300.000 bor i områder uden byrødder: Tjek om du er en af dem

Flere danskere bor i politiker-fri postnumre. 'Det er svært at blive hørt,' siger en af dem.

I 104 postnumre er der ingen byrødder, som man kan støde på, når man handler i Brugsen eller er til forældremøde på skolen. Over 300.000 danskere bor nemlig i områder, hvor der ikke er en lokal repræsentant valgt ind i byrådet. Det svarer til, at lidt over hver tyvende dansker ikke har et byrådsmedlem i sit postnummer.

Dermed har de politiker-fri-områder bredt sig, for i 2007 manglede rundt regnet 215.000 danskere en lokal byrådspolitiker.

Det viser en analyse, som DR har foretaget, på baggrund af Ritzaus oversigt over byrødder og Kommunal Aarbog fra 2007.

Da der kom nye kommuner, var folk opmærksomme på at stemme lokalt, så deres område ikke blev glemt. Men i dag er folk knap så lokalpatriotiske, vurderer professor Søren Serritzlew fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

- Efter kommunalreformen var det inde under huden, at man stemte på en lokal kandidat, men den effekt klinger af, siger han.

Samtidig er byrådene de senere år skrumpet. Det gør det sværere for de mindre landsbysamfund at få valgt en lokal ind i byrådet, forklarer professoren. Der skal ganske enkelt flere stemmer til at blive valgt ind, og her er stemmer fra landsbyer ikke altid nok.

Svært at blive hørt i Svendborg

Stenstrup og Kirkebylunde var i 2007 repræsenteret af to politikere i byrådet i Svendborg Kommune. De seneste år har der ikke været nogen. Det øger risikoen for at blive overset, mener Johannes Damkjær, der er medformand i en nærdemokrati gruppe i Stenstrup.

- Det er svært at blive hørt, hvis der ikke er folk til at bringe sagerne i byrådet og dyrke dem.

Han ser flere tegn på, at politikerne i Svendborg nogle gange glemmer Stenstrup. For eksempel har kommunen byggemodnet andre steder end Stenstrup. Det er med til at gøre det sværere at tiltrække tilflyttere, mener han.

Og så er der skolen på to martrikler, som er nedslidt og med utidssvarende faglokaler, som gør det svært at undervise. Skolen er ikke blevet renoveret, mens skolen i Thurø er gennemgående renoveret.

- Man kan ikke undgå at få den tanke, at valget om at renovere Thurø Skole skyldes, at mange lokalpolitikere har bopæl på netop Thurø, siger han.

Borgmester: Stenstrup bliver ikke overset

Borgmester i Svendborg Kommune Lars Erik Hornemann (V) mener ikke, at beslutningerne om Stenstrup ville have været anderledes, hvis området havde et byrådsmedlem.

Der er flere skoler i Svendborg Kommune, som venter på at blive renoveret, så kommunen arbejder ud fra en plan. Samtidig bør byggegrunde være en privat opgave, mener borgmesteren.

Til gengæld ville borgerne i Stenstrup føle sig mere involveret i processen, hvis de selv havde haft et byrådsmedlem, medgiver borgmesteren.

- Det er noget andet, når én lokal kan fortælle, hvad der sker. Når der ikke er et byrådsmedlem, mangler vi en til at kommunikere den anden vej, oplever Lars Erik Hornemann.

Mange kommuner har en klar hovedby som for eksempel Svendborg. Her foregår naturligt mest med kultur, havne- og byudvikling, fortæller borgmesteren.

- Derfor kan sangen godt blive, at vi overser, men det gør vi ikke, mener han.

Politikere lytter efter stemmerne

Der er dog risiko for, at områder uden lokalpolitikere bliver overset, vurderer professor Søren Serritzlew.

Politikere har naturligt størst viden og blik for det område, som de bor i, fortæller han.

- Når en politiker får mange personlige stemmer fra et område, gør man klogt i at lytte til ønsker og krav fra det område, hvis man gerne vil vælges igen, siger han.

Kurt Houlberg, professor og kommunalforsker ved VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - er enig.

- Når man er valgt i et bestemt område, kan man måske skele til, hvad der vil være i områdets interesse i stedet for, hvad der vil være i hele kommunens interesse.

Politikere kan forfalde til at varetage lokale interesser, når det gælder skoler, daginstitutioner og fritidsinteresser, forklarer Kurt Houlberg.

Men kommunalpolitik handler om meget andet end sognerådspolitik. For eksempel om man skal vælge at bruge penge på ældreplejen, eller om det er vigtigere at styrke skoler og daginstitutioner. Derfor kan folk også sagtens være repræsenteret, selvom der ikke bor et byrådsmedlem rundt om hjørnet, fortæller Kurt Houlberg.

- Politikerne er grundlæggende valgt på den politik, de vil føre og, hvor de bor er blot et af elementerne, vurderer han.

Folk vælger også ud fra, om de føler, at politikeren repræsenterer dem godt, når det gælder køn, alder, erhverv og interesser, fortæller kommunalforskeren.

Hellere den rigtige kandidat end den forkerte lokale

Louise Bertelsen, som er bor i Bedsted og er engageret i Bedsted KFUM og Volleyball i Thy, er enig i, at bopælen ikke er det vigtigste ved kommunalvalg.

Det betyder ikke det store, at Bedsted ikke har nogen byrødder i Thisted Kommune, mens naboområdet Snedsted har fem, siger hun.

- Hellere være fri for en lokal repræsentant end at have valgt den forkerte.

Louise Bertelsen oplever, at hvis man ønsker indflydelse, kan man kontakte lokalpolitikere i hele kommunen, som man deler holdninger med, men hun erkender, at ikke alle bedstedboere er enige.

Særligt den ældre generation vil gerne have en mand fra Bedsted i byrådet for ikke at blive overset i Thisted, oplever hun.

Politik kan blive for fjernt

Det kan dog være skidt for demokratiet, hvis kommunalpolitikerne bliver for fjerne, fortæller professor Søren Serrizlew. En af grundstenene i demokratiet er, at folk har tillid til og tror på, at man kan få politisk indflydelse.

Når man sjældent møder politikere, kan tilliden til demokratiet blive mindre, vurderer han.

- Der en tendens til, at når afstanden bliver større mellem borgere og kommunen, så synes folk, at det er sværere at få indflydelse. Politik bliver mere fjernt, siger han.

I Stenstrup på Sydfyn stiller en lokal kandidat denne gang op til byrådet.

- Jeg går til valg på, at lokalsamfundene skal være lige så vigtige, som Svendborg er. Man skal også sørge for vækst i lokalsamfundene, siger René Gösta Haahr Henriksen (V).

Han mener dog ikke, at man skal føre sognerådspolitik; men det er vigtigt, at byrådet har fokus på at sikre indkøb, skole og pasning i lokalsamfundene, så de overlever.

Facebook
Twitter