Konflikten kan ikke afblæses endnu: Sådan bliver det videre forløb

Nu skal de enkelte fagforbund enten acceptere eller forkaste forliget på det kommunale område.

Det er nu op til de enkelte fagforbund, at stemme ja eller nej til den aftale arbejdsgiverne og lønmodtagerne har indgået på det kommunale område. (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

Fredag lykkedes det arbejdsgiverne og lønmodtagerne at få enderne til at mødes på det kommunale område og indgå en aftale om en ny overenskomst.

Ved middagstid kunne lærernes formand, Anders Bondo Christensen, og chefforhandler for arbejdsgiverne på det kommunale område, Micheal Ziegler, træde ud fra forligsinstitutionen med beskeden om, at parterne er blevet enige om et samlet forlig.

Aftalen betyder, at en decideret storkonflikt er udelukket. Men parternes håndslag udelukker ikke, at der fortsat kan opstå konflikter inden for de enkelte fagområder.

- Hele det statslige område samt akademikerne og FTF-gruppen på det regionale område mangler fortsat at lande overenskomstaftale, derfor kan vi ikke helt aflyse konflikt. Men vi kan aflyse en storkonflikt, siger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Laust Høgedahl.

Årsagen til, at den omstridte storkonflikt ikke længere er et scenarie, skyldes, at aftalen på det kommunale område omfatter langt størstedelen af de offentligt ansatte. Forliget gælder for en halv million af de i alt 750.000 mennesker, som arbejder i den offentlige sektor.

De enkelte fagforbund og KL skal stemme

Før forliget på det kommunale område kan skrives endeligt under skal arbejdstagernes forhandlingsrepræsentanter præsentere forliget for deres respektive fagforbund. Her skal medlemmerne tage stilling til, om de kan acceptere aftalen. Tilsvarende skal arbejdsgivernes forhandlingsrepræsentanter fremlægge forliget for Kommunernes Landsforening (KL).

Ifølge Laust Høgedahl kommer KL til at stemme ja til forligsaftalen. Det samme vurderer han, at størstedelen af fagforbundene vil, men han vil ikke udelukke, at enkelte faggrupper ender med at stemme imod.

- Det kan godt ske, at en enkelt gruppe ender med at vende tommelfingeren nedad. Det kunne for eksempel være lærerne. Og så står man i en situation, hvor man ender med en konflikt på det enkelte område, siger Laust Høgedahl.

Et af de store stridspunkter i forbindelse med overenskomstforhandlingerne har været spørgsmålet om lærernes arbejdstid. Og selvom der i dag blev præsenteret et forlig, er det stadig ikke lykkes parterne at indgå en aftale.

I stedet for en ny arbejdstidsaftale for lærerne, er parterne på det kommunale område blevet enige om at forsøge at løse striden ved at nedsætte en undersøgelses-kommission, som skal vurdere om lærernes arbejdstid har konsekvenser for undervisningen.

Forhandlingerne kan ikke kædes sammen

Hvis lærerne ender med at forkaste forliget på grund af den manglende arbejdstidsaftale, vil der alene opstå konflikt på lærerområdet. Det betyder i praksis, at sosu-assistenter eller andre faggrupper kan acceptere forliget og undgå konflikt, alt imens lærerne havner i konflikt.

Som led i forliget skal alle afstemningerne foregå separat i de enkelte forbund. Der har ellers tidligere været spekuleret i et scenarie, hvor forligsmand, Mette Christensen, kunne sammenkæde fagforbundenes afstemninger. Men det er ikke længere en mulighed, forklarer Laust Høgedahl.

- Forliget er en aftale, der er indgået mellem parterne, de er selvfølgelig blevet hjulpet på vej af forligsmanden, men det er parterne selv, der indgår denne her aftale. Aftalen kunne man altså ligeså godt have indgået, inden man endte i forligsinstitutionen, siger han.

Hvis aftalen var blevet båret igennem af forligsmanden ville der være tale om et såkaldt mæglingsforslag og altså ikke et decideret forlig.

- Et mæglingsforslag er noget en forligsmand kan fremsætte jævnfør forligsmandsloven. Her laver forligsmanden den sidste skitse i forhold til en aftale, og her vil man typisk koble flere områder sammen.

- I den situation er det forligsmanden, der så og sige lægger den endelige tekst på bordet, som parterne så enten kan vælge at acceptere eller sige nej tak til. Men eftersom, at der ikke er tale om et mæglingsforslag, men et forlig, så har forligsmanden ikke mulighed for at koble afstemningerne, siger Laust Høgedahl.

Endelig afklaring om 10 dage

Forliget på det kommunale område for de omkring 500.000 lønmodtagere i den offentlige sektor indeholder ifølge parterne løsninger på en række af de områder, der undervejs har forvoldt problemer. Det gælder både sikring af betalt spisepause og en økonomisk ramme, der ifølge aftalen er endt på 8,1 procent over de kommende tre år.

Ifølge Laust Høgedahl vil der ikke gå lang tid, før resultaterne fra de enkelte fagforbund falder på plads.

- Der er forskellige traditioner i de forskellige forbund, hos nogle går det rigtig hurtigt, mens der hos andre kan gå lidt længere tid, men organisationerne er vant til det her, så det plejer ikke at tage meget mere end højst 10 dage, siger han og tilføjer, at en afklaring i forhold til KL også vil være på plads inden for relativ kort tid.

Facebook
Twitter