Kulturminister: Borgerne skal inddrages i forhandlinger om nyt medieforlig

Borgerne skal i højere grad end tidligere høres i forbindelse med forhandlingerne om det kommende medieforlig. Derfor inviterer kulturminister, Mette Bock, til åbne debatmøder om dansk mediepolitik henover sommeren.

Kulturminister Mette Bock (LA) vil have borgernes besyv med, når et nyt medieforlig skal forhandles på plads. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Hvordan skal det kommende medieforlig se ud?

Det spørgsmål skal politikere og branchefolk i den kommende tid tage stilling til, men kulturminister Mette Bock vil også høre borgernes holdning til mediernes fremtid og inviterer til åbne debatmøder rundt om i landet i sommermånederne.

- Jeg vil gerne invitere til en åben offentlig samtale, så vi undgår, at beslutningen om fremtidens danske medieindhold udelukkende bliver et mellemværende mellem branchen og politikere. Jeg er tilhænger af åbne processer og har også en forventning om, at det vil give det bedste resultat for rammerne for dansk medieindhold, lyder det fra kulturministeren.

Borgerinddragelsen er første skridt i det forløb, der skal føre til et ny medieforlig med effekt fra årsskiftet 2018/2019. Og umiddelbart er Socialdemokratiet positive overfor tanken om mere borgerinddragelse.

- Det er helt klart, at det er en styrke for forhandlingerne, at der har været en åben, folkelig diskussion af, hvad er det for ønsker man har til et kommende medieforlig. Hvordan er det, man gerne vil have, at det skal se ud i forhold til Danmarks Radio, TV 2 og vores fælles medier. Det synes jeg, er en god ide, siger den socialdemokratiske medieordfører, Mogens Jensen.

Forsøget med at inddrage borgerne tidligere i processen kan vise sig at være en rigtig god ide på længere sigt, mener Henrik Søndergaard, lektor i medievidenskab ved Københavns Universitet.

- Det er ret nyt i Danmark, men man har tidligere gjort det i Storbritannien, når man laver store mediepolitiske forandringer. Det er jo et ønske om at rejse diskussionen om, hvad public service skal være, hvad skal dansk indhold være, og brede den diskussion ud. Og så er det formentlig også for at få større opbakning til de politiske beslutninger man måtte træffe, siger han.

Ændrede medievaner

Danskernes medievaner har nemlig ændret sig markant gennem de seneste år, og medieforbruget foregår i stigende grad på udenlandske tjenester som Netflix, HBO og Youtube.

Det giver nogle nye udfordringer for de politikere, som skal beslutte fremtidens mediepolitik, pointerer Henrik Søndergaard

- Danskernes medievaner ændrer sig rigtig hurtigt i de her år som følge af digitaliseringen af alt medieindhold. Der er en bevægelse væk fra de gamle medier, som er aviser, fjernsyn og i lidt mindre grad radio til digitale platforme. Og derudover så er der opstået en helt ny medietype – de sociale medier, som lægger beslag på rigtig meget af danskernes tid.

En pointe som kulturminister Mette Bock også lægger vægt på i sit oplæg til de kommende forhandlinger.

- Hvis danskerne får en del af deres forbrug via udbydere som Netflix og Youtube, hvad er det så man ikke får dækket? Hvor er det så, at man må sige, at her har vi altså brug for at få adgang til et indhold, som også er vigtig for vores hverdag? Vi bliver næppe myndige borgere, hvis vi kun ser film. Der er nok også nogle andre oplysninger og informationer, vi har brug for, hvis vi skal kunne træffe beslutninger om vores eget liv, siger kulturminister Mette Bock

Regeringen ventes at præsentere sit udspil til et nyt medieforlig i begyndelsen af 2018. Derefter skal det forhandles på plads med Folketingets øvrige partier, så forliget kan træde i kraft ved årsskiftet 2018/19

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter