Byråd har fået flere kvinder: ”Vi forbindes måske mere med de bløde værdier”

Andelen af kvinder i byrådene er steget flere steder - blandt andet i Sønderborg.

Didde Lauritzen er valgt ind i byrådet i Sønderborg Kommune for Socialdemokratiet. (© Didde Lauritzen)

De mandlige byrødder har fået flere kvindelige kollegaer flere steder efter tirsdagens kommunalvalg.

I de syd- og sønderjyske kommuner sætter 64 kvinder sig i byrådssalene den 1. januar. Det er væsentligt flere end de 43 kvinder, der blev valgt ind i 2013.

Én af de nye kvinder i byrådene er Didde Lauritzen (S), der er helt ny inden for politik. Til daglig er hun læge på Børne- og Ungeafdelingen på Sygehus Sønderjylland.

Hun blev valgt ind i Sønderborg Kommune, hvor der er kommet mere end dobbelt så mange kvinder i byrådet i forhold til sidste valgperiode.

Didde Lauritzen er meget tilfreds med, at kønsfordelingen er blevet mere lige i de syd- og sønderjyske byråd, selvom kvinderne dog stadig er i undertal.

- Der har været nogle meget kompetente kvinder på listerne, så det er ikke fordi, de er kvinder, de er blevet valgt ind, mener hun.

Og det er ikke kun i det syd- og sønderjyske, at der er blevet valgt flere kvinder ind. Der er for eksempel kommet yderligere 15 kvinder ind i de østjyske byråd.

Danmarks næststørste største by, Aarhus, er gået fra ni til 13 kvinder, så andelen af kvinder nu udgør 42 procent. Og i Randers er der også valgt fire kvinder mere ind, så kvinder nu har sat sig på 14 af pladserne. Dermed udgør de 45 procent, og det er den største andel i Østjylland.

I Nordfyns Kommune er 11 af de 25 pladser besat af kvinder, og det er det største antal nogensinde.

Didde Lauritzen tror blandt andet, det skyldes, at flere vælgere har stemt for velfærd ved det her valg.

- Der er måske en tendens til, at man i højere grad forbinder de bløde værdier med kvinder, og i de her år bliver vi presset landspolitisk på vores kernevelfærd. Det tror jeg, vælgerne reagerer på, siger hun.

"Kvinder er mere konsensussøgende"

Karina Kosiara-Pedersen er lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Hun forsker i køn, partimedlemskab og partiernes rolle i demokratiet.

Ifølge Karina Kosiara-Pedersen har sammensætningen af partier betydning for, at der er blevet valgt flere kvinder ind.

- Dansk Folkeparti gik tilbage, og det er ikke et parti, der normalt opstiller en række kvinder. LA er også et mandsdomineret parti, mens SF har en kønsstrategi. Socialdemokratiet, der havde et godt valg, har også arbejdet med at få flere kvindelige kandidater op til dette valg, siger hun.

Karina Kosiara-Pedersen vurderer, at det vil kunne mærkes, at der er flere kvinder i byrådet.

- Inden for de enkelte partier er der holdningsforskelle mellem mænd og kvinder. Det generelle mønster er, at kvinder er mere grønne og beskyttende over for dem, der får velfærdsgoder. Beslutninger i en kommunalbestyrelse kan blive påvirket af den slags synspunkter, siger hun.

Derudover påpeger Karina Kosiara-Pedersen, at kvinder ofte viser sig at være mere konsensussøgende. Det kan betyde noget for samarbejdet i kommunalbestyrelsen, vurderer hun.

Mændene dominerer stadig

Men selvom der er blevet valgt flere kvinder ind, er mændene altså stadig i flertal.

Didde Lauritzen fra Sønderborg Kommune tror, det kan skyldes, at politik er et felt, som kvinder er mere påpasselig med at bevæge sig ind på.

- Jeg tror, der er mange kvinder, der overvejer det en ekstra gang, fordi det kræver rigtig meget arbejde i hverdagen, siger hun og fortsætter:

- Og så har jeg også oplevet under valgkampen, at tonen er rigtig hård. Jeg tror, det kan være svært for nogle kvinder at acceptere. Det gør det sværere at gå ind i, mener hun.

Landstallene for antallet af kvindelige og mandlige byrådsmedlemmer er endnu ikke gjort op.