Korrespondent: Massivt pres har ført til ny skoleaftale

Både regeringen og De Konservative har vundet på, at alle partier bag folkeskoleforliget nu er med i en ny model for skolereformen. Det siger DR's politiske korrespondent Ask Rostrup.

Massivt pres har ført til, at De Konservative nu er med i en folkeskoleaftale. Det siger DR's politiske korrespondent Ask Rostrup.

Et noget uskønt forhandlingsforløb kan man roligt sige.

Til gengæld vinder både regeringen og De Konservative på, at Lars Barfoed og hans parti nu alligevel er med ombord i en ny model for implementeringen af folkeskolereformen.

Det siger DR's politiske korrespondent Ask Rostrup.

- Der har været et massivt pres på, at man kunne få ændringerne af folkeskolen til at træde i kraft allerede fra næste år. Derfor er det som sådan ikke overraskende, siger Ask Rostrup.

Ny aftale i 11.time

Den nye aftalemodel blev præsenteret torsdag eftermidddag på Bornholm, bedst som Folkemødet netop er åbnet.

I sidste uge indgik regeringen ellers en folkeskoleaftale med Venstre og Dansk Folkeparti - uden De Konservative.

Men i 11.time er det altså lykkedes partierne at finde hinanden alligevel.

Det betyder blandt andet, at flere timer i folkeskolen og den meget omdiskuterede lektiecafé først gennemføres efter næste valg.

- Regeringen er kommet De Konservative i møde på en række punkter, men de kan stadig sige, at deres folkeskolereform kommer til fulde efter et valg. Og det har været ret vigtigt for både regeringen, Dansk Folkeparti og Venstre, at man allerede nu kunne kommer igang med at indføre nogle af ændringerne, siger Ask Rostrup.

En win-win situation

At De Konservative nu også har sat deres underskrift på undervisningsminister Christine Antorinis (S) skolereform har reel betydning på Christiansborg.

- Nu er der en politisk aftale, og dermed ikke noget fiksfakseri om, hvad der er bundet af et politisk forlig eller ej, siger Ask Rostrup.

Han mener, at alle partier i folkeskoleforligskredsen har vundet på, at der nu er en ny aftale.

- Lars Barfoed kan sige, at han her og nu har forhindret en heldagsskole, og at han vil kæmpe indtil næste valg for at forhindre den. Men regeringen kan sige, at det er lykkedes at lave en reform fra 2014 og ikke først fra næste valg.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk