Byrådspolitikere justerer folkeskolereformen: Otte ud af ti kommuner giver lov til kortere skoledag

Folkeskolereformen skulle give længere skoledag og mere varieret undervisning. Men kommunerne lader skolerne korte skoledagen af.

For tre år side gennemførte et bredt flertal i Folketinget den mest gennemgribende forandring af folkeskolen i nyere tid: folkeskolereformen.

Eleverne skulle være længere i skole, lave lektier i skoletiden og have en mere varieret undervisning.

Men i dag, tre år efter reformen, har 84 af landets 98 kommuner givet skolerne lov til at rulle centrale dele af folkeskolereformen tilbage. Her må skolerne nemlig afkorte netop skoledagens længde, den varierede undervisning og lektiehjælpen.

Det viser en rundspørge til alle landets kommuner, som DR Nyheder har lavet.

- Der er den mulighed i loven, og vi ved, at der er klasser, der vil have gavn af en lidt kortere skoledag og så at have to lærere på i stedet for, siger Lennart Qvist, der formand for Børne- og Ungeudvalget i Ringkøbing-Skjern, en af de 84 kommuner, der har givet lov til at forkorte skoledagen.

TILLADER KOMMUNEN AT KORTE SKOLEDAGEN AF?

Kommunalpolitikere kan rulle reform tilbage

Dermed kan kommunalpolitikerne ændre den folkeskolereform, som Christiansborg-politikeren rullede ud i 2014 - og det gør det sværere at nå det, man gerne ville med den nye folkeskole, siger Claus Holm, institutleder på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.

Hvor meget skal børn gå i skole?

Elever i folkeskolen går typisk i skole 40 uger eller 200 dage om året.

Folkeskoleloven stiller krav til antallet af timer på et år.

  • mindst 30 timer om ugen i børnehaveklassen - 3. klasse inkl. pauser
  • mindst 33 timer om ugen for 4. - 6. klasse inkl. pauser
  • mindst 35 timer om ugen for 7. - 9. klasse inkl. pauser.

- Det fører tilbage til den gamle skole. Man spoler tiden tilbage til før reformen, for vi taler om et ret væsentligt element i folkeskolereformen, siger forskeren.

De 84 kommuner giver skolerne mulighed for at omlægge den såkaldt understøttende undervisning, som for eksempel lektiecafe, til timer med to lærere i et fag. På den måde får eleverne tidligere fri, men har til gengæld to lærere i én time en eller flere gange om ugen.

Skolelederformand: Det er en gummiparagraf

Muligheden for at korte skoledagen af er beskrevet i folkeskolelovens paragraf 16b som noget, kommunen kan godkende i ”helt særlige tilfælde.”

Det fungerer i praksis mange steder sådan, at beslutningen er uddelegeret til den enkelte skole, som træffer beslutningen.

Men når muligheden for at korte skoledagen af bliver brugt i så mange kommuner, så er der reelt tale om, at man skiller folkeskolereformen ad, mener skoleledernes formand, Claus Hjortdal.

Om undersøgelsen

DR Nyheder har været i kontakt med alle landets kommuner og spurgt, om kommunalbestyrelsen har taget stilling til, om skolerne må bruge folkeskolelovens paragraf 16b til at forkorte skoledagen.

Svarene faldt i fem kategorier: Ja, Nej, at kun specialklasser er godkendt, at kommunen siger ja, men at ingen skoler har søgt og at kommunen endnu ikke har behandlet forespørgsler.

- 16b er blevet til en gummiparagraf, som man kan bruge efter forgodtbefindende. Oprindeligt var den lavet til særlige tilfælde og primært i indskolingen. I dag giver kommunalbestyrelsen hele skoleforløb lov til at gøre det. Så jeg mener, at vi omgår loven sådan ret kraftigt, siger han.

Han frygter, at skolen ikke kan lykkes med det løft af eleverne, som var hele formålet med skolereformen, og retter en skarp kritik af, at så mange af hans egne medlemmer skærer ned på skoletiden.

- Jeg kan godt være bekymret for, at nogle af de svage elever ikke bliver hjulpet godt nok og for, at det med at lære på andre måder ikke bliver foldet ordentligt ud. Jeg synes det er synd, at man giver slip, så kort inde i reformen, siger Claus Hjortdal.

Lærerne glæder sig over ”sund fornuft”

Anderledes begejstret er Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

- Ved at skære lidt ned på mængden af undervisningstimer, kan man bruge ressourcerne bedre. Så det er en prioritering, der er nødvendig, siger lærerformanden.

Understøttende undervisning
  • Med folkeskolereformen fik skolerne til at opgave at tilbyde understøttende undervisning til eleverne.
  • Det er timer, der har til formål at støtte op om indholdet i de øvrige fag eller om elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.
  • Der er ikke regler om, præcis hvor mange timers understøttende undervisning, skolerne skal tilbyde. Den understøttende er de timer, der er tilbage, når skolen har afholdt det krævede antal timer i fagene.
  • Skolerne i de fleste af landets kommuner kan vælge at omlægge understøttende undervisning til timer med to lærere. Det er det, 84 kommuner lukker op for, når de lader skolerne benytte §16b i Folkeskoleloven.

Han mener, at den understøttende undervisning, som flertallet af kommuner altså giver lov til at sløjfe, aldrig er kommet til at fungere, fordi der ikke har været midler til at gøre det ordentligt.

- Sund fornuft skal også herske. Hvis man ikke har de nødvendige ressourcer ude på de enkelte skoler, så er det vigtigere, at eleverne oplever nogle timer med fuld knald på, med høj kvalitet, i stedet for rigtig mange timer, siger Anders Bondo Christensen.

Forsker: Problemer bliver ikke løst

Tilbage på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse anerkender Claus Holm, at der har været problemer med at få den understøttende undervisning til at fungere.

- Det er udtryk for, at det har været vanskeligt at indføre den lange skoledag. I stedet har man fået lange og trættende dage, siger han.

Men det løser ikke det grundlæggende problem at gå tilbage i retning af skoledagen, som den var før reformen, vurderer Claus Holm.

- Vi var jo ikke tilfredse med den gamle skole, for der fik man ikke løst problemerne med de svage elever og med at give de stærke elever udfordringer.

Bliv klar til kommunalvalget. Stil dine spørgsmål til DR's politiske analytiker Jens Ringberg på dr.dk kl. 12.30.