Det blev præsenteret som det kontante og konsekvente svar på for meget ulovligt fravær blandt elever i folkeskolen:

Forældre kunne vinke farvel til børnechecken, hvis deres børn havde over 15 procents ulovligt fravær i et kvartal.

Fraværsstraffen blev vedtaget af VLAK-regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i 2018 som led i den såkaldte ghettopakke – men gælder alle skoleelever over hele landet uanset etnisk oprindelse.

Nu viser det sig, at kun ganske få forældre til børn med over 15 procents ulovligt fravær bliver trukket i børnechecken.

Mens der i det seneste skoleår er blevet registreret knap 15.000 tilfælde, hvor en elev har haft over 15 procents ulovligt fravær, er det i samme periode kun sket 624 gange, at forældrene har mistet børnechecken.

Det svarer til, at børnechecken kun bliver inddraget i omkring fire procent af tilfældene med for højt ulovligt fravær.

Det viser DR’s beregning på baggrund af nye opgørelser fra Kommunernes Landsforening (KL) og Børne- og Undervisningsministeriet.

Og det vækker hård kritik fra flere partier – blandt andet fra Dansk Folkeparti, der i 2018 var et af partierne bag lovstramningen.

- Det er slet ikke i overensstemmelse med det, vi aftalte. Min forventning var, at den her aftale ville gøre noget for at få de her børn til at passe deres skole, lære dansk og blive en del af det danske fællesskab. Og hvis ikke de gør det, så skal der være en sanktion, siger Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.

Selv om partierne bag loven gav kommunerne mulighed for selv at vurdere, om ulovligt fravær på over 15 procent i et kvartal skulle betyde træk i forældrenes børnecheck, mener Morten Messerschmidt, at kommunerne modarbejder loven ved kun at bruge sanktionen i så lille et omfang.

Derfor kalder han børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd om sagen.

Også Danmarksdemokraterne mener, at kommunerne svigter deres opgave.

- Det er et kæmpe brud med alt det, der var aftalt i sin tid. Min bekymring er, at der sidder nogle i kommunerne og tænker, at det er lidt synd, hvis man trækker folk i børnechecken. Men det er det ikke.

- Derimod er det synd, hvis børnene ikke kommer i skole og lærer noget, siger Inger Støjberg.

Hun mener, at den manglende konsekvens går ud over børnene:

- Man svigter børnene ved ikke at skride ind. For problemet er jo, at hvis man ikke går i skole, ikke lærer sproget og lærer kulturen, så kan man ikke begå sig i Danmark.

De 624 trækninger i børnechecken i det seneste skoleår er da også langt mindre end forventet.

Børne- og Undervisningsministeriet vurderede ved udarbejdelsen af lovforslaget, at det ville være 4.100 forældre, der årligt ville få frataget børnechecken.

Minister vil nu ændre loven

Det lille antal trækninger kommer bag på den ansvarlige minister.

- Jeg er lidt overrasket over, at tallet er så lavt. Formålet er jo, at vi skal have bragt fraværet ned, fordi fravær både er skidt for trivslen og indlæringen. Derfor har vi lavet det her nye værktøj, siger, børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Han ønsker dog ikke at svare direkte på, om han synes, kommunerne i højere grad burde benytte sig af muligheden for at inddrage børnechecken ved for højt ulovligt fravær.

Og selv om Mattias Tesfaye selv var med til at forhandle fraværsstraffen på plads i sin tid, sår han nu tvivl om, hvorvidt sanktionen overhovedet er en god idé.

- Jeg er ikke overbevist om, at det er værktøjet med at kunne trække i børnepengene, som er den gyldne løsning til at få nedbragt fraværet.

- De evalueringer, der har været, fortæller os i hvert fald, at det er en dyr og administrativ løsning i forhold til at lykkes med meget lidt, siger Mattias Tesfaye.

Han tilføjer, at der ikke ser ud til at være et sammenfald mellem de kommuner, hvor det er lykkedes at nedbringe fraværet, og de kommuner, der ofte gør brug af at inddrage børnechecken.

- Jeg er ærgerlig over, at det ikke er lykkedes os bedre at få nedbragt fraværet, for der er for meget fravær, siger Mattias Tesfaye, som nu bebuder, at han vil indkalde Folketingets partier senere på året med henblik på en lovændring.

'Et ekstra administrativt lag'

Formanden for kommunernes Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen (S), kan godt forstå, at nogle politikere undrer sig over, at der ikke bliver trukket mere i børnechecken.

- Men man skal huske på, at redskabet jo godt kan have en effekt, selvom det ender med ikke at blive brugt, lyder det.

Han tilføjer, at det bør være skolerne, som vurderer sagerne "og ikke politikere langt væk fra hverdagen".

- Det er ekstra vigtigt i en tid, hvor vi taler om frisættelse og plads til faglighed og faglig ledelse, og hvor dette redskab i høj grad blot er et ekstra administrativt lag, lyder det fra Thomas Gyldal Petersen.

Ros til kommunerne

Hos flere af de partier, som ikke bakkede op om lovstramningen, lyder der omvendt ros til kommunerne for kun i begrænset omfang at inddrage børnechecken.

- Jeg synes faktisk, at det er ret tarvelig politik. Prøv at tænke på, hvad det betyder for forholdet mellem læreren og eleven. Især elever, der har det svært, har brug for nogle lærere, som hjælper dem, siger De Radikales børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod.

- Den her lov gør jo det præcis modsatte, hvor lærerne bliver politibetjente, som skal indberette, hvor meget fravær eleverne har, så det kan gå ud over deres forældre, fortsætter hun.

Samme toner lyder fra SF’s børne- og undervisningsordfører, Jacob Mark.

- Loven risikerer at ødelægge det gode samarbejde mellem forældre og skoleledere og mellem sagsbehandlere og forældre. Samtlige børneorganisationer har advaret imod det. Det fattiggør bare familier, siger Jacob Mark.

Han finder det helt uproblematisk, at det kun er et meget lille fåtal, der mister børnechecken efter for meget ulovligt fravær.

- Jeg tror, der er sket det, at der sidder nogle mennesker, som godt kan se, at det at fattiggøre familier midt i en inflationstid, bare vil gøre ødelægge mere, end det vil gavne, siger han.

15 procent ulovligt fravær i et kvartal svarer typisk til seks-ni skoledage.

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet er antallet af dage forskelligt, fordi antallet af skoledage varierer hvert kvartal.

For eksempel kan 15 procent være seks dage i kvartalet fra juli til september og ni dage i kvartalet fra januar til marts, konstaterer ministeriet.

Partier vil stramme op

Det begrænsede omfang, hvor børnechecken bliver inddraget, kalder på en lovstramning, mener Dansk Folkeparti.

- Hvis kommunerne dyrker sådan en gang sødsuppe, hvor man ikke vil have konsekvens over for unge mennesker, der ikke passer deres skole, så må vi jo tage andre værktøjer i brug.

- Det kan det være, at indberetningerne skal ske et andet sted end i kommunerne, og at sanktionen skal være mere automatisk, siger Morten Messerschmidt.

Faktisk bør man allerede nu stramme loven, så for højt ulovligt fravær pr. automatik koster børnechecken, mener Danmarksdemokraterne.

- Alle børn skal jo gå i skole og lære noget. Vi har et samfund, der gør, at man begår sig bedst, hvis man er god til både at læse og regne, siger Inger Støjberg.

Men børne- og undervisningsministeren advarer imod, at børnechecken inddrages i alle tilfælde, hvor det ulovlige fravær overstiger 15 procent.

- Vi skal passe på med at lave for firkantede regler fra Christiansborg. Nogle af de her familier har svære sociale problemer, og det at tage børnepengene kan ikke altid i alle tilfælde være det rigtige at gøre. Her er vi nødt til at stole på de mennesker, som arbejder med familierne til daglig, siger Mattias Tesfaye.