Borgerlisten, Skolelisten og Hampepartiet: Lokallister presset ved kommunalvalg

Landsdækkende partiers indtog i flere kommuner truer lokallister, vurderer valgforskere.

18-årige Kristoffer Gundorph stiller op for lokallisten Guldborgsundlisten i Guldborgsund Kommune på Lolland-Falster. Listen er en af de meget få lokallister, der ved de sidste kommunalvalg har tilkæmpet sig borgmesterposten foran store landsdækkende partier. (Foto: Dr)

Ved kommunalvalget på tirsdag kan vælgere sætte kryds ved landsdækkende partier som Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti.

Men i 77 ud af landets 98 kommuner kan vælgerne også stemme på lokallister.

De har navne som Danmark Først, Blå Fornyelse og Sunshine Partiet og er kendetegnet ved, at de typisk kun stiller op i en enkelt kommune.

Lokallister har eksisteret lige så længe, som der har været kommunalpolitik i Danmark. Det fastslår valgforskerne Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet og Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.

Men de lokale lister er på tilbagetog. Ved kommunalvalget i 2013 var 202 lokallister stillet op. Ved valget på tirsdag er 180 lister opstillet – altså 11 procent færre end for fire år siden. Det viser en opgørelse foretaget af valgforsker og professor Ulrik Kjær.

Samtidig viser en opgørelse fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, at andelen af kandidater fra lokallister i landets byråd er skrumpet siden 1970erne.

Fra 1970 til 2013 er andelen af valgte kandidater fra lokallister i byrådene faldet fra 17,1 procent til 4,3 procent.

Det er de store partiers indtog i lokalpolitik, der er lokallisternes største problem, fastslår Kasper Møller Hansen og Ulrik Kjær.

- De landsdækkende partier har været gode til at stille op i flere og flere kommuner og samtidig give deres lokalforeninger lov til at have deres helt egne mærkesager. Så en af de største trusler mod lokallisterne kommer fra de etablerede partiers lister, fordi de også har mulighed for at agere lokalt, siger professor Ulrik Kjær.

Kasper Møller Hansen forklarer, at det har stor betydning, at vælgere nu de fleste steder har mulighed for at stemme på det samme parti ved folketingsvalg og kommunalvalg.

- Det gør selvfølgelig, at der er færre vælgere, der er landspolitisk hjemløse. Lige pludselig stiller også Det Radikale Venstre og Alternativet op i langt de fleste kommuner. Det udfordrer lokallisterne, siger Kasper Møller Hansen.

Hampepartiet stiller op som lokalliste i København. Det har partiet gjort flere gange uden at blive valgt ind i Borgerrepræsentationen. Partiet kæmper for legalisering af cannabis og er en af de lokallister i landet, der står for en enkelt mærkesag. Det gælder også for eksempel Skolelisten, der kæmper for bedre skoler i Kalundborg. (Foto: christian Als © Scanpix)

1.000 færre kommuner er en ulempe

Udover at lokallisterne i dag har konkurrence fra store partier i samtlige kommuner, har kommunalreformerne i 1970 og 2007 også været med til at presse lokallisterne.

Fra 1970 til i dag er antallet af kommuner blevet reduceret fra 1.098 til 98.

- Da kommunerne blev større, havde lokallisterne ikke bare behov for at dække en lille del af kommunen, men hele den nye store kommune. Det har udfordret mange af de her lokallister, der skulle udvide deres partiorganisation, siger Kasper Møller Hansen.

Borgmesterpost i Guldborgsund

Det kan dog fortsat lade sig gøre for en lokal liste at slå de etablerede partier.

- En lokalliste har borgmesterposten i Guldborgsund, og de står stærkt i Hvidovre. Så der er mange forskellige steder i landet, hvor de her lokallister har rigtig meget at skulle have sagt, siger Kasper Møller Hansen.

I Guldborgssund Kommune på Lolland-Falster stiller 18-årige Kristoffer Gundorph op for lokalisten Guldborgsundlisten, der de sidste otte år har haft borgmesterkæden.

Som ny byrådskandidat ser Kristoffer Gundorph det som en klar fordel at stille op for en lokal liste.

- Så kan folk stemme på én, uanset om de er højrefløjs- og venstrefløjsorienterede. De kan jo bare stemme ud fra mærkesagerne, siger han.

På vej ud for at dele valgflyers ud fortæller Kristoffer Gundorph om fordelene ved at stille op for en lokalliste i hans øjne.

Den unge kandidat går på valg med lokale mærkesager som at styrke landområderne i kommunen. Han mener, at det er nemmere at forme sin egen politik som medlem af en lokal liste.

- Ved et stort parti ville meget jo være givet oppefra. Men her kan vi sidde og aftale det selv, og det er specielt ved en lokalliste, siger Kristoffer Gundorph.

Mindre krydderi

Selvom lokallister kan gå frem i nogle kommuner, vurderer hverken Ulrik Kjær eller Kasper Møller Hansen, at lokallisterne overordnet set får vendt den nedadgående kurve over andelen af pladser i byrådene ved kommunalvalget på tirsdag.

- Vi kan se, at de allerede er udfordret af, hvor mange steder de stiller op i dag i forhold til, hvad de gjorde tidligere. Så samlet set vil vi nok se en mindre tilbagegang, siger professor Kasper Møller Hansen.

At lokallisterne får mindre magt, er ifølge Kasper Møller Hansen intet demokratisk problem. Men det har en betydning:

- Det kan betyde rigtig meget for politikken i den enkelte kommune, hvis lokallisterne forsvinder, men hvis vi ser på tværs af alle kommunerne, så er det bare et spørgsmål om, at der forsvinder noget krydderi til et kommunalt demokrati, der kommer til at ligne mere den landspolitiske scene.

FAKTA Lokallisternes kendetegn

  • Lister, der stiller op for at få styrke til at arbejde med problemer i kommunen, enten mere generelt eller mere specifikt. Listerne i denne gruppe lader sig ofte ikke indplacere på den traditionelle venstre-højre-skala. Eksempler: Guldborgsundlisten i Guldborgssund Kommune og Fælleslisten i Ikast-Brande Kommune.
  • Lister, som til forveksling ligner mere eller mindre vellykkede stunts for enkeltpersoner. Listerne får som regel kun ganske få stemmer og har ofte kun en enkelt kandidat på listen. Eksempler: Dovne Robert i Københavns Kommune.
  • Lister, som går op i enkeltsager og for eksempel går meget op i lukning af en skole, legalisering af cannabis eller trafik i kommunen. Eksempel: Skolelisten i Kalundborg, Hampepartiet i København og Grundejerne i Solrød.
  • Kilde: Ulrik Kjær, valgforsker og professor ved Syddansk Universitet.