Kulturfolk: Sådan har regeringens sparekniv ramt os

De statslige kulturinstitutioner har været hårdt ramt af besparelser de seneste år.

Regeringen ønsker i deres finanslovsforslag at tildele 400 millioner kroner over de næste fire år til kulturen i Danmark. (Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix) (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Det har været nogle år med modvind for de statslige kulturinstitutioner, men i dag gav kulturminister Mette Bock (LA) dem en økonomisk håndsrækning på 400 millioner kroner over fire år.

Pengene skal findes i den kommende finanslov.

Men forud for dagens indsprøjtning til kulturområdet har der været fyringer, omprioriteringer og besparelser. Det er især den daværende Venstre-regerings omprioriteringsbidrag på to procent om året, der har ramt hårdt.

Men hvad har det konkret betydet for kulturinstitutionerne, og hvad vil de bruge den nye pulje penge på, hvis det bliver stemt igennem ved finanslovsforhandlingerne?

Neden for kan du få svarene fra en række af dem.

Statens Museum for Kunst

Mikkel Bogh er direktør for Statens Museum for Kunst. Museet har været hårdt ramt af besparelser. Nu vil regeringen øremærke i alt 30 millioner kroner i 2020-2022 til en kommende reform på museumsområdet. (Foto: Jonas Skovbjerg Fogh © Scanpix)

Direktør Mikkel Bogh:

Nævn den værste ting, som to procent besparelsen i omprioriteringsbidraget har betydet for Statens Museum for Kunst?

- Den værste følge har helt sikkert været personalereduktion. Jeg har færre hænder og hoveder nu at udvikle museet med. Lige før sommerferien afskedigede vi ni medarbejdere.

Nævn én ting, som vil blive forbedret, hvis de 400 millioner over fire år bliver stemt igennem finanslovsforhandlingerne?

- Den ting, der ligger mig mest på sinde, er, at vi kommer videre med digitaliseringen af samlingen. Frem for alt betyder det, at vi kan gøre vores samling tilgængelig for alle - og altså også for dem, som ikke bor lige rundt om hjørnet. Det er vigtigt som kulturbærende institution, og det er også en måde at formidle vores samling - og at markedsføre os selv - på.

Det Kongelige Teater

Lisbeth Knudsen er formand for Det Kongelige Teater, der står til at modtage 52 millioner kroner, hvis indsprøjtningen til kulturen overlever finanslovsforhandlingerne. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Lisbeth Knudsen, bestyrelsesformand:

Nævn den værste ting, som to procent besparelsen i omprioriteringsbidraget har betydet for Det Kongelige Teater?

- På et teater er det altid sværest at spare på bemanding. Og det har vi været nødt til. Jeg har tidligere sagt, at hvis vi skal fortsætte med de her to procent besparelser hvert år, svarer det til, at vi skal opføre Romeo og Julie uden Julie.

Det Kongelige Teater har nedlagt 141 stillinger fra 2015 til 2017.

Nævn én ting, som vil blive forbedret, hvis de 400 millioner over fire år bliver stemt igennem finanslovsforhandlingerne?

- Jeg vil faktisk gerne nævne tre. Vi vil gerne være mere til stede på sociale medier for at øge vores kontakt til publikum, ikke mindst det yngre publikum, som vi gerne vil have til at komme i teateret.

- Vil også gerne mere ud i landet, som vi for eksempel har været med forestillingen 'Røde Orm' her i sommer, og så vil vi meget gerne spare op til en fuldstændig ekstraordinær stor forestilling hver andet eller tredje år.

Det Jyske Musikkonservatorium

Det Jyske Musik Konservatorium har måtte effektivisere og afskedige både undervisningspersonale og administrative ansatte. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Claus Olesen, rektor

Nævn den værste ting, som to procent besparelsen i omprioriteringsbidraget har betydet for Det Jyske Musikkonservatorium?

- Det har gjort det vanskeligt at levere godt nok i forhold til den kunstneriske og pædagoiske udvikling. Det halter bagefter, fordi vi har været nødt til at nedprioritere det med besparelserne. Det betyder helt konkret, at vi ikke i høj nok grad får udviklet nyt pædagoisk materiale og strategier til undervisningen. Og derudover udvikler vi ikke nok på koncertformerne. Det er ellers en vigtig del i forhold til at følge med udviklingen og passe til den virkelighed, der er i branchen.

Nævn én ting, som vil blive forbedret, hvis de 400 millioner over fire år bliver stemt igennem finanslovsforhandlingerne?

- Jeg vil pege på den kunstneriske og pædagogiske udvikling. Vi vil gerne have mere fokus på det igen, og derfor ville det være lovende, hvis der kommer en mulighed for at få flere penge. Det ville passe perfekt i forhold til det arbejde, vi har i gang med at finde løsninger på området.

SÅDAN FORDELES PENGENE

  • Kommende reformtiltag på museums- og scenekunstområdet.

  • Der øremærkes i alt 30 mio. kr. i 2020-2022 til en kommende reform på museumsområdet. Dertil afsættes desuden i alt 33 mio. kr. i 2019-2022 til en udviklingspulje for scenekunsten, der vil blive tænkt ind i en kommende reform på området.

  • De nationale kulturbærende institutioner styrkes.

  • Publikumsudvikling, bevaringsopgaver og forskning opprioriteres på en række af de nationale kulturinstitutioner. 89,5 mio. kr. afsættes i perioden 2019-2022.

  • Kultur for børn og unge:

  • Initiativet 'Kend dit land' til elever fra 4. klasse. 72,9 mio. kr. afsættes til initiativet.

  • Kunstneriske uddannelser skal styrkes.

  • Der bevilliges 40 mio. kr. til de statslige kunstneriske uddannelser.

  • Kunst og kultur i udsatte boligområder:

  • Der afsættes i alt 20 mio. kr. i 2019-2022 med henblik på, at kultur og kunst kan spille en større rolle i udsatte boligområder.

  • Bedre forskning og muligheder for handicappede:

  • Der afsættes i alt 63 mio. kr., der bl.a. skal styrke Det Kgl. Biblioteks samarbejde med universiteterne og give bedre muligheder for at stille viden til rådighed for forskningen.

  • Bevillingen til Nota, der stiller litteratur til rådighed for blinde, svagtseende og ordblinde, øges.

  • Danske teatre og orkestre styrkes:

  • I alt 15 mio. kr. øremærkes til landsdelsorkestrene.

  • Samtidig afsættes i alt 12 mio. kr. til landsdelsscener.

  • Kilde: Ritzau

FacebookTwitter