Det er på spil i Assens

Fraflytning og dårlig økonomi præger Assens Kommune, og selvom kurven er ved at vende, kommer valget til at handle om, hvordan partierne i et splittet byråd vil bringe kommunen videre.

(Foto: Thea Bjørn © DR FYN)

Assens Kommune er et sted, der favner bredt. Med det næststørste areal på Fyn er der langt fra nord til syd og fra land til by. Det gælder både geografisk og i de lokales selvforståelse, hvor de stærke lokale fællesskaber ofte fylder mere end følelsen af at tilhøre én samlet kommune.

Mod nord ser beboerne i Vissenbjerg og Tommerup mod Odense efter uddannelse og arbejde, mens indbyggerne i landsbyerne mod syd føler sig glemt af politikerne og mener, at for mange kræfter lægges i hovedbyen Assens.

Samtidig har en dårlig økonomi gennem mange år betydet, at der ikke er råd til hvad som helst, og selvom der er tegn på fremgang efter finanskrisen, kommer valget i 2017 i høj grad til at handle om, hvordan pengene i en presset økonomi skal bruges de næste fire år.

Men det er ikke kun økonomien, der er presset. Stemningen i byrådssalen har længe været anspændt, og årsagen er kommunens skoler.

I Assens handler valgkampen om skolerne

Skoleområdet bliver det centrale omdrejningspunkt for valgkampen. 2017 blev året, hvor to af kommunens skoler måtte lade livet, men debatten om skolernes fremtid har raset i flere år.

En debat, der både har vakt dybe følelser blandt borgerne og gravet dybe grøfter i byrådet. Striden har især handlet om, hvorvidt nogen af de mindre skoler, der har kæmpet med dårlig økonomi og lave elevtal, skulle bevares eller lukkes, og den 22. februar i år stod det endelige slag.

Det skete ved et byrådsmøde, som på grund af den store interesse var flyttet fra rådhuset til den store hal i Arena Assens. Over 500 mennesker var mødt frem for at give deres mening til kende, og der var en anspændt stemning i det store halrum, da afstemningen om skolerne skulle stå.

Hele seancen endte med, at et smalt flertal, med stemmerne 15 mod 13, lukkede skolerne i Dreslette og Skallebølle, mens overbygningen på Tommerup Skole blev flyttet til Tallerupskolen. Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte for, mens Venstre og borgmester Søren Steen Andersen sammen med Konservative og SF var imod.

Debatten deler fortsat byrådet

Men selvom beslutningen er truffet og eleverne har fundet sig til rette i nye klasselokaler, fortsætter diskussionen, og splittelsen i byrådet er ikke blevet mindre. Ved første behandling af næste års budget, som fandt sted midt i september, var skolespørgsmålet den direkte årsag til konflikt mellem byrådets medlemmer.

Venstre, Konservative og SF forlod forhandlingerne, mens Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Enhedslisten indgik en foreløbig aftale. Det var vel at mærke de samme partier, som stod over for hinanden, da skoledebatten var på sit højeste i starten af året.

Siden fandt parterne sammen igen, og den færdige budgetaftale blev underskrevet af samtlige byrådets 29 medlemmer. Det er blevet indskrevet i aftalen, at den nye skolestruktur holdes i ro i den kommende valgperiode, mens Venstre, De Konservative og SF til gengæld har fået indskrevet, at de er uenige i sammenlægningen af overbygningerne i Tallerup og Tommerup.

En kommune med store forskelle

Skoler fylder meget i den lokale debat, men der er mange emner, som kan spille en rolle i valgkampen. Assens er en stor kommune, og derfor er interesserne mange og ønsker vidt forskellige blandt borgerne.

På Helnæs frygter mange lokale et projekt med kæmpevindmøller på Als, som kan forværre udsigten og gøre det svært at sælge boliger. De håber derfor, at politikerne på rådhuset kan bruge deres indflydelse til at stoppe det sønderjyske vindmølleeventyr.

Bedre infrastruktur optager især mange mod syd og mod vest. Det gælder både om kollektiv trafik og bedre internet- og mobildækning, og der er en undertone af frygt for at blive glemt af Assens og de andre større byer. I byer som Flemløse, Verninge og Snave oplever flere borgere, at alle pengene går til hovedbyen Assens og byerne mod nord, hvor økonomien er bedre.

Manglende fællesskab trods stærke lokalsamfund

Assens er på mange måder en kommune, hvor resterne af de gamle kommunegrænser stadig spøger. Mange oplever et stærkt bånd til det lokalsamfund, de er en del af, men det store areal betyder, at mange ikke oplever samhørighed med andre end dem, der bor i samme by, og den store afstand fra nord til syd kommer til udtryk i økonomiske forskelle.

Generelt er der mere velstand og et højere uddannelsesniveau, jo tættere man kommer på Odense, hvor Vissenbjerg og Tommerup nyder godt af at fungere som en slags forstæder med kort afstand til motorvejen. Her bor de veluddannede og velstående, mens billedet ændrer sig, jo længere sydpå, man kommer.

Valgkampen kan i sidste ende komme til at handle om, hvilke partier og kandidater, der bedst lykkes med at samle og gøre Assens Kommune til et fælles projekt for de omkring 41.000 indbyggere.

Kampen om den varme stol

På overfladen ligner valget til borgmester et valg som alle andre, når Venstres Søren Steen Andersen og Socialdemokraternes Charlotte Vincent tørner sammen til november. Borgmester Søren Steen Andersen skal for første gang forsvare sin post, mens Charlotte Vincent debuterer som spidskandidat – en rolle hun overtager efter tidligere S-borgmester Finn Brunse.

Men denne gang må de store partier forholde sig til en ny konkurrent. Dansk Folkeparti har hede drømme om at erobre borgmesterposter landet over, og Assens er et af de steder, hvor partiet står med de bedste kort på hånden.

Et strålende lokalt folketingsvalg og en stærk spidskandidat i Jens Henrik Thulesen Dahl betyder, at den vestfynske kommune kan få landets første DF-borgmester. Troen på egne evner findes blandt andet i, at Dansk Folkeparti har valgt ikke at danne valgforbund med Venstre og Konservative, som de gjorde ved seneste valg.

I sidste ende kan kampen om borgmestertaburetten blive en stoledans for tre, som måske den først afgøres på valgnatten. Falder mandaterne rigtigt ud, kan partierne stå i en situation, hvor et samarbejde mellem to af partierne er nok til at skabe et flertal, så vejen er banet for et sandt trekantsdrama.

Det vil politikerne de næste fire år

Enhedslisten:

Kernevelfærd: Flere penge til centrale opgaver som sundhed, daginstitutioner og ældre.

Sagsbehandling: Bedre vejledning og sagsbehandling i borgerens møde med kommunen.

Assens Havn: Skal forblive industri og arbejdspladser frem for turisme og boliger.

Alternativet:

Miljø: Støtte omlægning til økologi blandt landmænd og i kommunale køkkener.

Offentligt ansatte: Større tillid og mindre kontrol – bedre sagsbehandling af borgerne.

Folkeskolen: Bevar de resterende skoler i kommunen – også de helt små.

Socialistisk Folkeparti:

Folkeskolen: Bevarelse af skolerne og bedre undervisning.

Natur & Miljø: Bedre adgang til naturen. Skovrejsning til beskyttelse af drikkevandet.

Foreningsliv: Styrkelse af frivilligt arbejde og bedre rammer for foreninger.

De Radikale:

Børn & Unge: Styrkelse af daginstitutioner, folkeskoler og uddannelse.

Kultur: Flere penge til kulturinstitutioner og initiativer.

Infrastruktur: Bedre muligheder for at komme fra land til by – bedre veje og kollektiv trafik.

De Konservative:

Folkeskolen: Mere faglighed og bedre trivsel, også via bedre inddragelse af eleverne.

Kultur & Fritid: Styrkelse af kulturinstitutioner og mere støtte til foreningslivet.

Sagsbehandling: Bedre og mere individuel vejledning af handicappede, syge og ældre.

Dansk Folkeparti:

Udvikling: Prioritere at bygge nyt frem for at bevare – både i forhold til boliger og erhverv.

Sagsbehandling: Bedre kommunikation skal sikre borgerne bedre service.

Folkeskolen: Bedre brug af praktik og åben skole – fokus på de fagligt svage elever.

Socialdemokraterne:

Sundhed: Forebyggende indsats til børn og unge samt bedre støtte til syge og ældre.

Folkeskolen: Investering i skolen til at styrke fagligheden og brugen af inklusion.

Integration: Bedre støtte til flygtninge og indvandrere i forhold til arbejde og uddannelse.

Erhverv: Bedre muligheder for iværksættere og små arbejdspladser.

Venstre:

Folkeskolen: Mere selvbestemmelse og overbygningen tilbage på Tommerup Skolen.

Infrastruktur: Bedre og mere pendlervenlige veje samt bedre sikkerhed for biler og cykler.

Erhverv: Støtte til socialt svage og indvandrere, der står uden for arbejdsmarkedet.

Ældre: Fokus på velfærdsteknologi og bedre gennemoptræning til svage ældre.

FacebookTwitter