ANALYSE 25 ting vi lærte af kommunalvalget 2017

Med udnævnelsen af en borgmester i Slagelse, er den sidste kommunale kabale på plads. Jens Ringberg gør status.

Efter store uoverensstemmelser blev parterne enige om, at John Dyrby Paulsen (S) og Villum Christensen (LA) får to år hver som borgmester i Slagelse Kommune.

Så er kabalen faldet på plads i turbulente Slagelse, der er fundet 98 kommunalbestyrelser, med borgmestre, og fem regionsråd med formand.

Hermed erklærer jeg kommunalvalget 2017 for afsluttet.

Tid til status. Her er noget at det, vi lærte - og husker:

1. Ballade og bitterhed før valget kan kaste lange skygger efter valget

Vi taler selvfølgelig om Slagelse, som blev den sidste kommune med en færdig konstituering.

DR's politiske analytiker Jens Ringberg

Jens Ringberg er journalist og politisk analytiker i DR Nyheder. Han analyserer løbende den politiske situation her på dr.dk - og på DRs kanaler på radio og tv. Ringberg er således i studiet, når DR2 dækker de vigtigste politiske begivenheder, som Folketingets åbning, politiske landsmøder, regeringsrokader, spørgetime og vigtige pressemøder.

Se profil

Her var de politiske og personlige modsætninger så store, at en aftalt konstituering først faldt på gulvet for så at blive afløst af kaos og hårdknude - før det hele endte med en ualmindelig særegen model, hvor Liberal Alliances Villum Christensen efter planen overtager posten fra socialdemokraten John Dyrby Paulsen efter to år. "Hvis der er et ønske om det".

- Men lad os nu se, hvordan det går om to år, som John Dyrby Paulsen sagde, da der langt om længe var landet en aftale i Slagelse.

2. Det er muligt at miste sin borgmesterpost med stor værdighed

På flere områder mindede Randers Kommune om Slagelse - frem til valgnatten, altså. En siddende Venstre-borgmester var kommet ud i voldsomme problemer med det siddende byråd og blev udfordret på sin post af et tidligere socialdemokratisk folketingsmedlem.

Og som i Slagelse gled magten ud af Venstreborgmesterens hænder. Men Claus Omann Jensens reaktion var bemærkelsesværdig.

Hør Claus Omann Jensens tale i klippet herover

Han holdt en tale, hvor han sagde tillykke til Torben Hansen (S) og bad de forsamlede klappe af den nye borgmester. Lige til en pris for værdighed, som den tidligere kommunaldirektør Søren Lund Hansen sagde i en kommentar.

3. Ulrik Wilbek kan stadig hente en sejr hjem, selv om han er kommet bagud

Da stemmerne var talt i Viborg, havde Venstre mistet to mandater og den siddende konservative borgmester Torsten Nielsen havde fået et fint valg. Men Wilbek havde forberedt sig godt og lagt en god strategi for 2. halvleg, valgnatten. Da det blev onsdag morgen i Viborg, var Wilbek borgmester.

4. Ikke alle kendisser bliver valgt. Men nogen gør

Spørg bare Amin Jensen i Hvidovre og Thomas Villum Jensen i Fredensborg, som begge måtte kigge langt efter et mandat. Dét fik Ole Stephensen til gengæld i Gentofte, fra en ydmyg (men synlig) plads nederst på den konservative liste dér.

Hammerslags-mægleren Anders Gerner Frost er den nye borgmester i Gribskov Kommune. (Foto: Thomas lekfeldt © Thomas Lekfeldt/ info@thomaslekfeldt.com/ www.thomaslekfeldt.com)

I Gribskov blev Hammerslags-mægleren Anders Gerner Frost udpeget som borgmester, valgt for en borgerliste, Nyt Gribskov.

I afdelingen for politiske kendisser, fik SF's tidligere formand Villy Søvndal et fint valg til Region Syddanmark. Og dernæst en lang næse i konstitueringen, da formand Stephanie Lose (V) bogstaveligt talt vendte ham ryggen.

5. Folmer Hjort Kristensen på Læsø kan godt lide at kigge på sangsvaner

Socialdemokraten Folmer Hjort Kristensen blev den eneste fra sit parti i kommunalbestyrelsen på Kattegat-øen - men der samlede sig en voldsom interesse om den ældre herre, da Venstre prøvede at lokke ham væk fra konstitueringsaftalen, der gjorde Karsten Nielsen fra DF til borgmester.

Ja, faktisk fik Folmer Kristensen et helt overvældende antal opringninger fra journalister og politikere - mens han stod og nød synet af en flok sangsvaner, berettede han på alle platforme.

Det ændrede dog intet. Kristensen holdt fast i aftalen fra valgnatten, og DF fik sin borgmester på Læsø.

6. DF's Christiansborg-profiler kan ikke tage til hjemegnen og få en borgmesterpost

Modsat Læsø går hverken Assens eller Guldborgsund ind i 2018 med en DF'er i spidsen. Der var ellers spekuleret meget i, om Jens Henrik Thulesen Dahl eller René Christensen kunne løfte Dansk Folkeparti ind i borgmesteralderen. Det kunne de ikke.

DF var det parti, der havde flest folketingsmedlemmer ude i kommunal valgkamp. 17 af dem sidder nu på dobbeltmandat.

7. Vinden fra Christiansborg skifter retning, når den rammer kommunale valglokaler

Da Dansk Folkepartis næstformand Peter Skaarup skulle kommentere valget, sagde han trøstende, at det var "vores næstbedste kommunalvalg", fordi 8,8 procent af stemmerne på landsplan var sat ved Dansk Folkeparti. 32 mandater blev mistet.

Den mindre diplomatiske Søren Espersen erklærede, at valgresultatet slet og ret var "en syngende øretæve".

Trods forhåbninger om et glimrende valg, gik DF en del tilbage. Her ses Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup og Rene Christensen fra Dansk Folkeparti. (Foto: LISELOTTE SABROE © (c) Scanpix)

Et godt folketingsvalg kunne ikke veksles til gode kommunalvalg.

Dansk Folkepartis dårlige valg blev det mest tydelige tegn på det, forskerne kalder "den kommunale valgvind". Det er en fiks betegnelse for afsmitningen fra national politik til de lokale valg, og den var svag denne gang. Forskerne har nu fire år til at forklare, hvad der egentligt skete.

8. DF går ikke efter borgmesterkæder for enhver pris

Dansk Folkeparti havde også succes, i hvert tilfælde på Læsø, hvor Karsten Nielsen blev ny borgmester i stedet for Venstres (tidligere lokalliste) Tobias Birch Johansen.

Dansk Folkepartis spidskandidater blev flere steder tilbudt borgmesterposter - men sagde nej for at overlade posten til kandidater fra andre partier med flere mandater i ryggen. Det skete i Varde, Kalundborg og Greve.

Alle tre steder var det røde partier med Socialdemokratiet i spidsen, der gav den lokale DF'er et tilbud om en borgmesterpost. Alle tre steder endte den på Venstre-hænder. Det var eksempler på, at det meget omtalte S-DF-samarbejde på Christiansborg kun i begrænset omfang kom til at smitte af på den kommunale scene.

9. Venstre har fået det stadigt sværere ved kommunalvalg i Danmark

Der var 79 færre Venstre-kommunalbestyrelsesmedlemmer i Danmark, da kommunalvalget var overstået. Kun 23,1 procent af vælgerne havde stemt V - det var et fald på 3,5 procentpoint. Kun 37 borgmestre var der tilbage.

Lars Løkke Rasmussen tilbragte valgaftenen sammen med næstformand Kristian Jensen og politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen. (Foto: KELD NAVNTOFT © Keld Navntoft)

Med andre ord: Et dårligt valg for Venstre, selv om Lars Løkke Rasmussen på valgaftenen brugte ordet "fornuftigt".

10. ....særligt i de store byer

I Københavns Kommune havde 493.719 vælgere mulighed for at sætte deres kryds ved Venstre. 23.652 af dem gjorde det, svarende til 7,9 procent af de afgivne stemmer. Det går bedre i Århus, Odense og Aalborg - men det går stadig tilbage.

Blandt de seks største byer, er kun Esbjerg på Venstre-hænder, fordi det lykkedes Jesper Frost Rasmussen at bevare partiets borgmesterpost, selv om bykongen Johnny Søtrup trak sig tilbage. Men også her gik Venstre tilbage - dog kun til et godt stykke over 30 procent.

11. Borgmesteren i de største byer en en socialdemokratisk mand

Der var aldrig tvivl om, at Frank Jensen ville bevare posten som overborgmester. Jacob Bundsgaard i Århus, Peter Rahbæk Juel i Odense og Thomas Kastrup-Larsen i Aalborg sidder tonstungt på magten i deres byer. Kastrup-Larsen sågar med absolut majoritet i kommunalbestyrelsen.

Det var en storsmilende socialdemokratisk Peter Rahbæk Juel, der genvandt borgmesterposten i Odense. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © Sophia Juliane Lydolph)

I Randers, der har svinget mellem Venstre og Socialdemokratiet de seneste valg, har det tidligere folketingsmedlem Torben Hansen nu indtaget borgmesterkontoret.

Samlet set et yderst tilfredsstillende valg for Socialdemokratiet - og i partiet ser man nu kommunalvalget som springbræt for et godt folketingsvalg med Mette Frederiksen i spidsen.

12. Lokallisterne lever endnu

Lokallisterne mistede vælgere igen ved dette kommunalvalg. Det er nu under fire procent af vælgerne, der stemmer på en lokalliste.

Til gengæld er der fremgang på borgmesterfronten, nemlig en stigning fra 2 til 3. Guldborgsund, Gribskov og Fanø ledes de næste fire år af en politiker fra en lokalliste. Særlig bemærkelsesværdig er borgmester John Brædders styrke i Guldborgsund Kommune.

13. Mange vælgere er rigtigt godt tilfredse med deres borgmestre

Det blev et kommunalvalg, hvor en lang række siddende borgmestre fik et forstærket mandat fra deres vælgere. Således er der nu absolut flertal til ét parti i hele 20 kommunalbestyrelser. Før valget var det tilfældet i halvt så mange kommuner.

Borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit S. Hansen, scorede mange personlige stemmer ved valget. (Foto: henning Bagger © Henning Bagger)

Disse tal afspejler, at mange borgmestre fik meget høje personlige stemmetal. Eksempelvis Frederikshavns genvalgte borgmester, Birgit Hansen (S), der fik hele 42,8 procent af stemmerne i kommunen.

14. Der er stadig plads til flere konservative vælgere i Gentofte

I Gentofte fik borgmester Hans Toft (K) personligt 36,9 procent af stemmerne, og de konservative befæstede deres bundsolide greb om Gentofte Kommune.

Som konservative kender Hans Toft til hudløshed vendingen "at forandre for at bevare", og måske er det forklaringen på Tofts succes ved også dette valg. I Gentofte mener man selv, at borgmesteren er blevet belønnet for at "gentænke" demokratiet og inddrage borgerne mere.

15. SF holder fast i rollen som borgmesterparti

SF's tidligere næstformand Tonni Hansen tabte til partifællen Margrete Auken, da han i 2014 prøve at blive europaparlamentariker i Bruxelles og Strasbourg.

Men da Tonni Hansen greb ud efter magten i Rudkøbing, fejede han al modstand til side, og dermed har SF stadig en borgmester i sin midte, ud over rådmands- og borgmesterposter i de store byer.

16. Sofaen trækker stadig kraftigt ved kommunalvalget

Det var som om, stemmeprocenten kun kunne gå tilbage ved kommunalvalget 2017 - og det gjorde den også.

Selvom der var lange køer til stemmeurnerne på Københavns Rådhus, var stemmeprocenten lavere end ved sidste valg (Foto: ASGER LADEFOGED © Berlingske)

Forklaring: I 2013 fik en massiv propagandaindsats procenten presset op på 71,9 procent - denne gang faldt den til 70,8.

Flere vil være med, når der skal vælges 179 politikere til Christiansborg. Ved det seneste folketingsvalg, i juni 2015, stemte 85,8 procent af vælgerne. Samlet set er det en mindre gruppe, der kan stemme ved folketingsvalg sammenlignet med de kommunale valg.

17. Meningsmålinger er ikke afgørende for meningsfulde valgkampe

Brugen af meningsmålinger blev et selvstændigt element i debatten op til kommunalvalget. Både de målinger, der blev lavet - og dem, der aldrig blev sat i gang.

DR og TV2 havde helt fravalgt målinger, og DR omtalte slet ikke målinger i sin dækning. Men der blev lavet målinger i en række dagblade.

Særligt en meget tidlig måling i Københavns Kommune kom til at fylde en del, da den forudså et meget dårligt valg for overborgmester Frank Jensen og tilsvarende godt valg for Enhedslisten. Da valgdagen blev nået, var billedet et noget andet.

18. Fremgang og tilbagegang er ikke nødvendigvis hinandens modsætning

Kommunalvalg kan fortolkes på mange måder. Antal stemmer, procentvis andel af stemmerne, mandater, borgmesterposter, vigtige borgmesterposter. Man kan bare vælge selv.

Der var valgfest hos Radikale, som trods svag tilbagegang havde et glimrende valg. (Foto: LISELOTTE SABROE © (c) Scanpix)

Så det gjorde partierne. Som nu De Radikale der med 4,6 procent oplevede en svag tilbagegang på stemmefronten - men samtidig vandt 18 mandater til samlet 80 og kom ind i en række nye kommuner - ifølge partiet selv på grund af en god kampagne i hele landet.

De Radikale fastholdt også sin borgmesterpost i Rebild Kommune.

19. Vejen fra toppen til et farvel til politik kan være kort

Få uger før valgdagen stod den radikale beskæftigelses- og integrationsborgmester uantastet i spidsen for sit parti i København, med ualmindeligt gode muligheder for en ny borgmesterpost. Så eksploderede sagen om hendes brug af kommunale lokaler - fulgt af en sag, hvor borgmesteren havde blandet sig i behandlingen af en byggesag.

Herpå begyndte partifællerne at sige fra i hastigt tempo, og den 25. oktober trak Anna Mee Allerslev sig fra sin plads i spidsen for De Radikale i København. Hun blev dog alligevel valgt ind, sandsynligvis på en blanding af listestemmer og drille-stemmer.

Sagen afslørede to ting: For det første, hvor hurtigt en politisk karriere kan styrte i grus. For det andet, at der skal ryddes op i juraen omkring brug af kommunale lokaler til private formål.

20. Alternativet kan finde kommunale vælgere i både by og på land

2,9 procent af vælgerne på landsplan satte kryds ved Liste Å, og det gav 20 mandater i 15 kommuner, spredt over landet.

Der var også liv og glade dage ved Alternativets valgfest "Grønt håb". Her ses spidskandidaten Niko Grünfeld. (Foto: Sofie Mathiassen © Berlingske)

Der er nu Alternativet-politikere i så forskellige kommuner som Thisted, Fanø, Bornholm, Frederiksberg og flest i København, hvor hver 10. vælger stemte på Alternativet.

21. Valget af københavnske borgmesterposter optager faktisk vælgerne

I perioden op til kommunalvalget var forholdene for de ledige i København voldsomt omdiskuterede - en debat, der ikke mindst var drevet frem af organisationen "Jobcentrets Ofre". Og ikke mindst bakket op af Enhedslisten og Alternativet.

Men da der skulle vælges borgmesterposter i Hovedstaden genvalgte Enhedslisten Teknik- og Miljøforvaltningen, mens Alternativet tilvalgte Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Disse to valg medførte en storm af protester og debatindlæg, frem for alt på de sociale medier. De to partier forsvarede dog deres valg. Posten som beskæftigelses- og integrationsborgmester gik i stedet til Venstres Cecilia Lonning-Skovgaard, hvad der kun gjorde vreden mod Enhedslisten og Alternativet mere udtalt.

22. Stadig lang vej til lige fordeling mellem mænd og kvinder kommunalt

Der kom flere kvinder i kommunalbestyrelserne end nogensinde før, men ikke flere end at det blot nåede 32,9 procent. Altså en tredjedel.

Gentofte Kommune topper kvinde-listen med 58 % kvinder i kommunalbestyrelse - modsat bundskraberen Brøndby med blot 11 procent kvinder. Dermed gentager de to kommuner deres placering fra valget i 2013.

Holbæk kommunes nye borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, er blot 24 år gammel. (Foto: Mads Claus Rasmussen © (c) Scanpix)

Der er også fremskridt på borgmesterfronten - i form af en stigning fra 12 til 14 kvindelige borgmestre. Heriblandt den absolut yngste, socialdemokraten Christina Krzyrosiak Hansen i Holbæk, hun fyldte 25 få dage efter valget.

De valgte kvinder er i øvrigt gennemsnitlig 47,9 år - det er næsten fire år ældre end de valgte mænd.

23. Lidt flere tager en tørn mere

For 38,9 procent af de kommunalpolitikere, der blev valgt i 2013, slutter deres kommunalpolitiske karriere nytårsaften - men faktisk er der lidt flere, der tager en ekstra tørn i næste byrådsperiode, end man tidligere har set.

I 2009 var tallet således 44 procent. Ni kommuner skifter mere end halvdelen af deres kommunalpolitikere ud denne gang. Jobsikkerheden er størst i Brøndby og Ishøj - her skiftes blot fire ud af 15 ud.

24. Selv en Danfoss-boss må bøje sig for vælgernes dom

Det vakte opsigt, da Danfoss' Jørgen Mads Clausen ytrede sig om kommunalvalget i Danfoss-hovedstaden Sønderborg. Clausen udtalte sig støtte til spidskandidaten for Slesvigsk Parti, Stephan Kleinschmidt, for nogle i Sønderjylland en kontroversiel melding.

Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti. (Foto: Lene Esthave © Copyright Lene Esthave)

Senere i valgkampen var der ballade om en avisannonce, der angreb Kleinschmidts parti med ordlyden "Stem Dansk". Ikke desto mindre fik Slesvigsk Parti et fint valg i Sønderborg med fem mandater i kommunalbestyrelsen - dog uden at Kleinschmidt fik borgmesterposten. Den fastholdt socialdemokraten Erik Lauritzen, i øvrigt meget bevæget på valgftenen.

25. Regionerne er kommet for at blive

I hvert tilfælde spillede det ingen som helst rolle i valgkampen op til de fem regionsrådsvalg, at flere partier i Folketinget vil af med regionerne - og at Venstre principielt ikke har taget stilling.

Dét gav dog ikke regionerne nogen hovedrolle i valgkampen, november 2017 - men der er nu nye ansigter på flere førende poster, både som regionsrådsformænd og i spidsen for Danske Regioner. Dén plads gav De Radikale til Venstres Stephanie Lohse i dagene efter valget.

...Og så var der sangene

Aldrig har der vist været så mange valgsange og valgvideoer, af ganske forskellig kvalitet. Intet tyder dog på, at det for alvor har påvirket vælgerne til andet end af trække på smilebåndet måske vippe lidt med storetåen.