Kræver forklaring på Cepos-skattefradrag

Den liberale tænketank Cepos er godkendt af Skat som en almennyttig forening. Derfor kan bidragydere trække støtten fra i skat. Enhedslisten og SF kræver en forklaring.

Enhedslistens Frank Aaen vil have en forklaring fra skatteministeren på, hvorfor den borgerlige tænketank Cepos er godkednt som almennyttig. (Foto: Jacob Frische © DR)

Enhedslisten og SFkræver nu en forklaring på, om det virkelig kan være rigtig, at skatteyderne skal være med til at betale for den borgerlige tænketank Cepos.

Betalingen skyldes, at alle der indbetaler støtte til Cepos, kan trække beløbet fra i skat. Cepos er nemlig af Skat godkendt som en almennyttig forening på linje med organisationer som Folkekirkens Nødhjælp, Kræftens Bekæmpelse og Red Barnet.

- Hvis staten synes, at det tjener et godt formål, så burde man afsætte pengene på finansloven. Og hvis private synes, at det er et godt formål, så kan de også bidrage - bare af egen lomme, siger Enhedslistens skatteordfører Frank Aaen.

Helt hen i vejret

Også Jesper Petersen, skatteordfører for SF finder det helt hen i vejret, hvis Cepos kan godkendes som almennyttig organisation.

- Cepos er først og fremmest en satellit for regeringens liberalistiske ideologer og ikke en almennyttig organisation. Mig bekendt er der ingen andre eksempler på, at Skat har godkendt en politisk organisation efter de her regler, tilføjer han.

For De Radikales skatteordfører Niels Helveg Petersen kommer det som en overraskelse, at Cepos er godkendt som almennyttig forening.

- Jeg er umiddelbart overrasket over det, men savner viden om praksis på området, før jeg kan udtale mig nærmere om det, siger skatteordfører Niels Helveg Petersen. Han hæfter sig dog ved, at politiske vælgerforeninger ikke er at finde på listen.

Borgerlig tænketank

- Jeg er ikke ude i et ideologisk korstog mod Cepos. Det er en generel kritik af ordningen, og jeg mener heller ikke, at andre organisationer burde være fradragsberettigede. Skat slår ellers fast, at en almennyttig organisation skal have et formål der "ud fra en i befolkningen almindeligt fremherskende opfattelse kan anses for nyttigt og kommer en vis videre kreds til gode". siger Frank Aaen.

Cepos' direktør, Martin Ågerup, har dog ingen skrupler med, at foreningen er opført på listen. Han er ikke i tvivl om, at den borgerlige tænketank kan betegnes som almennyttig.

- Hvis vi får sænket topskatten og lader folk beholde deres egne penge, vil det føre til, at flere unge tager en uddannelse, fordi de bliver belønnet, når de senere får et arbejde og skal betale skat, siger Cepos-direktøren til dagbladet Arbejderen.

Regnskab og budget er hemmeligt

Cepos skriver på sin hjemmeside, at den arbejder "for afskaffelse af top- og mellemskat," og "for at fremme borgerlig-liberale værdier i Danmark."

- Det er rigtigt, at vi har et holdningsmæssigt udgangspunkt for vores arbejde. Men andre organisationer på listen, som Greenpeace, Læger Uden Grænser, Kræftens Bekæmpelse og Amnesty International, udtrykker jo også politiske holdninger, siger Cepos-direktør, Martin Ågerup.

Martin Ågerup vil ikke oplyse, hvad tænketanken bruger sine penge til, da både regnskab og budget er hemmelige.

Direktør Niels Foss og Landbrugsrådets præsident Peter Gæmelke er blandt dem, som støtter Cepos og dermed kan trække deres bidrag fra i skat.

Cepos' direktør har ikke noget overblik over, hvor meget det betyder i kroner og ører for Cepos at være godkendt som almennyttig forening.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk