Kritikken vælter ned over regeringens lovforslag om fremmedkrigere

Flere organisationer kalder lovudkastet for en 'kortslutning' og 'ikke foreneligt med grundloven'.

Hvis loven går igennem vil det være op til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye at afgøre om en borger skal have frataget sit danske statsborgerskab. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Der er hård kritik af regeringens lovforslag om at tage statsborgerskabet fra fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab i de høringssvar, som organisationer og foreninger har afgivet i dag.

Kritikken går både på, at der ikke er nok sikkerhed for en ordentlig retssag, og så får regeringen også kritik for at sætte forslaget i høring med kort frist midt i efterårsferien.

Selve forslaget går på, at regeringen vil tage det danske statsborgerskab fra fremmedkrigere, hvis de også har et statsborgerskab i et andet land, uden at de behøver at blive stillet for en dansk domstol. Sådan som det ellers er i dag. I stedet skal det fremover være den siddende minister, der skal tage beslutningen.

Dog har man mulighed for at få sin sag prøvet ved en domstol, hvis man er uenig i frakendelsen af sit statsborgerskab.

Men ifølge både Advokatsamfundet, Foreningen for Udlændingeretsadvokater (FAU), Institut for Menneskerettigheder og flere kan det være i strid med grundlæggende retsprincipper herhjemme:

- Det en kortslutning af de retsgarantier, vi hylder i Danmark (...) Det er en knægtelse af den retssikkerhed, vi normalt har; nemlig at så indgribende beslutninger, som det er at fratage statsborgerskab, det bør naturligvis ske under den retssikkerhedskontrol, der ligger i en domstol, siger forman fpr FAU Jytte Lindgård.

Ifølge deres vurdering er den administrative fratagelse af statsborgerskabet ikke er foreneligt med den danske grundlov. Den betyder nemlig, at det er ministeriet der kan fratage statsborgerskabet frem for en dommer.

Hos Advokatsamfundet vil de se mere konkret ordlyd fra regeringens side og mener at lovudkastet er yderst kritisabelt:

- I lovforslaget er det uklart formuleret, hvilke handlinger der nærmere kan medføre fratagelse af statsborgerskabet, og om en borger har handlet mod landets vitale interesser – så myndighederne overlades også et stort skøn. Det finder vi yderst retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, siger Advokatsamfundets generalsekretær, Andrew Hjuler Crichton.

'Det er almindelig praksis'

Formand for udlændinge- og integrationsudvalget, Chrisitian Rabjerg Madsen (S), afviser organisationernes kritik om manglende garanti for retssikkerhed.

- Der er masser af eksempler i Danmark på den her praksis (hvor ministeriet træffer afgørelser, red.), og derfor er det vores vurdering, at det her selvfølgelig ligger inden for almindelig praksis og Grundloven, siger han og tilføjer:

- Man har muligheden for at få prøvet sin sag ved domstolen, hvis man klager.

Eventuelle fremmedkrigere har fire uger til at klage, og de modtager deres besked om frakendelse af statsborgerskabet over e-boks. Synes du, at det er nok svartid på en klage af den her karakter?

- Det synes jeg, er en passende svartid, og det er almindelig praksis af forkynde afgørelser via e-boks. I gamle dage var det via posten, men det er sådan man gør i dag, siger Christian Rabjerg Madsen.

For kort tid til at svare

Ud over selve indholdet af regeringens lovforslag, som de forskellige organisationer har taget stilling til, så er de heller ikke positivt stemte over for den tid, de har haft til at skrive høringssvarene. Fristen har været på på én uge og midt i den officielle efterårsferie.

- Med så kort en frist risikerer man, at grundigheden går tabt, og at der er elementer og problemstillinger, som ikke kommer med i høringssvarene, siger Andrew Hjuler Chrichton.

Og Institut for Menneskerettigheder deler samme holdning:

- Det har gjort, at der er ting, som vi har opdaget undervejs og ikke har nået til bunds i, siger direktør Jonas Christoffersen.

Med på vejen sender han også en 'væsentlig' kritik af regeringens lovforslag ud fra almindelige menneskeretlige og retssikkerhedsmæssige principper, som han beskriver det:

- Regeringen skal stramme op på retssikkerheden, når alle jo ved, at der er betænkeligheder ved forslaget. Regeringen siger jo også, at der er risiko for, at man på nogle punkter går over menneskerettighederne, siger han.

'Hastebehandling er ikke en ønskesituation'

Flere organisationer kritiserer svartiden for høringen. Hvorfor er det, at denne her lovgivning skal hastebehandles?

- Det var ikke regeringens hensigt, at den her sag skulle hastebehandles, og derfor er det ikke en ønskesituation. Vi ville behandle den i foråret, men regeringen vurderer nu, at det er nødvendigt. Justitsministeriet vurderer, at der er personer, som er til fare for vores alles sikkerhed, og det er situationen i Tyrkiet, der er den udløsende faktor. Det er en meget usikker situation, hvor fremmedkrigere kan frygtes at gå fri. Det er de mennesker, vi ikke ønsker at se i danmark. Vi vil gøre alt i vores i magt for, at de ikke kommer til Danmark. Derfor er det nødvendigt at hastebehandle, siger Christian Rabjerg Madsen (S).