1813 gentog livsfarlige fejl: 32-årige Janus reddet af forbipasserende

Janus Haubroe var tilbage i april tæt på at miste livet efter, han havde været i kontakt med Akuttelefonen 1813.

32-årige Janus Haubroe med sine to børn. I dag er Janus rask, men det kunne være endt helt galt tilbage i april i år. (Foto: DR/Privatfoto © dr)

Janus Haubroe husker langt fra alt, hvad der skete den skæbnesvangre aprildag, hvor han i vejkanten uden for Skibby i Frederikssund var tæt på at dø af en infektion, der ifølge hans journal formentlig skyldtes en meningokokinfektion. Forinden havde han to gange været i kontakt med 1813 og en gang med 112 uden, at han blev henvist akut til et hospital eller en læge.

Janus Haubroes dårlige oplevelser med 1813 finder sted blot 12 dage efter, at DR i dokumentaren ”Vores Drenges Sidste Døgn” har fortalt historien om, hvordan tre teenagedrenge er døde af smitsom meningitis.

En af drengene var Christopher Licht Jensen. Ligesom Janus Haubroes kone havde Christopher Licht Jensens far været i kontakt med 1813 i timerne før sønnens tragiske død.

Direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab, Freddy Lippert, udtalte 11. oktober til DR, at man havde lært af Christopher Licht Jensens sag.

- Vi tager sagen meget alvorligt, og vi har undersøgt den, så snart vi fik kendskab til den for at uddrage læring af den. Læringen i denne sag er blandt andet, at der er kommet særlig opmærksomhed på borgere, der ringer gentagne gange med forværring af sygdom og skade, siger han, fortsætter:

- Når borgere henvender sig flere gange med forværrede symptomer, er det blevet præciseret i visitationsguiden, der er sygeplejersker og lægers arbejdsredskab, at de skal vurderes med særlig opmærksomhed for at sikre, at de får den rette hjælp.

Alligevel reagerer 1813 og 112 ikke, da Janus Haubroes kone ringer tre gange med beskrivelser af, hvordan hendes mands tilstand er forværret.

Og det var en klar fejl, lyder det selv fra regionen i et svar til Janus Haubroe, som DR har fået indsigt i.

- Vi ser med stor alvor på håndteringen af dit forløb, som ikke lever op til vores standard, skriver Akutberedskabet 1813.

Høj feber, opkast og smerter i nakken Den 32-årige nybagte far har i løbet af dagen fået høj feber, og han har smerter i led, muskler og hovedet. På trods af at han flere gange tager smertestillende piller, fortsætter temperaturen op over 40, og familien vælger derfor at ringe til Akuttelefonen 1813 sidst på eftermiddagen den 14. april.

- Hun sagde, at vi skulle se tiden an og give ham noget koldt at drikke. Hvis han fik 41 i feber eller begyndte at kaste op, skulle vi ringe 112, og så gik der en halv time, så begyndte han at kaste op, fortæller Janus hustru, Camilla Qvistgaard.

Derfor ringer Janus Haubroes kone 112, men får besked om, at det er en sag for 1813.

Da Janus’ kone for tredje gang ringer for at få sin mand tilset af en læge, har han 40,8 i feber, har kastet op, har smerter i hoved, nakke og ryg og siger blandt andet i telefonen, at han aldrig har haft det så dårligt før.

Samtalen med først en sygeplejerske og efterfølgende en læge ender med, at Janus får en tid hos 1813s lægevagt på Nordsjællands Hospital i Hillerød mere end tre timer senere.

Kollapser med 41,8 i feber på vej til hospitalet

Efter en halv time er Janus Haubroes temperatur steget til 41,8 grader, og han vurderer selv, at hans tilstand er så kritisk, at de må køre på hospitalet.

- Jeg siger, at nu vil jeg på hospitalet. Jeg har det rigtig, rigtig dårligt, og jeg begynder at få svært ved at trække vejret. Jeg er fuldstændig stiv i hele overkroppen, har total koldsved og er omtåget, fortæller Janus Haubroe.

Det er Janus bror, der kører bilen, og kort efter de har sat kurs mod sygehuset bliver Janus Haubroe ukontaktbar.

Det får broren til at standse bilen og trække ham ud på fortovet, hvorefter han igen ringer 112.

Samtidig kommer en praktiserende læge tilfældigt forbi i sin bil. Han standser for at hjælpe den unge mand, der ligger henover cykelstien. Den tilkomne læger konstaterer efter få minutter, at Janus Haubroe har tydelige tegn på meningitis, og sørger for, at der med det samme gives antibiotika, da ambulancen ankommer.

Gentagne opkald skal vække opsigt

Flere lægefaglige eksperter, der har gennemgået Janus Haubroes journaler samt udskrifter af telefonsamtaler med 1813, vurderer, at det formentlig redder Janus Haubroes liv.

En af dem er Carsten Schade, speciallæge i infektionssygdomme og overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Han kalder det en dårlig historie for systemet, at en mand, der ringer gentagende gange til 1813 med symptomer som feber, opkast og ondt i nakken, ikke bliver taget alvorligt.

- Når man ringer ind og siger, man har over 40 i feber på trods af, at man har taget Panodil og Ipren, så er det noget, der skal tænde nogle alarmklokker. Det er jo usædvanlig høj feber for en voksen, siger han.

Han bliver bakket op af Lars Bjerrum, professor ved Københavns Universitet og speciallæge i almen medicin. Han hæfter sig ved, at der i opkaldene mellem Janus Haubroe og 1813 ikke bliver fastslået ordentligt, hvorvidt der er tale om nakkestivhed. Et vigtigt symptom på smitsom meningitis.

- Specielt i det her tilfælde med en temperatur på over 40. Hvis man er i tvivl om nakke- og rygstivhed, så bør man jo undersøge, om der er det eller ej. For er det der, så er det ind til hospitalet med ambulance med det samme, siger Lars Bjerrum.

Janus Haubroes sag kommer i kølvandet på en række andre 1813-sager, hvor tre unge mænd har mistet livet til smitsom meningitis.

Og Janus Haubroe kunne have været endnu en i rækken, vurderer Carsten Schade.

- Han er i en potentielt livstruende situation, når han kommer ind på hospitalet, siger han.

Hvis hospitalet var en forretning, havde jeg handlet et andet sted

Der er gået seks måneder siden Janus blev syg, og selv er han er sluppet uden mén, kan han ikke lade være med at tænke på, hvordan det kunne være endt.

- Der var en læge, der efter et par dage kom ind og fortalte mig, at hun tog imod mig, da jeg kom ind, og at jeg var rigtig heldig, at jeg så ud som om, at jeg havde det godt og ikke havde nogen mén, siger han.

- Der var ikke mange timer, der skildte det ad, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der var sket, hvis vi bare var blevet hjemme og havde ventet på, at klokken blev kvart i otte, siger Janus Haubroe.

Han er meget taknemmelig for den behandling han fik af lægerne på Hillerød Hospital, men forløbet med 1813, er han stadig rystet over.

- Hvis det var en forretning, havde jeg nok valgt at handle et andet sted næste gang, siger Janus Haubroe.

1813 erkender fejl

Hos Akuttelefonen 1813 erkender man, at der er blevet begået fejl.

- Janus burde have været klinisk vurderet efter det første opkald, og vi skulle have sendt en ambulance til ham, siger Vicedirektør i Region Hovedstadens Akutberedskab, Trine Mottlau.

- Derfor går vi ind nu og laver en kerneårsagsanalyse, for at finde ud af, hvorfor vi ikke får sendt en ambulance, da han ringer ind første gang, siger hun.

For små tre uger siden udtalte direktør for regionens akutberedskab, Freddy Lippert, at man af sagen om 18-årige Christopher Licht Jensen, der døde af meningitis, havde lært, at der skal reageres, når borgere ringer ind gentagende gange med forværrede symptomer.

Trine Mottlau mener dog ikke, at man ud fra Janus Haubroes sag kan konkludere, at regionen alligevel ikke har lært af sine fejl.

- Forløbet med Janus fandt sted, inden vi fik resultatet af den store kerneårsagsanalyse af meningitistilfælde. Et af læringspunkterne i den analyse er netop, at vi skal være opmærksomme på borgere, der ringer ind flere gange. Den analyse var ikke lavet, da Janus' situation fandt sted.

Facebook
Twitter