Danmark kan være rykket et par skridt nærmere en aftale med EU om det fælleseuropæiske politisamarbejde, Europol.

Sådan lyder det fra udenrigsminister Kristian Jensen (V), efter at han har deltaget i en række møder i Europa-Parlamentet, der i sidste ende skal være med til at godkende en dansk aftale.

- Der er en række uafklarede problemer om, hvilket juridisk grundlag vi skal stå på. Men jeg oplever en klar vilje til at ville arbejde med Danmark og til at finde en løsning, hvis blot vi vil acceptere, at vi ikke kan være helt og fuldt med, fordi vi selv har valgt at stå udenfor, siger han.

Det står dermed klart, at Danmark formentlig står til at få en aftale, som er signifikant mindre end den, vi har i dag med et fuldgyldigt medlemsskab af Europol, der indebærer ikke bare operative adgange til databaser, men også indflydelse på strategier og forbindelsesofficerer i hovedkvarteret i Haag.

Håber på aftale inden for uger

Ifølge udenrigsministeren er det dog fortsat uklart, hvor tæt Danmark fremover kan blive tilknyttet Europol. Han håber på en aftale inden for relativt kort tid.

- Jeg håber, at der kan findes en aftale inden for nogle uger, fordi det er nødvendigt for at have tidsmæssig plads til de godkendelsesprocedurer, der skal være bagefter, siger udenrigsministeren.

https://twitter.com/Kristian_Jensen/status/798517342200176640

- Men hvis ikke der er en juridisk holdbar løsning, så kan de ikke acceptere, at Danmark bliver tilknyttet Europol, fordi det så er hele konstruktionen, man sætter på spil. Det her en mere kompliceret proces, end nogle har forsøgt at få det til at se ud i Danmark, siger Kristian Jensen.

1. maj 2017 ryger Danmark ud af politisamarbejdet, hvis ikke regeringen forhandler en aftale med EU på plads eller får et "ja" ved en ny folkeafstemning.

Det er en konsekvens af, at danskerne stemte 'nej' ved folkeafstemningen om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning i december sidste år.

Politisk slagsmål

Forløbet har medført et heftig politisk slagsmål mellem regeringspartiet Venstre og støttepartiet Dansk Folkeparti. Førstnævnte parti har noget opsigtsvækkende anklaget sidstnævnte for vælgerbedrag - endda i to omgange.

Først da DF-formand Kristian Thulesen Dahl foretog enkovending og erkendte, at partiet ikke vil holde sit løfte fra valgkampen sidste år om, at de nok skulle støtte op om et 'ja' ved en ny folkeafstemning om Europol, hvis det ikke skulle lykkes at få en parallelaftale, der kunne holde Danmark inde i det europæiske politisamarbejde.

Og senest da Dansk Folkeparti – igen i direkte modstrid med meldingerne under valgkampen sidste år – erklærede, at partiet godt kan leve med en væsentlig ringere deltagelse i politisamarbejdet, end Danmark har i dag.

EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF) har affærdiget kritikken med et argument om, at det er "et par møder", Danmark går glip af med en aftale om registeradgang.

Slagsmålet har fået rigspolitichefen på banen, og han advarer om, at en dansk aftale udelukkende med registeradgang vil være et stort skridt tilbage for dansk politi.

- Vi står langt, langt ringere. Vi mister adgangen til en enorm ekspertise, en enorm kraft, sagde Jens Henrik Højbjerg, der blandt andet understregede, at Danmark går glip af vigtige instrumenter fra Europol, hvis vi bliver ramt af et terrorangreb som det på spillestedet Bataclan i Paris.