ikke bringer borgerne tættere på et job. Det er nogle andre indsatser, der skal til. Det virker bedst, når man kommer ud på en rigtig arbejdsplads, siger Jacob Bundsgaard.

Fra sin borgmesterstol i Ishøj har Ole Bjørstorp gennem årene set mange forsøg med nyttejob. Og han er ikke imponeret.

- Man kan altid sende folk i nyttejob, men det er ikke noget, der batter noget, siger Ole Bjørstorp, der gennem 20 år har siddet som borgmester for Socialdemokratiet, men nu repræsenterer Ishøjlisten.

Forslaget er en del af den reformpakke, som flere ministre præsenterede på et pressemøde i går. Det retter sig mod en gruppe, som har det, regeringen kalder for et integrationsbehov. Det er indvandrere på visse kontanthjælpsydelser, som har været flere år i systemet uden at få et job.

Hvis regeringens forslag bliver til virkelighed, får de det, der hedder en arbejdspligt. For at få kontanthjælp skal de udføre en nytteindsats 37 timer om ugen. Det kan, ifølge regeringen, eksempelvis være at samle skrald i skove eller cigaretskodder på stranden.

Landets kommuner kommer til at stå for indsatsen, men det bliver ifølge Jacob Bundsgaard meget svært at finde 20.000 nyttejob.

- Det er en meget, meget svær og stor opgave. Det er job, som ikke må tage arbejde fra ordinær beskæftigede, så det er job, der skal opfindes. Det er en betydelig opgave, som er ret svær at se kan føres ud i livet fra den ene dag til den anden, siger Jacob Bundsgaard.

Den nye indsats skal finansieres gennem besparelser på beskæftigelsesindsatsen i kommunerne. Det kritiserer Bundsgaard også.

- Det er en tung administrativ byrde at løse og samtidig en tung driftsmæssig opgave, der ligger her. Og vi kan ikke rigtig få øje på den finansiering, der skal løse det her, siger KL-formanden.

Kan godt være bekymret

Seniorforsker Frederik Thuesen fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har undersøgt, hvad det er, der får ikke-vestlige indvandrere i job.

- Noget af det, der er mest effektivt, er at arbejde med en brancheorienteret indsats, hvor kommunen undersøger, hvilke lokale behov der er for arbejdskraft. Og så prøve at skaffe de her borgere job i de brancher - gerne ved brug af virksomhedspraktik. Det kan være inden for pleje, kantine eller andet, så borgerne får lært så meget som muligt inden for de brancher, hvor der er brug for arbejdskraft.

Det lyder som noget, der er et stykke fra det, regeringen foreslår med nytteindsats?

- Ja, det er rigtig. Man kan godt være bekymret for, om de her borgere får nogle kvalifikationer, som der er efterspørgsel efter på arbejdsmarkedet. At komme i nyttejob kan godt skræmme nogle til at finde et job, men man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det giver de kvalifikationer, som arbejdsmarkedet efterspørger, siger Frederik Thuesen.

Eksperten peger på, at dårlige sprogkundskaber er en af de barrierer, der forhindrer mange indvandrere i at få et arbejde. Og det er noget af det, som ifølge regeringen kan blive forbedret blandt kollegerne i et nyttejob.

Frederik Thuesen tror dog ikke, det er helt så let.

- Hvis der bliver talt dansk i de indsatser, og det går hånd i hånd med sprogskole, kan det godt styrke sprogkundskaberne. Men man kan godt være bekymret for, om der vil blive talt dansk i de her forløb. Hvis det primært er indvandrere, der går rundt sammen med andre indvandrere i små grupper på en strand og samler cigaretskodder op, så der ikke sikkert, de lærer så meget dansk af det, siger Frederik Thuesen.

Frygter andre kan miste deres job

Ole Bjørstorp har også erfaring med, at det giver langt bedre resultater at arbejde tæt sammen med de lokale virksomheder i stedet for at sætte arbejdsløse til at samle cigaretskodder eller hundelorte.

- Vi skal have mulighed for at diskutere med virksomhederne, hvordan vi får dem ud. Det kan være forskellige støtteordninger, så kan de gå ud i virksomhederne og være med der på en helt anden måde og føle, de er ude i noget rigtigt fornuftigt arbejde, siger Ole Bjørstorp.

Fagforbundet 3F vil holde nøje øje med, at de 20.000 nyttejobbere ikke ender med at overtage job, som kommunen i dag ansætter folk til at varetage.

- Jeg er bekymret for, om man skubber nogle 3F’ere ud af deres arbejdsområde. At man simpelthen går ind og tager noget af det arbejde, som de udfører i dag, siger Lydia Callesen, gruppeformand for Den Offentlige Gruppe i 3F.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) siger, at det handler om at skabe en ny "arbejdslogik".

- Helt grundlæggende er det, vi lægger op til, danskundervisning og nytteindsats, selvfølgelig kombineret med virksomhedspraktik. Det handler alt sammen om at skabe en ny arbejdslogik, hvor det er, man skal møde op et sted, man skal deltage, man skal bidrage og gør man ikke det, så får man ikke sin ydelse for den dag, siger Peter Hummelgaard.

Ifølge regeringens egne tal vil det øge arbejdsudbuddet med 250 personer, når 20.000 indvandrere skal i nyttejob.