KORT Se hvilken type arbejdskraft de enkelte regioner mangler mest

Der er stor forskel på, hvilken type arbejdskraft der efterspørges rundt i landet.

Der er store regionale forskelle på, i hvilke brancher virksomhederne har sværest ved at rekruttere medarbejdere. (Foto: Malte Kristiansen © Scanpix)

I Nordjylland er der særlig mangel på svejsere, social- og sundhedsassistenter og elektrikere.

På Sjælland er det folkeskolelærere, tømrere og bygningskonstruktører.

Manglen på arbejdskraft i Danmark er stigende, og regeringen har med et nyt udspil sat sig for at tiltrække flere udenlandske medarbejdere.

Efterspørgslen efter arbejdskraft i Danmark er meget forskellig, afhængigt af hvor i landet virksomhederne spørges.

Over hele landet er der meget mangel på arbejdskraft inden for bygge- og anlægsbranchen, men inden for andre brancher er det meget forskelligt, alt efter hvor i landet man befinder sig.

For at tiltrække mere arbejdskraft vil regeringen gerne sænke den såkaldte beløbsgrænse, som en udenlandsk arbejdstager minimum skal tjene, fra 418.000 kroner om året til 330.000 kroner for statsborgere i 12 lande.

Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet afviser det dog og så hellere at kræfterne blev brugt på at opkvalificere ufaglærte, der allerede befinder sig i Danmark.