Kras kritik af klimaplan: Tonsvis af udenlandsk affald vil ende til afbrænding i Danmark

Regeringen vil kaste forbrændingsanlæg ud i konkurrence, så de svageste lukker.

Importeret affald fra blandt andet Tyskland, Italien, Storbritannien bliver brændt af i danske forbrændingsanlæg. (Foto: © Peter Hove Olesen, Politiken)

Dan Jørgensen (S) var klar i mælet, da han som socialdemokratisk klimaminister i 2020 stod bag en stor klimaplan for affaldssektoren.

- Vi importerer rigtig meget affald, fordi det er en god forretning i nogle kommuner. Det går ikke, og det bliver vi nødt til at stoppe, sagde klimaministeren.

Importen skulle ned, så CO2-udslippet fra forbrændingsanlæggene kunne gå samme vej, lød en central del af planen.

Nu er Dan Jørgensens plan ved at blive til virkelighed i en lov, som Folketinget efter planen skal færdigbehandle inden sommerferien.

Men skraldeplanen kommer nu under hård kritik for at få en den stik modsatte effekt end den, som Dan Jørgensen talte om.

En afgørende del af lovforslaget er en liberalisering af affaldssektoren.

Det vil ifølge både eksperter og forbrændingsanlæg betyde, at forbrændingsanlæggene vil importere mere affald for at klare sig i en stigende konkurrence.

Anlæggene er samlet i Dansk Affaldsforening, og her er vurderingen klar.

- Vores forventning er, at importen vil stige, siger politisk chef i Dansk Affaldsforening, Jens Bomann Christensen.

Se Dan Jørgensen understrege vigtigheden i, at affaldsimporten falder.

Klimarådet tror ikke på reduktion

Vurderingen fra affaldsforeningen går stik imod Klimaministeriets.

Her er forventningen, at affaldsplanen vil føre til mindre import af affald.

Det vil være med til at reducere CO2-udledningen fra affaldssektoren med 0,7 mio. tons i 2030, lyder det.

De uafhængige eksperter i Klimarådet tror også, der vil komme mere import af affald. Rådet ønsker ikke at stille op til interview om sagen på nuværende tidspunkt, men i en statusrapport fra februar, står der:

'... det vil stadig være muligt at importere affald fra udlandet, og konkurrenceudsættelsen vurderes derfor ikke i sig selv at nedbringe mængden af affald, der forbrændes i Danmark'

Derfor tror Klimarådet heller ikke på det reduktionsmål i 2030, som Klimaministeriet har regnet sig frem til.

'Klimarådet er ikke enig i, at disse reduktioner kan forventes for nuværende', konkluderes det.

Under en høring i Folketingets Klimaudvalg har Klimarådet også sagt, at lovforslaget efter rådets vurdering vil tilskynde til øget import af affald og CO2-udledning.

Senioranalytiker Tobias Johan Sørensen fra den grønne tænketank Concito er enig med Klimarådet.

- Vi ser ikke, at der her forslag vil reducere importen af affald til Danmark eller udledningen af CO2 fra forbrændingsanlæggene, siger han.

Vil fylde op med importeret affald

Hele problematikken handler om, at der samlet set er en overkapacitet på Danmarks 23 forbrændingsanlæg, som står til at vokse.

Regeringens plan er, at vi skal sortere mere affald og genbruge mere. Når der sker, skal der brændes mindre affald af. Det er med til at sænke udledningen af CO2.

Men det betyder også, at ovnene på forbrændingsanlæggene kan komme til at stå tomme.

Derfor vil regeringen nedbringe kapaciteten ved at lukke nogle værker. Det skal ske gennem en liberalisering og konkurrenceudsættelse af værker, der skal overgå til at blive selskaber.

Samtidig skal kommunerne sende deres håndtering af affald i udbud.

Håbet er, at en række værker dør i konkurrencen, og kapaciteten på den måde bliver bragt ned. Værkerne tror dog selv, der kommer til at ske noget andet.

- Anlæggene vil prøve på at få udnyttet deres kapacitet maksimalt. Udnyttelsen ligger i dag på mellem 85 og 90 procent. Når man laver konkurrence, skal de skabe det størst mulige overskud og den bedst mulige forretning. Og den bedst mulige forretning er at behandle så meget affald som muligt. Det vil øge importen, siger politisk chef i Dansk Affaldsforening, Jens Bomann Christensen.

For mens der er en overkapacitet i Danmark, er det en underkapacitet på det europæiske marked. Derfor vil derfor forsat være meget affald tilgængeligt, som de danske værker kan importere.

I dag arbejder forbrændingsanlæggene efter et hvile-i-sig-selv-princip. Men ved en liberalisering vil de være tvunget til at gå efter det størst mulige overskud og dermed have et incitament til at importere mere affald.

Importen stiger allerede

Jacob Hartvig Simonsen er adm. direktør for Amager Ressourcecenter. Han forbereder sig på, at han kommer i hård konkurrence.

- Der skal laves et marked, og det er et internationalt marked. Derfor skal vi forholde os til både import og eksport af affald. Så vi kommer i fremtiden også til at importere affald.

Kommer I til at importere mere?

- Vi kan sagtens komme til at importere langt mere affald. Når vi skal agere på et kommercielt marked, vil det være økonomisk mere rentabelt at importere. Det er den virkelighed, vi ser. Så ja, vi kommer til at importere mere affald, siger han.

Direktøren er allerede begyndt at forberede sig på den nye virkelighed. Derfor importerer værket i år 200.000 ton affald. For to år siden var tallet 80.000 ton.

Det importerede affald kommer til København med skib. Herfra læsses det på lastbiler og køres til ARC. Der skal køres 120 ture med en lastbil for at tømme skibet for affald. (Foto: © Peter Hove Olesen, Politiken)

Kan ikke genkende aftale

Affaldsaftalen er et bredt politisk forlig. Men det begynder at slå revner.

Alternativet, der er med i aftalen, har længe været kritisk over for det lovforslag, som Klimaministeriet har lavet.

- Vi er med i en politisk aftale, hvor formålet er at få mindre import af affald og lavere kapacitet for at få en mere miljø- og klimavenlig affaldssektor. Nu har regeringen fremsat et lovforslag, der har de modsatte konsekvenser. Alle eksperter siger, der vil føre til øget import, så lovforslaget skal trækkes tilbage. Det har ikke de ønskede effekter, som den politiske aftale har, siger klimaordfører Theresa Scavenius.

Kritikken bevæger sig også over på den borgerlige side.

Klimaordfører Mona Juul fra De Konservative har svært ved at forstå, hvordan Klimaministeriet kan være så uenig med eksperter og forbrændingsanlæg.

- Vi har et ministerium, der siger en ting, og rigtig mange der siger noget andet. Derfor er vi nødt til at blive ved med at bore ud, hvad der ligger til grund for ministerens beregninger. Hvis det viser sig, at det ikke er en CO2-reduktion, at der bliver importeret mere affald, så kan vi ikke bakke op om den måde, lovforslaget er formuleret på. Jeg foreslår, at ministeren trækker vejet helt ned i maven, og vi får svar på de spørgsmål, vi har, siger hun.

Stålsat minister står fast

Kritikken får ikke klimaminister Lars Aagaard til at ryste på hånden. Han holder fast i, at importen af affald vil falde.

- Jeg har meget svært ved at se, det vil øge importen af affald fra udlandet set i forhold til en situation, hvor vi ikke vedtager lovforslaget. Vi etablerer en ny konkurrencesituation for vores affaldsforbrændingsanlæg, der gør, at nogle anlæg vil lukke. Det vil give mindre kapacitet i Danmark. Og når der bliver færre anlæg, kommer der også mindre import.

Hvordan kan du være sikker, at der kommer til at være mindre import af affald fra udlandet?

- Jeg er ret sikker på, der ikke bliver bygget nye anlæg. Hvorvidt man kan være sikker, er sådan en slags journalistisk trick-spørgsmål. Ministeriets beregninger viser, at der er nogle anlæg, der ikke vil kunne overleve, så der kommer en lavere kapacitet. Kan jeg så stå her og garantere, hvad priserne i affaldsmarkedet er i 2029. Nej, det kan jeg ikke. Derfor er det også aftalt, at vi løbende følger med, og hvis modellen ikke virker, som vi forventer, så er vi villige til at kigge på, om rammerne skal justeres.

Klimarådet siger, det ikke vil føre til mindre import af affald. Hvordan kan de være uenige med dig og ministeriet?

- Det har jeg svært ved at svare på, for jeg har ikke set en alternativ beregning fra Klimarådet. Jeg har godt hørt, de har fremsat konklusionen, men jeg har ikke set en alternativ beregning. Men hvis konkurrencen ikke fører til lavere kapacitet, så må vi tilbage og se på det igen, siger Lars Aagaard.

Efter den nuværende plan skal lovforslaget til 2. behandling i Folketinget 30. maj.