Kort efter første afhøring landede en potentiel bombe i minkkommission: Var der alligevel hjemmel til at aflive alle mink?

Notat fra bisiddere for statsminister og departementschef sår tvivl om den manglende hjemmel til at aflive dyr.

Barbara Bertelsen, Mette Frederiksen og Martin Justesen er her fotograferet på en rejse til Indien tidligere på måneden. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

På overfladen kunne det lyde som en henkastet bemærkning, men fredag sendte det en potentiel bombe ind i hele granskningen af minksagen.

Da den første afhøring var ovre, og der var udsigt til en kort pause, oplyste formanden for minkkommissionen Michael Kistrup, at kommissionen havde modtaget en e-mail med en "fortolkning" af Lov om hold af dyr.

Afsenderne var i sig selv opsigtsvækkende.

Det var nemlig en række bisiddere for nogle af sagens absolutte nøglepersoner, blandt andre statsminister Mette Frederiksen, hendes departementschef Barbara Bertelsen og stabschef Martin Justesen. Bisiddere fungerer som en slags forsvarsadvokater for vidnerne under afhøringerne i kommissionen.

- Jeg vil bare høre, om det er noget, der skal forstås som Statsministeriets opfattelse?, spurgte kommissionsformanden.

Det var det ikke. Det var bisiddernes opfattelse, lød det

Forsøger at så tvivl om manglende hjemmel

Uanset hvad, forsøger bisidderne nu at så tvivl om det helt centrale fundament for minksagen, nemlig at der ikke var hjemmel til at aflive alle 16 millioner mink i Danmark.

DR Nyheder er i besiddelse af bisiddernes notat, der i sig selv er 18 sider langt. Derudover er der 202 siders bilagsmateriale.

I notatet, der er dateret fra 28. oktober, fremgår det, at bisidderne mener, at Miljø- og Fødevareministeriet overså nogle centrale forhold i loven om hold af dyr, da de skulle vurdere spørgsmålet om hjemmel.

- Det er vores opfattelse, at MFVM’s (Miljø- og Fødevareministeriets, red.) vurdering ikke har et grundlag i lovens forarbejder, bl.a. fordi man ikke har været opmærksom på zoonoseloven fra 1994, lyder det i notatet.

Den omtalte lov fra 1994 handlede kort fortalt om, hvordan man kunne bekæmpe sygdomme, der kan smitte mellem dyr og mennesker - som for eksempel corona.

Selv om det, notatet kredser om, er en anelse teknisk, er det helt afgørende for sagen.

Minkkommissionen skal nemlig ifølge kommissoriet foretage en selvstændig vurdering af, "hvorvidt der på tidspunktet for regeringens offentlige tilkendegivelse af sin beslutning var hjemmel til dette tiltag."

Med andre ord skal de tage stilling til, om der var hjemmel til at slå alle mink ihjel eller ej.

Kommissionsformand Michael Kistrup var umiddelbart ikke i tvivl om, hvordan notatet skulle tolkes.

- Det konkluderer, så vidt jeg kan se uden at have nærlæst det, at de mener, der er en hjemmel i Lov om hold af dyr, siger Michael Kistrup.

Bisidderne har afvist at stille op til interview om henvendelsen til kommissionen.

Professor: Forventet angreb

Ifølge juraprofessor Frederik Waage fra Syddansk Universitet er det ikke overraskende, at bisidderne forsøger at skabe tvivl om spørgsmålet om hjemmel.

Det vil have afgørende betydning for Minkkommissionens indstilling og ministres og embedsmænds mulige ansvar, hvis de måtte nå frem til, at der rent faktisk er hjemmel, mener han.

- Derfor var det også forventeligt, at der vil komme en holdning, der anfægter, at der ikke skulle være hjemmel, siger han.

Det vil dog i sidste ende være domstolene, der kan afklare, om der rent faktisk var hjemmel, påpeger han.

- I sidste ende vil det være en eventuelt rigsret eller en domstol, hvis en minkavler anlægger en sag mod myndighederne, der kan afgøre, hvorvidt der var hjemmel til at aflive alle mink, siger han.

Gik til hårdt til juridisk chef

Notatet kommer i forlængelse af, at bisidderen for Barbara Bertelsen, Jens Rostock-Jensen, gik hårdt til Fødevarestyrelsens topjurist, Birthe Schubart, under hendes afhøring.

Det var Schubart, som 4. november lavede vurderingen af, at Lov om hold af dyr ikke kunne bruges. Den vurdering blev dagen efter blåstemplet af Justitsministeriet.

For at forstå det hele skruer vi lige tiden tilbage til november sidste år.

Klokken var lidt over 16 den 4. november, da statsminister Mette Frederiksen tonede frem på et pressemøde og kom med en alvorlig melding: Alle mink i Danmark skulle aflives.

Når dyr skal aflives, er den ansvarlige myndighed Fødevarestyrelsen.

Men både før og efter pressemødet var vurderingen i Fødevarestyrelsen, at det ikke var muligt at kræve alle mink aflivet med den gældende lov.

Eller med andre ord: Der var ikke lovhjemmel till det indgreb, som regeringen netop havde meldt ud.

Derfor blev Fødevarministeriets retschef inddraget i sagen. Han talte med Birthe Schubart, som sendte ham et notat om de juridiske overvejelser, der gjorde, at hun ikke mente, der var lovhjemmel til indgrebet.

Retschefen sendte ved midnatstid notatet videre til Justitsministeriet, der lovede at se på sagen. Dagen efter kom der svar. Justitsministeriet ville ikke tilsidesætte vurderingen fra Fødevarestyrelsen om, at der ikke var lovhjemmel.

Det efterlod regeringen med et problem. Lovarbejdet gik i gang, men da det tre dage senere kom frem i offentligheden, at der ikke var lovgrundlag til at aflive mink, rullede skandalen.

Men det var altså Schubarts vurdering og notat fra den 4. novmeber, som lagde grunden til den afgørendende vurdering, som bisidderne nu angriber.

Statsministeriet har ikke ønsket at kommentere notatet, men henviser til bisidderne.

FacebookTwitter