Det er på spil i Aalborg

I 92 år har Socialdemokratiet siddet på magten i Limfjordens hovedby.

Aalborgs transformation fra industri- til studie- og kulturby er en proces i stadig udvikling. Studielivet boomer, og Aalborg Universitet havde 1. oktober 2016 flere end 20.000 indskrevne studerende og ved årsskiftet 3.600 månedslønnede ansatte. Aalborg var i år vært for DGI Landsstævnet. Sejlskibsstævnet Tall Ships Races lægger jævnligt til i havnen og lokker hundredtusinder på gaden, og verdensstjerner besøger byens koncerthuse og parker.

Dette indebærer dog ikke, at de private industriarbejdspladser og byggeriet har mistet sin betydning for Aalborg Kommune. Tværtimod.

Projektmagere og investorer har gode muligheder i Aalborg, og hvert år vokser indbyggertallet, ligesom antallet af nyfødte stiger. I 2016 kom 2429 små nye borgere til verden i kommunen.

Ja, det går næsten for godt, og investorpengene ruller næsten for rigeligt hen over Aalborg, vil nogen mene. For hvor bliver borgerinddragelsen af, når højhuse skyder op langs fjorden og omdanner byens skyline? Bliver borgerne hørt, når der bygges tættere og tættere, og der sælges grunde til udstykning, hver gang der er en ledig plet kommunal jord?

Hvad med de landdistrikter, som også blev en del af Aalborg Kommune ved kommunalreformen i 2007, mærker de også tilstrækkeligt til fremgangen?

Flere samråd i landsbyerne uden for Aalborg by er utilfredse. De savner inddragelse i de beslutninger, som vedrører deres lokalområder. I Hals øst for Aalborg opfordrer lokale til at stemme på ”lokale kandidater” for at sikre, at sager fra den tidligere Hals Kommune også fremmes i den Aalborg-dominerede storkommune.

Borgmesteren og byrådet har også andre problemer. Rederiet Royal Arctic Line er ved at flytte til Aarhus og bryde de mangeårige bånd mellem Nordjylland og den grønlandske handel.

Thomas Kastrup-Larsen (S) afløste i 2014 Henning G. Jensen (S), der havde siddet på borgmesterposten siden 1998. (Foto: Simon Læssøe © Scanpix)

Vindmøllevingefabrikken Siemens er kommunens – og Nordjyllands - største private arbejdsplads, men har lige fyret omkring 450 mennesker.

- Vi kommer over det; vi har så mange andre virksomheder, der kan opsuge arbejdskraften, lyder svaret fra borgmester Thomas Kastrup-Larsen denne gang og ved tidligere lejligheder, hvor store private virksomheder har afskediget ansatte.

Og der er også andre pletter på Aalborgs tilsyneladende succes. Trods mange års indsats for at hjælpe de nordatlantiske borgere bedre på vej i Aalborg, så falder mange grønlændere stadig helt ned på bunden af den sociale pyramide. Og derfor er berusede og larmende grønlændere det første syn, mange gæster i byen møder, når de står ud af toget og krydser banegårdspladsen, John F. Kennedys Plads. Nu vil politikerne så flytte grønlænderne til en anden af byens pladser, men hvad siger grønlænderne – og beboerne deromkring – til det?

Hvem kan vælte en S-konge af tronen efter 92 års partidominans?

Nordjyllands hovedstad har en lang tradition for socialdemokratiske borgmestre – alle mænd. Aalborg har haft socialdemokratiske borgmestre, siden postbuddet Marinus Jørgensen i 1925 for første gang erobrede posten.

Og det er nok heller ikke tilfældigt, at Socialdemokratiet altid afholder sine partikongresser i ”røde Aalborg.”

I dag er Aalborg kendetegnet ved en moderne, universitetsuddannet borgmester, som er på Facebook, som blogger, og som kører på cykel gennem byen. Thomas Kastrup-Larsen (S) sidder i dag på et flertal med stemmer fra venstrefløjen og de radikale i byrådet. Kommentatorer regner det for temmelig sikkert, at han genvælges, og der er indgået teknisk valgforbund mellem S og partierne på venstrefløjen. Men nye partier/grupper som Alternativet, Nye Borgerlige og Den Sociale Fællesliste kan mudre billedet og måske rykke flertallet?

På den anden fløj har de borgerlige taget hinanden i hånden i håb om at skabe et seriøst alternativ til den nuværende borgmester. Ikke én borgerlig stemme skal gå til spilde i et teknisk valgforbund, som omfatter Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og løsgænger Kirsten Algren.

Der er i øjeblikket otte partier i Aalborg Byråd. Men ved valget 21. november 2017 bejler hele 14 partier og lister til vælgerne.

De 12 af partierne har samlet sig i tre forskellige valgforbund: Et med de blå partier, et med de røde partier og lister samt et, der består af Radikale Venstre og Kristendemokraterne.

Kun Fjordlisten og Nationalpartiet står uden for valgforbundene.

Succes og vilje til at blive stor og kendt koster mange penge

På anlægsområdet vil kommunen udstykke og sælge mange grunde for at sikre indtægter til kommunekassen; men udstykningerne og de tilhørende nye veje skaber også utilfredshed hos nogle borgere, blandt andet i Gammel Hasseris.

Kritikken lyder enslydende fra de borgerlige partier, der kritiserer kommunen for ikke at være erhvervsvenlig nok, og ellers kan trafik-politikken sætte gang i mange diskussioner ved middagsbordene i Aalborg. Og i byrådet:

Mange er utilfredshed med trafikforholdene i Aalborgs midtby og de manglende p-pladser. Letbanen glippede for Aalborg, da regeringen fjernede pengene til denne sporvognslinje med et pennestrøg. En hurtigbuslinje skal træde i stedet og blandt andet betjene det nye vækstområde i Aalborg Øst, men ideen er stadig kun på tegnebrættet.

Et stort flertal af politikerne i det nuværende byråd kæmper for en ny motorvej over den bynære limfjordsø Egholm. Denne motorvej skal aflaste trafikken over Limfjordsbroen og igennem tunnelen. Hidtil har Christiansborg ikke villet bevilge de 6,1 milliarder kroner, som en ny motorvejslinje koster.

Den nye omfartsvej, Egnsplanvej syd om Aalborg, er både blevet forsinket og meget dyrere for skatteborgerne end planlagt. Og det kan give panderynker, at Aalborg Kommune mangler omkring 100 millioner kroner til busdriften i Nordjyllands Trafikselskab over de næste fire år, fordi driften er blevet dyrere, bl.a. på grund af stigende brændstofpriser. Og formanden for trafikselskabet hedder iøvrigt Thomas Kastrup-Larsen.