58 skoleledere: Kommuner afviser at flytte elever til specialtilbud

Økonomi og pladsmangel bliver ifølge nogle skoleledere brugt som grund til at afslå, at elever kan komme i specialtilbud.

Elever med særlige behov bliver i højere grad inkluderet i den almindelige undervisning i folkeskolen frem for i specialundervisningen. Men det lykkes ikke altid. (Foto: COLOURBOX)

Når skoler oplever store problemer med at rumme elever med særlige behov som ADHD i den almindelige undervisning, kan de bede kommunen om at få eleven flyttet til et specialundervisningstilbud.

Men kommunen siger ikke altid ja.

Inden for de sidste fire år har mindst 58 folkeskoleledere i 32 forskellige kommuner oplevet, at kommunen har afvist at flytte en eller flere elever, som skolen har indstillet til et specialundervisningstilbud.

Det svarer de 58 skoleledere i en ny rundspørge foretaget af DR med svar fra 489 af landets folkeskoleledere.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Kun to ud af de 58 skoleledere, der har oplevet, at kommunen har afvist flytningen af en elev, er tilfredse med beslutningen.

Risiko for negative følger

Ekspert i inklusion og forskningsleder på Via University College, Andreas Rasch-Christensen, vurderer, at det kan have negative følger, hvis en kommune uden et ordentligt fagligt grundlag afviser en skoles indstilling om at flytte en elev.

- Konsekvensen kan være, at man ikke får lyttet til de fagprofessionelle, som er meget tæt omkring barnet, som kan se, hvad er udfordringerne i forhold til, at eleven nu er i den her skole frem for på et specialtilbud, siger han.

Specialundervisning

Specialundervisning er undervisning i specialskoler og specialklasser samt undervisning i den almindelige klasse, hvor eleven får støtte i mindst 9 ugentlige klokketimer.

Er en elev vurderet til at have behov for mindre end ni timers specialundervisning om ugen, optræder eleven som en “almindelig” folkeskoleelev i statistikken.

Kilde: Undervisningsministeriet

Kan det ikke bare være skolerne, der giver for hurtigt op?

- Det er ikke sådan, at lærere og pædagoger gerne vil af med dem, der er besværlige. De vil faktisk også gerne inkludere alle, men nogle gange, så står de i nogle håbløse situationer, og så skal man jo hjælpe dem med at håndtere de her situationer, siger Andreas Rasch-Christensen.

KL: Der er mest enighed

Hos KL (Kommunernes Landsforening) har formand for Børne- og Kulturudvalget, Leon Sebbelin (R), tillid til, at kommunernes beslutninger bliver taget på baggrund af, hvad der bedst for barnet.

- Hvis man vender undersøgelsen om, kan man jo sige, at hos langt den største del, er der jo enighed mellem skoleleder og kommune, siger Leon Sebbelin.

- Men der kan være grænsetilfælde, og der kan det falde ud til begge sider. Det sker måske i de her fem procent af tilfældene om året, at det falder ud til andet, end det som skolelederen har indstillet, fortsætter han.

Hensynet til barn

Flere skoleledere oplyser i DR-rundspørgen, at kommunerne har begrundet deres afslag med, at kommunen modsat skolen ikke vurderer, at eleven har behov for at blive flyttet.

Andre skoleledere svarer, at det har fået besked om, at barnet ikke kan blive flyttet på grund af økonomi eller mangel på pladser i specialundervisningstilbud.

At bruge økonomi og pladsmangel som grund er ifølge inklusionsekspert Andreas Rasch-Christensen helt uacceptabelt.

- Det bør være hensynet til det enkelte barn og de udfordringer, der nu måtte være, som vejer tungest. Men vi ved selvfølgelig godt, at budgetterne er pressede, så desværre kan der være nogle økonomiske baggrunde for, at man ikke rykker en elev ud i et specialtilbud, siger Andreas Rasch-Christensen.

Pladsmangel kan være en årsag

Formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, Leon Sebbelin,medgiver, at mangel på pladser i relevante specialtilbud kan være en årsag til afslag.

- Der kan selvfølgelig være det forhold, at der ikke er plads på de tilbud, der kunne være relevante, og så er man selvfølgelig nødt til at finde en anden løsning, indtil der bliver plads, siger han.

Inklusion

Inklusion indebærer, at børn med særlige behov så vidt muligt skal undervises sammen med deres kammerater i den almindelige undervisning med den nødvendige støtte og de nødvendige hjælpemidler.

Når et barn med særlige behov bliver inkluderet i den almindelige folkeskole, bliver det ikke nødvendigvis flyttet fra en specialklasse eller en specialskole. Det kan også bare begynde i 0. klasse eller 1. klasse.

Kilde: Undervisningsministeriet

Leon Sebbelin tvivler til gengæld på, at nogle kommuner bruger økonomi som grund til at afvise at flytte et barn til et specialtilbud.

- Jeg vægrer mig ved at tro, at det er økonomien, der gør udslaget. Min erfaring siger mig, at der ligger faglige vurderinger til grund for afslag.

Så du er ikke bekymret over, at skolelederne har svaret begrundelser som økonomi og pladsmangel?

-Det skal man jo i den enkelte kommune prøve at lytte sig til. Hvis man hører det, må man jo spørge ind til det og få beskrevet, hvad det er. Det er jo et område, hvor vi hele tiden skal være opmærksomme på, om vi nu gør det rigtigt.

I DR-rundspørgen med svar fra 489 af landets skoleledere svarer 7 ud af 10, at det overordnet går godt med at inkludere børn med særlige behov. Et flertal oplever dog stadig problemer - især når det gælder børn med autisme eller ADHD.