15 dage gamle Oscar tæt på at dø af meningitis: Eksperter kritiserer igen 1813

Akuttelefonen 1813 undlod stik imod retningslinjerne at lade en læge tilse Oscar Jerris.

Er kompetencerne på plads hos Akuttelefonen 1813s såkaldte bagvagter, som rådgiver det øvrige personale? Det er det spørgsmål, som en ny ekstern undersøgelse ifølge regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) skal besvare.

Men meget tyder på, at uddannelse og erfaring hos de læger, der sidder ved telefonerne hos 1813 også bør kigges efter i sømmene.

Det er i hvert fald Marie og Michael Jerris’ ønske efter, at deres kun 15 dage gamle søn i januar var tæt på at dø, fordi en uerfaren 1813-læge ikke mente, at den spæde dreng skulle tilses af en læge.

- Det suger stadig i maven bare ved at tanken om, at det var så tæt på at gå galt. Når man får det af vide efterfølgende, så tænker man; tænk, at der var tale om en forkert rådgivning i telefonen, siger Michael Jerris.

Få almene medicinere på 1813

Tilbage i maj fik 1813 kritik fra flere eksperter, da DR kunne afsløre, at 1813 modsat vagttelefonerne i landets øvrige regioner ikke kun er bemandet af læger med speciale i almen medicin. Faktisk viser en aktindsigt fra Region Hovedstaden, at der de seneste år har været et faldende antal læger med speciale i almen medicin ansat hos 1813. I dag er tallet knap 25 procent.

I stedet er det hos 1813 i vid udstrækning læger uden speciale, læger under uddannelse eller psykiatere, øjenlæger og en række andre type specialer, der passer telefonen.

- Lige netop i den akutte funktion, hvor man skal finde meget få alvorligt syge, er det enormt vigtigt, at der sidder læger med et alment medicinsk speciale, sagde professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, Frede Olesen, dengang til DR.

Fulgte ikke retningslinjerne

Men da Marie og Michael Jerris i nattetimerne den 29. januar i år ringer 1813, fordi deres søn Oscar Jerris har feber, kaster op og virker sløv, var det en læge uden speciale og med under et års erfaring, der tog telefonen.

Stik i mod retningslinjerne vurderede lægen, at Oscar Jerris ikke behøvede at blive tilset på hospitalet. Og det var en klar fejl, lyder det fra flere eksperter, der har gennemgået sagens journal samt udskrifter af telefonsamtalerne med 1813.

- Både ifølge Sundhedsstyrelsen og lægehåndbogen anbefales det, at alle spædbørn med feber skal indlægges, forklarer professor og overlæge på Aarhus Universitetshospitals børneafdeling, Søren Rittig.

Professor i almen medicin på Københavns Universitet, Lars Bjerrum, er samtidig skeptisk overfor, at Region Hovedstaden fortsat bruger læger med sparsom erfaring i at visitere patienter igennem telefonen.

- Det ville jo svare til at sætte dem ind på sygehuset på en kirurgisk afdeling og bede dem om at fjerne en blindtarm, hvis de ikke har prøvet det før, så vil det være meget usikkert og uhensigtsmæssigt, siger Lars Bjerrum.

Reddet i sidste øjeblik

To timer efter det første opkald til 1813, bliver Marie og Michael Jerris så bekymrede, at de igen kontakter akuttelefonen, hvor en sygeplejerske denne gang henviser Oscar Jerris til børneafdelingen på Nordsjællands Hospital i Hillerød.

Her vurderer lægerne, at han er i livstruende tilstand, og de behandler med antibiotika med det samme for derefter at overføre ham til Rigshospitalet.

Senere konstaterer lægerne, at Oscar Jerris har meningitis.

Det kunne derfor være gået grueligt galt, hvis familien ikke var kommet på hospitalet før, vurderer Carsten Schade, speciallæge i infektionssygdomme og overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

- Når Oscar kommer ind på hospitalet, så har han blodforgiftning, han er septisk, og han er syg, siger Carsten Schade og forsætter:

- Den tid der går fra symptomer, til du kommer i behandling, er afgørende for overlevelsen.

For mange specialer

Tilbage sidder Oscars’ mor og far, Marie og Michael Jerris, og er glade for, at deres søn overlevede uden mén. På trods af forløbet har de ikke mistet tilliden til sundhedsvæsenet, men tanken om, at der kan ske fejl, sidder i baghovedet, og derfor tager de også deres forholdsregler nu.

- Lunten er blevet kortere. Hvis svaret ikke passer os, så tager vi det ikke for gode vare. Vi kommer ikke til at æde alt, hvad fagfolkene siger til os, forklarer Michael Jerris.

Sagen om Oscar Jerris får Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura på Syddansk Universitet, til at gentage kritikken af personalesammensætningen hos 1813.

- Når vi ser på den måde, vagtplanen er sammensat på, så er der et væld af forskellige specialer. Det er læger uden fagligt speciale, og det er læger under uddannelse. Det betyder, at vi i teorien kan have læger siddende, der har ganske få måneders praktisk erfaring, siger han.

Svært for selv erfarne læger

Overlæge Carsten Schade mener, at selv for de mest erfarne læger, kan det være vanskeligt at visitere spædbørn. Særligt når det foregår over telefon.

Derfor er han også overrasket over, at en forholdsvis uerfaren læge, får lov til at sidde i røret, siger han.

- Det er rigtig svært at vurdere spædbørn, fordi deres symptomer kan være uspecifikke. Derfor er det en god idé, at barnet kommer ind og bliver vurderet af en læge, siger han.

Han bliver bakket op af Lars Bjerrum, professor i almen medicin ved Københavns Universitet, der kalder visitering af akutte patienter for noget af det sværeste i lægefaget.

- Det kræver stor erfaring og stor viden, og det kræver en speciallægeuddannelse i almen medicin, siger han.

Hos Marie og Michael Jerris vidste man ikke, at det var en læge, der tog telefonen tilbage i januar, og de kan ikke undgå at tænke på, at en måske mere erfaren læge kunne have sparet familien for denne skræmmende oplevelse.

-Havde vi lyttet til lægen, havde vi måske ikke haft Oscar her i dag. Derfor kan man godt sidde nu og tænke, at det her er langt fra godt nok, siger Marie Jerris.

Regionen erkender fejl

Trine Mottlau, der er vicedirektør for Region Hovedstadens akutberedskab, erkender, at der blev begået fejl i Oscar Jerris' sag.

- I denne her sag laver lægen en fejlvurdering. Lægen burde have henvist Oscar til en læge på en børnemodtagelse.

- Og når sundhedsfagligt personale laver en fejlvurdering, så har vi fokus på, hvordan vi lærer vi af det, så det ikke gentager sig. Derfor har vi besluttet at lave en kerneårsagsanalyse på denne her sag, for at finde ud af hvorfor der er handlet, som der er handlet, forklarer Trine Mottlau.

- Vi har talt med eksperter, som hæfter sig ved, at denne her læge har under et års erfaring som uddannet læge. De mener ikke, det er tilstrækkelig erfaring, når man skal sidde og visitere på en akuttelefon. Er du enig i den vurdering?

- Jeg er enig i, at retningslinjen i forhold til, hvordan Oscar skulle have været visiteret, ikke er efterlevet. Men at sætte et lighedstegn mellem det og den faglige kompetence, det kan jeg ikke gøre på nuværende tidspunkt. Derfor laver vi nu en kerneårsagsanalyse for at finde ud af, hvorfor man ikke har efterlevet den retningslinje.

Facebook
Twitter