Det er lagt op til en stram finanslov i coronakrisens tegn med det forslag til statens budget for næste år, som regeringen her til aften har gjort tilgængeligt for Folketingets partier.

I forslaget er denne gang afsat 1,5 milliarder kroner i forhandlingsreserve, som er de penge, der er til rådighed i forhandlingerne med partierne, som har hver deres ønsker til finansloven.

- Det jo en helt særlig situation, vi står i. Derfor bliver det vigtigste i den her (finanslov, red.) at få Danmark bedst muligt gennem coronakrisen.

- Det gælder i forhold til at bekæmpe arbejdsløsheden og holde hånden under virksomheder og arbejdspladser. Og det gælder også i forhold til at sikre, at vi har et velfungerende sundhedsvæsen, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Sidste år blev der afsat 2,1 milliarder kroner i forhandlingsreserve – i år bliver beløbet dermed 600 millioner kroner mindre.

- Derfor vil jeg også sige til partierne, at de har nok mange ønsker. Men der bliver ikke råd til det hele, lyder det fra finansministeren.

Regeringen lægger selv op til at bruge forhandlingsreserven på velfærd, grønne initiativer og til at annullere resten af besparelsen på DR's budget.

'Krigskasse' med 9,2 milliarder

Samtidig vil regeringen oprette en krisepulje på 9,2 milliarder kroner i 2021, der skal være med til at hjælpe den coronaramte danske økonomi og sikre penge til sundhedsudgifter og coronavaccine.

- Det er også en finanslov, hvor vi laver en krigskasse til at betale de udgifter, der er forbundet med corona, så vi kan holde hånden under danske arbejdspladser, lave grøn omstilling og passe på vores velfærd samtidig.

Finansminister Nicolai Wammen havde på forhånd varslet en finanslov, der går lige til grænsen af, hvor mange penge regeringen må bruge for ikke at komme i problemer med budgetloven.

- Det koster jo nogle ekstra penge med corona. Og det er det, vi blandt andet skal sikre med den her, siger finansministeren.

Penge til bedre beredskab mod corona

Nogle af de ekstra midler, som regeringen afsætter i sin 'krigskasse' skal gå til initiativer i kampen mod coronaepidemien i Danmark.

Blandt andet vil regeringen afsætte 70 millioner kroner årligt til den nyoprettede Styrelsen for Forsyningssikkerhed, der blandt andet skal sikre, at der er tilstrækkelige lagre af værnemidler.

Samtidig skal 13,3 millioner kroner gå til en helt ny afdeling i sundheds – og ældreministeriet til planlægning af den fremadrettede håndtering af pandemier.

Beredskabet i Sundhedsstyrelsen kan derudover se frem til at blive styrket med 18,5 millioner kroner i 2021 og 2022.

Og så skal 12 millioner kroner i de næste to år gå til en styrkelse af beredskabet i Styrelsen for Patientsikkerhed - penge der kan bruges på hindre smittespredning og rådgive kommunale sundhedstjenester.

Underskud på kanten af det tilladte

Regeringen balancerer med sit finanslovsforslag på kanten af, hvor stort et underskud på de offentlige finanser, den må budgettere med i forhold til finanspagten mellem EU-landene.

Her må det offentlige underskud højst være på 0,5 procent af bruttonationalproduktet, bnp, som er værdien af Danmarks samlede tjenester og ydelser.

Og det udnytter regeringen til fulde, forklarer DR's politiske korrespondent, Christine Cordsen:

- Det er rigtigt, som finansministeren siger, at man bruger mange penge. Man går faktisk helt til grænsen inden for EU's regler og vores egen budgetlov i forhold til, hvor stort et underskud, man planlægger at have til næste år.

I morgen klokken 12 præsenterer finansminister Nicolai Wammen regeringens forslag til en finanslov.

Forslaget skal i de kommende måneder forhandles mellem partierne, og finansloven skal være på plads inden jul.