Krænkelser og sexisme rammer byrøddernes dagsorden

Se, hvordan debatten om sexisme eller krænkelser har ramt byrådet i netop din kommune.

Debatten om krænkelser og sexisme har ramt dagsordenen i et flertal af landets byrådssale, viser en rundspørge fra DR Nyheder. (Foto: Grafik: Søren Winther Nørbæk)

Nye regler for adfærd og samarbejde mellem byrådspolitikere. Drøftelser, redegørelser fra embedsmændene og retningslinjer, der bliver fundet frem og støvet af.

Debatten om sexisme og krænkelser i politik har for alvor ramt kommunalpolitik. En rundspørge blandt landets kommuner viser nemlig, at emnet har fundet vej ind i et flertal af byrådene.

DR Nyheder har været i kontakt med 68 ud af landets 98 kommuner.

Blandt de medvirkende har 46 kommuner direkte sat sexisme på dagsordenen til en drøftelse. I enten byråd eller politiske udvalg.

- Jeg synes, det er meget vigtigt, for flere undersøgelser har vist, at det har været og stadig er et stort problem med sexisme blandt byrådspolitikere, siger Roger Buch, der er forskningsleder med fokus på kommunal- og lokalpolitik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

'Et kæmpestort problem'

Rundspørgen viser også, at MeToo-sagen endnu ikke er sat på dagsordenen blandt 22 af de 68 medvirkende kommuner. Men det bør den, mener Roger Buch.

- Det er et kæmpestort problem, som kommunerne skal tage alvorligt. De skal også tage det mere alvorligt, end de har gjort, fordi kommunerne bestemt ikke har løst opgaven, siger Roger Buch.

Han henviser til en række tidligere undersøgelser, der har afsløret et stort omfang af krænkelser af kvindelige byrådsmedlemmer. Undersøgelserne er nærmere beskrevet i faktaboksen ved denne artikel.

Stort behov for at signalere

Debatten om krænkelser og sexisme tog for alvor fart i august, efter at tv-værten Sofie Linde fra scenen til Zulu Comedy Galla fortalte om afpresning og sexchikane.

Ifølge samfundsforsker Johannes Andersen har byrådene nu et stort behov for at signalere, at de tager sagen alvorligt. Derfor bliver det sat på dagsordenen over hele landet.

- Det er et ritual, hvor de signalerer, at 'sexisme vil vi ikke finde os i, og derfor indskærper vi nu over for hinanden, at det gør vi ikke her'. Det kan de så bagefter gå ud og sige til vælgerne, siger han.

Han regner ikke med, at byrøddernes anstrengelser nytter noget.

- Nej, men det vil være forkert ikke at gøre det. For så viser man, at man har en god vilje, og politikerne kigger hinanden i øjnene og sikrer, at de vil gøre alt for at undgå sexisme. Sexisme stikker dybere, det er en del af en årelang tradition for, hvad mænd og kvinder kan tillade sig – og den er svær at ændre.

Det gør politikerne i din kommune

DR Nyheder har i rundspørgen været i kontakt med 68 ud af 98 danske kommuner. Det er vidt forskelligt, hvordan kommunerne har behandlet emnet.

Du kan se, hvad byrødderne har gjort i de kommuner, vi har fået svar fra, i søgefeltet her.

Det er ikke første gang, at kommunerne sætter emnet på dagsordenen. Det samme skete under den første MeToo-debat, der rullede over Danmark for knap tre år siden.

Men det er alligevel vigtigt at gøre det igen. For der er stadig mange problemer i byrådene, lyder det fra videnscentret for køn og ligestilling.

- Vi har oplevet, at dem, som står frem med sexismesager, er blevet mistænkeliggjort, siger Kvinfo-direktør Henriette Laursen.

- Vil man bare gøre sig interessant, eller er man bare sippet? Det, at man ikke bliver taget alvorligt, er ikke fremmende for at få sagerne frem, siger Henriette Laursen, der dermed håber, at kommunerne nu vil tage sexisme-henvendelser mere seriøst.

Kommunalforsker Roger Buch er enig.

- Det er fint at snakke, men kommunerne bør lave et system for, hvordan man modtager og behandler disse sager.

Facebook
Twitter