Kristian Jensen: Er en gevinst på seks kroner i timen rimeligt?

Venstres næstformand anerkender, at der for de fleste på kontanthjælp er et incitament til at tage et arbejde. Men gevinsten er for lille, lyder det.

- Det er et stort beløb, der gives til folk på kontanthjælp, i forhold til de mange mennesker der tjener deres penge ved at gå på arbejde, siger Kristian Jensen. (Foto: Jens Nørgaard Larsen © Scanpix)

Venstre viger ikke.

Når alle faste udgifter er betalt hver måned, er det stadig et stort beløb, der gives til folk på kontanthjælp.

Sådan lyder det fra partiets næstformand, Kristian Jensen, uanset at beregninger fra Nordea har vist, at familien i Venstres nyeste kampagne kun har 1.600 kroner til rådighed per måned efter de faste udgifter.

Ifølge Kristian Jensen findes der tilmed andre måder at beregne et rådighedsbeløb på for en familie på kontanthjælp, end den Nordea benytter sig af.

- Den beregning, I bruger, er efter både fødevarer, tobak, alkohol og mobiltelefon. Og tager man andre beregninger fra eksempelvis økonomi- og indenrigsministeriet er der flere penge til rådighed for familien. Så vi synes, det er et stort beløb, der gives til folk på kontanthjælp, i forhold til de mange mennesker der tjener deres penge ved at gå på arbejde, siger Kristian Jensen.

Men er det ikke i orden, at man, selvom man er på kontanthjælp, har udgifter til en mobiltelefon og madvarer?

- Jeg siger ikke, at man ikke skal have en telefon. Jeg siger bare, at der i den beregning fra Nordea er lagt op til, at man bruger i nærheden af 1.000 kroner om måneden på det, de kalder tobak og drikkevarer. Det skal også med i diskussionen. Det beløb, I hentyder til (1.600 kroner, red.) er det, der er tilbage, når alt andet er betalt, siger Kristian Jensen.

V: Gevinsten ved at arbejde er for lille

Hvis vi så siger, at familien har 4.000 kroner til rådighed, efter at de faste udgifter er betalt hver måned, som du henviser til, er det så mange penge?

- Diskussionen er ikke, om det er mange penge eller ej, for jeg tror ikke, der er mange, der vil bytte med dem. Sagen er, hvad forskellen er på at få et lavtlønsjob og være på kontanthjælp. Og problemet i Danmark er, at der er for lille en gevinst ved at komme i arbejde, siger Kristian Jensen.

Nogle kritikere af jeres kampagne mener, at I kommer til at føre en hetz mod en bestemt gruppe ved at bruge et eksempel, som den familie I har med i jeres kampange. Hvad siger du til det?

- Det er overhovedet ingen hetz. Vi giver en oplysning, som er baseret på tal, vi har fået fra regeringen for at sætte gang i en debat om, hvor lille forskel, der er på at være i arbejde eller ej.

Anerkender incitament til at arbejde

Men er I ikke med til at stigmatisere en gruppe, som er på kontanthjælp, og som måske har en grund til det, ved at bruge dem i det her eksempel?

- Jeg kan helt afvise, at vi stigmatiserer nogen grupper. Vi refererer til en beregning, som Henrik Dam Kristensen (beskæftigelsesministeren, red.) har lavet, og vi gør det for at lægge vægt på, at vi gerne vil have skabt en situation, hvor det i højere grad kan betale sig at arbejde.

Økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen har sagt, at langt de fleste på kontanthjælp vil få mere ud af at arbejde. Anerkender du, at der for de fleste er et klart incitament til at tage et arbejde?

- Jeg anerkender, at der for de fleste er et incitament til at tage et arbejde. Men prøv at hør. Hvis et ægtepar er på kontanthjælp, og den ene kommer i arbejde, vil gevinsten være cirka seks kroner i timen. Synes du, det er rimeligt? Jeg synes ikke, det er rimeligt, siger Kristian Jensen.

Ifølge beregninger fra økonomi- og indenrigsministeriet tjener 94,3 procent af alle kontanthjælpsmodtagere 2.000 kroner eller mere efter skat om måneden ved at tage et job.

FacebookTwitter