Kritik af dansk politisk system uden lobbyregler

Flere lande omkring os har enten regler om lobbyisme eller er på vej med nogle. Ekspert foreslår, at der nedsættes en kommission.

Om 5-10 år vil der være flere lobbyister, der påvirker beslutningsprocessen på Christiansborg, og de kommer til at være endnu mere professionelle end i dag, siger ekspert og lobbyist. (© Scanpix)

Da Karen Hækkerup sidste fredag valgte at trække sig fra sin post som justitsminister, var det ikke fordi, hun rykkede op i regeringsgeleddet eller var blandet ind i en politisk skandale.

Det var fordi, hun fik et bedre tilbud fra det private erhvervsliv - nærmere bestemt som administrerende direktør i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Flere andre politikere og topembedsmænd har gjort noget lignende tidligere. Og det er problematisk, lyder det fra Enhedslistens medlem af Folketingets præsidium Per Clausen.

- Det er et problem, hvis man får det indtryk, at de opfatter det at være politiker som et led i en karriere, hvor man sådan set kan stige op og blive cheflobbyist i en interesseorganisation, siger Per Clausen.

Lobbyist: Behov for afklaring

Problemet er, at ministre har adgang til særlig viden om nye love og indsigt i regeringens og embedsmændenes arbejde - viden som de altså kan tage med sig, mener Per Clausen.

Han efterlyser klare retningslinjer, måske endda lovgivning, og det samme gør en tidligere embedsmand, som i dag arbejder som lobbyist i det private erhvervsliv.

- Der er et behov for at få afklaret, hvilke potentielle problemer, der er. For det her forsvinder ikke, det fortsætter bare. Om fem til ti år vil der være flere lobbyister, og de kommer til at være endnu mere professionelle end i dag, siger Mads Christian Esbensen, der har arbejdet i flere ministerier og styrelser og i dag er ekstern lektor på Københavns Universitet og har public affairs-bureauet Policy Group.

Han understreger, at han ikke ser noget problem i Karens Hækkerups konkrete tilfælde, men efterlyser, at man tager diskussionen om lobbyisme alvorligt.

I bogen 'Lobbyistens lommebog' fra 2013 fremgik det, at der i alt er 1.700 landsdækkende organisationer, der sammenlagt råder over cirka 5.000 fuldtidslobbyister. De 4.000 af dem skal findes i de store erhvervsorganisationer, fagforeningerne og KL.

Ekspert: Nedsæt kommission

Mads Christian Esbensen mener, at vi skal kigge mod vores nabolande. I Tyskland behandler man netop nu et forslag om at indføre en karantæneperiode for ministre, der skifter til erhvervslivet. Samme tiltag er på vej i både Finland og Norge.

I Storbritannien indførte de for tre år siden en regel, som forbyder tidligere ministre og topembedsmænd at drive lobbyvirksomheder i to år efter, de forlader deres post.

Faktisk er Danmark et af de få vestlige lande, hvor lobbyisme er helt ureguleret.

Ifølge Mads Christian Esbensen bør Folketingets præsidium nedsætte en kommission til at undersøge, om der er problemer med interessekonflikter, når embedsfolk og politikere bliver lobbyister.

Også de radikales medlem af Folketingets præsidium Lone Loklindt mener, at det er på tide at indføre klarere regler for lobbyisme. Hun er tilhænger af et system, som det der findes i EU, hvor kontakten mellem politikere og lobbyister bliver registreret.

- Hvis man generelt synes, at demokratiet trænger til mere åbenhed, så er jeg med på, at man skal registrere, hvem man taler med. Det skal bare være nogle klare regler, siger Lone Loklindt.

Lykketoft afviser

Folketinget forsøgte i en prøveperiode i 2012 at indføre et frivilligt register, hvor politikere fra Socialdemokratiet og Enhedslisten registrerede deres møder med lobbyister.

Det endte dog med, at Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), konkluderede, at registret ikke fungerede. Det skabte bureaukrati i Folketingets administration, og det gav ikke den ønskede åbenhed, sagde Lykketoft.

Den dag i dag ser Mogens Lykketoft heller ikke et behov for hverken karantæneperiode eller lobbyregister - heller ikke selvom Mads Christian Esbensen mener, at folk med den opfattelse tager udgangspunkt i en situation for 30 år siden, hvor der var meget veldefinerede interesseorganisationer og en meget veletableret dialog mellem politikere og det omgivende samfund.

- Jeg ved ikke, om forholdene har ændret sig så meget. Det er stadig vurderingen, at Danmark er et af de to-tre lande i verden, som har den største reelle gennemsigtighed og den mindste antydning af korruption. Så problemet er ikke akut, men jeg vil da gerne diskutere, om reglerne kan blive bedre, siger Mogens Lykketoft.