Kristian Jensen erkender: Ja, Skattereformen var forhastet

To af landets ypperste eksperter kritiserer 10 år gammel skattereform.

Set i bakspejlet var optimismen for stor, da man oprettede Skat, konstaterer han Finansminister Kristian Jensen (V). (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

Det var nuværende finansminister Kristian Jensen (V), der i 2005 sad for enden af bordet i Skatteministeriet og havde ansvaret for en skattereform, som erstattede det kommunale skattevæsen med en statslig styrelse: Skat.

Netop den reform får nu mere end 10 år senere særdeles hårde ord med på vejen fra to af landets ypperste eksperter i offentlig forvaltning.

I konklusionen på et nyt forskningsprojekt kalder professor emeritus ved Aarhus Universitet Jørgen Grønnegaard Christensen og professor Peter Bjerre Mortensen fra Aarhus Universitet ifølge Berlingske beslutningsforløbet og grundlaget for reformen for ”løsagtigt, letfærdigt og mangelfuldt”.

"Ikke godt nok"

Den kritik deler Kristian Jensen ikke. Men han erkender, at det ikke foregik godt nok, da skatteinddrivelsen blev en statslig opgave.

- Den skulle have haft mere tid, og vi skulle have brugt mere tid på at forberede den. Det bærer vi i dag stadig på konsekvenserne af, siger han.

Hvorfor gik det for hurtigt?

- Fordi man troede på, at det var muligt at samle både Skat og inddrivelse, og fordi man dengang kritiserede den daværende inddrivelse og det daværende skattesystem for ikke at være godt nok og effektivt nok.

Men dengang var der behov for at lave en større omlægning af skattevæsenet i Danmark, fastslår finansministeren.

Fortryder travlhed

Det danske system var meget dyrere og ikke nær så effektivt som i de andre nordiske lande, og det var udfordret af rådgivere, revisorer i klynger med en voksende kompetence, som kommunerne ikke kunne matche, forklarer han og forsikrer, at det videnskabelige grundlag for centraliseringen i hvert fald ikke var mangelfuldt.

- Der var både interne analyser fra Skat, fra Finansministeriet og fra regeringen, men også fra eksterne konsulenter, der pegede på rationalet. Samtidig havde man kritikken af den daværende inddrivelse fra Rigsrevisionen, og derfor havde vi behov for at handle.

Hvad fortryder du i den her forbindelse?

- Jeg fortryder, at man havde så travlt med at samle inddrivelsen. Jeg mener stadig, at det er rigtigt at have én indrivelsesmyndighed i Danmark, som sikrer retssikkerheden, uanset hvor man skylder penge til det offentlige. Men vi skulle have taget os mere tid – også til at få it-systemet på plads, siger Kristian Jensen.

Flere bærer et ansvar

Set i bakspejlet var manøvren for optimistisk, konstaterer han. Men han peger også på, at regeringen nu tager ansvar ved at give Skat nogle flere muskler, som han selv formulerer det, i form af 3000 flere årsværk og 12 milliarder kroner siden 2015.

Til gengæld savner den nuværende finansminister, at hans kolleger, der overtog ministertaburetten i Skatteministeriet, gør det samme:

- Det undrer mig, at der ikke er nogle af de ministre, der sad fra 2011 til 2015, der er ude at tage ansvar for, hvad der skete. Dengang reducerede man antallet af medarbejdere med over 1000 personer, og man skar Skats budget med næsen én milliard. Jeg hører ingen af dem tage ansvar for deres handlinger i dag.

Det er Kristian Jensens partifælle, Karsten Lauritzen (V), der sidder på posten i dag. Det har han gjort siden 2015, men under Helle Thorning-Schmidt nåede fem ministre fra tre forskellige partier at gå ind og ud ad døren i Skatteministeriet.

En lærestreg

Skandalerne i Skat tæller både forkerte ejendomsvurderinger, det kuldsejlede inddrivelsessystem, EFI og milliardsvindel med udbytteskat.

Men Kristian Jensen tager læringen med sig. Omlægninger i den størrelsesorden skal man bruge tid på, lyder det.

- Og det er ikke bare en læring, jeg har taget med. Det er også noget, Finansministeriet har taget med: Så store omlægninger af den offentlige sektor skal man have mere tid til at forberede, men også til at implementere.

Facebook
Twitter