65 kommuner har skruet ned for specialundervisning til skoleelever

Efter ny inklusionslov fra 2012 har de fleste kommuner optaget flere elever i den almindelige undervisning.

Mere end 4.000 færre skoleelever modtog specialundervisning i skoleåret 2016/2017 sammenlignet med skoleåret 2011/2012. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Når skoleelever i Danmark går ind i deres klasse, er det oftere end tidligere, at der blandt klassekammeraterne er en elev med særlige behov.

Siden 2012 har et stort flertal af landets kommuner sat fart på inklusionen af elever med særlige behov som autisme og

ADHD
i den almindelige undervisning i folkeskolen.

Det betyder, at færre skoleelever i dag modtager specialundervisning, viser tal fra Undervisningsministeriet.

Udviklingen sker, efter et flertal i Folketinget i 2012 besluttede, at børn med særlige behov i mindre grad skal gå i specialklasser og specialskoler adskilt fra kammerater i den almindelige undervisning.

65 kommuner inkluderer mere

Men der er stor forskel fra kommune til kommune på, hvor hurtigt det går med at modtage børn med særlige behov i den almindelige undervisning. Det viser tallene fra Undervisningsministeriet, der bygger på data fra Danmarks Statistik.

I 65 ud af landets 98 kommuner får en større andel af skoleeleverne undervisning i en almindelig folkeskoleklasse sammenlignet med 2012, hvor inklusionsloven trådte i kraft.

I 28 kommuner er andelen af elever, der modtager specialundervisning, derimod steget siden 2012.

Og i de

resterende
seks kommuner er andelen den samme i 2017, som den var i 2012.

Fart kan betyde fiasko

Kalundborg, Lemvig og Tønder er de kommuner, der mellem 2012 og 2017 har oplevet det største fald i andelen af børn, der modtager specialundervisning i forhold til kommunernes samlede elevtal.

Men det er nødvendigvis ikke en succes, at nogle kommuner har været hurtige til at inkludere børn med særlige behov. Det vurderer Andreas Rasch-Christensen, der er ekspert i inklusion og forskningschef på VIA University College.

- Det er først en god historie i det øjeblik, man kan se, at de elever, man har rykket over i den almindelige folkeskole, at de trives, og at de lærer noget, og at alle de andre elever også gør det. Så man opnår ikke bare inklusion ved at rykke eleverne, siger han.

Samme vurdering har Mette With Hagensen, der er formand for foreningen Skole og Forældre.

- Der er mange børn, som ikke kommer til at lære noget, fordi der er uro, der er undervisning, der ikke kan gennemføres, simpelthen fordi der ikke er den støtte til de børn inde i den klasse, som der er brug for, siger hun.

Droppede krav

Med inklusionsloven i 2012 blev der sat et mål om, at 96 procent af alle folkeskoleelever skulle modtage almindelige undervisning, og at kun 4 procent skulle modtage specialundervisning.

Men i maj 2016 fulgte V-regeringen en ekspertgruppes anbefaling og droppede målet om de 96 procent.

Daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) kom dengang med følgende forklaring:

- Så vi får et fokus på det enkelte barns udvikling og et mindre fokus på tal og målsætninger.

Mere fleksible rammer

At målet om de 96 procent blev sløjfet, har hjulpet på inklusionen, mener inklusionsekspert Andreas Rasch-Christensen.

- Kommunerne har fået nogle mere fleksible rammer og nogle muligheder for ikke bare at flytte eleverne, men faktisk gå ind og tage en professionel vurdering af det enkelte barn.

Men på nogle skoler er skaden sket, konstaterer han:

- Der er stadigvæk mange kommuner, som har rykket rigtig mange børn, og de begynder jo ikke at rykke børnene tilbage igen. Så man kan sige, at det har givet muligheder fremadrettet, men at der selvfølgelig også er truffet nogle beslutninger, som er gået ud over nogle elever, desværre.

Mette With Hagensen fra foreningen Skole og Forældre håber, at kommunerne fremover vil have barnet i fokus og sikre, at pengene følger med.

- De steder, hvor man har skyndt sig langsomt, hvor man har stillet de rigtige ressourcer til rådighed og har

involveret
forældregruppen, der fungerer det, siger hun.

Siden det faste inklusionskrav blev droppet i maj 2016, er inklusionen på landsplan bremset. I skoleåret 2016/2017 modtog 95,2 procent af alle folkeskoleelever undervisning i en almindelig folkeskoleklasse. Det tal var det samme i skoleåret 2015/2016.