Kritiseret minister er 'glad for rene linjer', efter Rigsrevision skal undersøge kreditkort

Rigsrevisionen skal kulegrave ministre og ansattes brug af kreditkort efter flere sager, hvor minister har betalt for frokoster med journalister og lim til sit brillestel.

Fødevareminister Rasmus Prehn blev kaldt i samråd om diverse restaurant- og barregninger på Christiansborg. Nu skal Rigsrevisionen undersøge ministre og ansattes brug af kreditkort tilbage til 2015. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Rigsrevisionen skal se på, hvordan ministre og ansatte i ministerier siden 2015 har brugt de betalingskort, de får udstedt af ministeriet.

Anmodningen kommer fra Statsrevisorerne efter flere måneder, hvor flere bilagssager med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn, har været i mediernes søgelys for at have brugt sit minister-kreditkort ved blandt andet frokoster med journalister og private indkøb betalt med kreditkort, som ministeriet har udstedt til ham.

Mette Abildgaard, der er politisk ordfører for Konservative og udpeget af partiet som statsrevisor, er glad for, at Rigsrevisionen kigger på, hvordan ministeriernes kreditkort bliver anvendt.

- Der har været sager, der viser, det er aktuelt at få undersøgt det. Som statsrevisorer og Rigsrevision er det vores opgave at sikre, at statens midler bliver anvendt sparsommeligt og lovlig, og det er klart, at når en sag (med Rasmus Prehn, red.) har fyldt meget i medierne, og har haft offentlighedens interesse, så er det noget, vi tager op, forklarer Mette Abildgaard.

Der er seks statsrevisorer, som alle er medlemmer af politiske partier, men ikke nødvendigvis medlemmer af Folketinget. De partier med flest mandater får de seks poster.

Når Rigsrevisionen er færdig med sin undersøgelse, udtaler Statsrevisorerne sig. Det er op til Folketinget, om en sag skal have politiske konsekvenser for en minister.

Usædvanlig sag

Ifølge Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, har der ikke tidligere været en undersøgelse, der går så tæt på en ministers forvaltning.

- Det er en usædvanlig undersøgelse, fordi den er relativ snæver mod kreditkort og foranlediget af en enkelt episode. Normalt plejer det at være ministerier eller styrelsers forvaltning, man ser på, siger han.

Professoren peger på, at der i den offentlige sektor er nultolerance i forhold til, hvorvidt medarbejdere må låne penge af deres arbejdsgiver eller holde udgifter.

Der har gennem de senere år været eksempler på offentlig ansatte, der på forskellig vis har brugt penge på en måde, man i det private erhvervsliv kunne have lavet aftaler om, men hvor det har givet problemer i det offentlige.

- Reglerne er enormt simple: Kreditkort sidestilles med kontanter, og man må ikke låne af sin arbejdsgiver, når man er ansat i det offentlige. Når man afholder udgifter eksempelvis til repræsentation, skal det fremgå klart, hvad anledningen har været, og hvem man har spist med. Det skal fremgå af bilaget, og det er et absolut krav, siger han.

I den konkrete sag med Rasmus Prehn vurderer Bukh, at beløbene er små, og da man ikke kan fyre en minister på samme måde, som man kan fyre en ansat, er det i sidste ende et politisk spørgsmål og en sag for vælgerne.

Pinligt forløb

Manden i centrum for det hele, Rasmus Prehn, fortæller, at forløbet har været pinligt og flovt for ham. Ikke mindst fordi, han var en del af kritikerne, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen havde sager om bilagsrod.

Prehn mener, at der i forhold til ministres brug af offentlige penge på dette punkt har været nogle gråzoner.

Hans vurdering var, forklarer han, at han handlede efter reglerne i ministerbetjeningshåndbogen, men at han ’for en sikkerheds skyld’ alligevel har betalt nogle af de brugte penge tilbage.

- Det er godt med rene linjer, og at Rigsrevisionen nu gennemgår det. Ikke bare for mit vedkommende, men generelt, og jeg håber, at der kommer mere klare retningslinjer, så man som minister ved, man må. Må man bespise journalister eller må man ikke? Det fremgår af ministerbetjeningshåndbogen, at man gerne må, men alligevel har jeg fået i kritik for det, siger han.

Ikke mere at komme efter

Ministeren er sikker på, at Rigsrevisionen ikke finder mere rod i hans bilag.

- Alt, der har at gøre med mine kreditkort, har været endevendt igen og igen, så jeg har svært ved at se, at der kan komme mere frem. Jeg er ikke nervøs, jeg har givet min uforbeholdne undskyldning, og jeg synes, det er fint nok med rene linjer og at kigge generelt på området, så der kommer spilleregler, der gør, at andre ikke kommer i lignende situationer, hvor der er gråzoner, som gør, at man kan blive mistænkeliggjort, siger Rasmus Prehn.

Bliv klogere på sagen Rasmus Prehns bilagssager her.