1.800 DR-brugere savner god lægehjælp: Læs hvad regionerne svarer

Der er ikke uddannet nok læger, og mange af dem vil ikke være i almen praksis, siger formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg.

Ingen danskere er lægeløse, understreger formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg, Ulla Astman (S). (© DR Nyheder)

De praktiserende læger er forhastede og forsinkede, det er for svært at få tid til en konsultation, og det er sjældent den samme læge, der møder en i lægehuset.

Sådan lyder det fra mange af de 1.800 danskere, som de seneste dage har delt deres oplevelse af deres praktiserende læger med DR Nyheder.

Vi har fremlagt nogle af danskernes kritikpunkter for formanden for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman (S), der også er regionsrådsformand i Region Nordjylland.

Det er nemlig regionerne, der har ansvar for at sikre, at danskerne har adgang til almen lægehjælp.

Mange danskere skriver til os, at lægen har for kort tid til dem, og at det er for svært overhovedet at få en tid. Hvad vil regionerne gøre for at komme de problemer til livs?

- Det skal lægerne søge at sikre gennem den måde, som de planlægger deres konsultationer på.

Der mangler 158 praktiserende læger lige nu og her, så de læger, der er, har travlt. Så hvad vil regionerne gøre for at sikre, at danskerne kan komme til lægen, når de har brug for det?

- Vi sikrer, at alle danskere har en læge. Og hvis man ikke har en almen praktiserende læge, er der andre tilbud i form af regions- og udbudsklinikker. De praktiserende lægers organisation har selv indgået en aftale om, at det er muligt at få en akuttid samme dag, hvis det er meget akut, og ellers inden for en uge. Og det har jeg en forventning om, at de lever op til.

Og hvad kan regionerne så gøre for at komme problemerne til livs?

- Vi har indgået en overenskomst med lægerne for nyligt, hvor det indgår, at lægerne skal sikre, at man kan komme til en læge inden for en uge. Det bliver lægerne også honoreret for, så jeg har selvfølgelig en klar forventning om, at de lever op til det.

Mangel på praktiserende læger:

  • Der mangler nu og her 158 praktiserende læger rundt omkring i landet.

  • Knap 90.000 danskere er ikke tilknyttet en privatpraktiserende læge, men i stedet en lægeklinik drevet af en region eller et privat firma, hvor lægerne typisk er ansat i en kortere periode.

  • 28 procent af de praktiserende læger er over 60 år gamle.Kilder: Rundspørge blandt regionerne og udtræk fra Sundhed.dk

Kritik af regions- og udbudsklinikker

Nogle af de danskere, der er tilknyttet regions- og udbudsklinikker, føler sig som andenrangsborgere i Danmark, fordi de oplever, at de får et andenrangstilbud med ringere kvalitet. Hvad er dit svar til det?

- Det er jeg rigtig ked af at høre, for det synes jeg ikke er tilfældet. Jeg ser allerhelst, at alle har en praktiserende læge. Men der er altså ansat dygtige læger på vores regions- og udbudsklinikker med akkurat samme uddannelsesmæssige baggrund og overenskomst. Så borgerne kan vide sig fuldstændig sikre på at få en kompetent, lægefaglig behandling.

Når du allerhelst så, at alle kunne have en praktiserende læge, er det så ikke en anerkendelse af, at det ene system er bedre end det andet?

- Det er en anerkendelse af, at vi gennem mange år har haft et system med køb og salg af praksis lægerne imellem, som er velfungerende. Det så jeg gerne videreført, så regionerne ikke også skal sikre dén del. Men vi er i en situation, hvor der er flere læger, der går på pension, end der bliver uddannet. Derfor har vi ansvar for at sikre lægedækning, og det gør vi i nogle regioner ved at have regionsklinikker i midlertidige situationer, mens vi har et udbud.

- Men jeg så gerne, at de praktiserende læger kunne dække endnu bedre. Det er også derfor, at vi i den nye overenskomstaftale har aftalt at afsætte 60 millioner kroner om året til ekstra honorarer til de læger, der rykker væk fra de større byer og nedsætter sig som praktiserende læger i områder, der er lidt tyndere befolket, og hvor der er lægemangel.

Ser for mange forskellige læger

Mange danskere skriver, at de ikke ser den samme praktiserende læge fra gang til gang, og at det er til gene for dem. Hvad vil regionerne gøre for at sikre mere kontinuitet for patienterne?

- Jeg forstår godt, at man gerne vil se den samme læge, og at det er rart at komme hos en, der kender ens sygdomshistorik. Derfor er det vigtigt at have en god lægedækning, men også at det så vidt som muligt planlægges, at man kan komme til at se den samme læge hver gang.

- Det er ikke altid, det kan lade sig gøre - heller ikke i en almen praksis, hvor flere privatpraktiserende læger har slået sig sammen. Så nogle gange må man acceptere at komme hos forskellige læger. Men er man kronisk patient, så ved jeg, at lægerne gør, hvad de kan, for at man kan komme hos den samme læge eller sygeplejerske - også i regions- og udbudsklinikker.

Hvornår er problemet løst?

Hvornår kan vi forvente, at problemet med mangel på praktiserende læger er løst?

- Om fem til ti år skulle vi gerne have et tilpas antal læger. Det er et langsigtet projekt, fordi det handler om, at de skal uddannes. Min egen region har presset på for at få 150 studiepladser i Aalborg, og det er nemmere at holde lægerne i yderområderne, hvis det er der, de er uddannet. Derfor er det rigtig vigtigt, at uddannelsespladserne er godt fordelt over hele landet.

Regionsklinikkerne er en midlertidig løsning, som højst må drives i seks år. Er det en holdbar løsning?

- Det er en holdbar og nødvendig løsning. I Nordjylland har vi foreløbig søgt om at drive regionsklinikker i seks år i Hjørring og på Mors. I 2020 går to tredjedele af de praktiserende læger på Mors på pension, så vi er nødt til at finde andre løsninger. Tidligere har vi prøvet at give op til en halv til en hel million kroner ekstra, for at læger ville nedsætte sig, men det er ikke lykkedes at rekruttere i tilstrækkeligt omfang.

- Derfor tænker vi blandt andet i tættere samarbejder med både kommuner og sygehuse og mulighed for stillinger delt mellem praksis og sygehus. Vi kan desværre ikke sikre lægedækning gennem de alment praktiserende læger.

Hvad skal så træde i stedet for regionsklinikkerne om seks år?

- Er der en praktiserende læge, som vil overtage, så er vedkommende velkommen. Det kan også være, at nogle af de læger, der har arbejdet i klinikkerne gennem årene, har fået mod på og lyst til at overtage. Det ser jeg gerne. Det skal ikke være en hemmelighed, at klinikkerne også er oprettet i rekrutteringsøjemed. Ellers vil regionerne fortsætte med at sikre lægedækningen.

Ville helst komme i almen praksis

Nogle danskere skriver, at de helst ville komme i en almen lægepraksis. Har regionerne gjort nok for at sikre, at de praktiserende læger slår sig ned der, hvor de mangler?

- Vi har brugt og bruger en bred palet af muligheder for at sikre det. Vi har haft en økonomisk gulerod på op til en halv til en hel million kroner ekstra for at nedsætte sig, vi har brugt alle muligheder i overenskomsten for at sikre, at lægerne kan leje lokaler og personale af os, og vi har bygget sundhedshuse rundt omkring.

Hvorfor er problemet så ikke løst?

- Der er ikke uddannet tilstrækkeligt i de senere år, og det er vi først ved at få rådet bod på nu. Der har simpelthen været for få studiepladser. For det andet har mange af lægerne ønsket noget andet i deres arbejdsliv. Vi ser blandt andet mange, der gerne vil være ansatte i den første del af deres lægeliv i stedet for at være i praksis. Det er nogle af de signaler, vi lytter til.