Derfor kommer du ikke til at stemme digitalt de næste mange år

Forklaringen har sine rødder i Grundloven. Og i kulissen spøger frygten for hackere.

Der er simpelthen for meget, der kan gå galt med et valg, der gennemføres digitalt. Derfor bliver det ikke til noget de næste mange år, vurderer lektor Carsten Schürmann fra IT-Universitet. (Foto: Martin Fält © DR Nyheder)

Mobil, computer og tablet udfylder i dag en central plads i rigtig mange danskeres tilværelse. Livet i skolen, på arbejde og sammen venner og familie bliver i tiltagende grad digitalt.

Men der findes stadig steder, hvor der er helle for den ny teknologi. Et af dem vil de fleste af os besøge i dag, når vi stemmer til kommunalvalget. Det foregår nemlig stadig, som det har gjort i hele det 20. århundrede: med blyant og papir. Og for langt de flestes vedkommende foregår det på det lokale valgsted.

Det er der mange vælgere, der undrer sig over.

- Hvorfor er det nu, at vi ikke kan stemme hjemmefra med nemid?, spørger Daniel Kirk for eksempel på DR Nyheders side på Facebook.

Stemmer skal være hemmelige

Dét spørgsmål iler vi videre med til Carsten Schürmann, der er lektor ved IT-universitetet i København og leder af forskningsgruppen Demtech, der forsker i tilliden til digitale valgsystemer.

Det står der i Grundoven

Grundloven §31, stk. 1

Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg.

Valget til kommunalvalget fungerer på samme måde, fremgård det af valgloven.

- Problemet er, at du både gerne vil have stemmehemmelighed, og du vil gerne være sikker på, at der er tillid til resultatet, siger han.

Stemmehemmelighed betyder, at ingen må kunne vide, hvad den enkelte vælger har stemt. Og det ville være vanskeligt at sikre, hvis valget foregik med nemid, som jo netop er en form for personlig identifikation. Stemmehemmeligheden er lovbestemt i Grundloven. Så en eventuel ændring af det har lange udsigter.

Beviset er i valgurnen

Man kunne givetvis lave en digital løsning, hvor den enkelte stemme ikke blev opbevaret sammen med personlige oplysninger – men så ville det næste problem dukke op, fortæller Carsten Schürmann.

- Det vigtigste ved valget er, at der er tillid til valgresultatet. Og vi kan ikke garantere, at vi kan bygge et fuldstændig sikkert system med nemid eller noget tilsvarende, siger han.

Når man som i dag afgiver sine stemmer på papir og i en valgurne, der forsegles, så ligger beviserne for valgresultatet der helt fysisk. Og dermed kan man tælle stemmerne igen, hvis det bliver nødvendigt.

- For hvad nu hvis der er nogen, der betvivler valgresultatet og vil se stemmerne? Det er meget lettere at kigge på papirerne igen og se, om det passer, end det er på en computer, siger Carsten Schürmann.

Valg til folketinget, kommunalbestyrelser og regionsråd foregår på papir. Og meget tyder på, at det vil fortsætte sådan i mange år. (Foto: Morten Stricker © Scanpix)

Lektor har selv hacket en valgmaskine

Og så er der også frygten for, om hackere lettere kan manipulere med valget, hvis selve stemmeafgivningen bliver digital.

Lektor Carsten Schürmann har selv pustet til den frygt, da han tidligere i år hackede en valgmaskine i USA. Her stemmer man nemlig digitalt i mange stater. Det foregår dog ikke hjemmefra, men på en særlig maskine i et valglokale.

Der er ikke noget på vej og der er heller ikke politisk opbakning til det.

Carsten Schürmann, lektor, IT-Universitetet

Sådan en valgmaskine hackede Carsten Schürmann i juli i år til en hackerkonference i Las Vegas i USA.

Med den adgang, som Carsten Schürmann hackede sig til, ville han kunne ændre de afgivne stemmer på maskinen, overvåge stemmeafgivningen og også slukke for stemmemaskinen.

Frygt for udenlandsk indblanding

Myndighedernes frygt er, at hackere med mindre ædle hensigter end Carsten Schürmann ville kunne hacke et valg og manipulere med resultatet.

- Der var stor diskussion om Ruslands indblanding i det amerikanske valg. Derfor sagde Frankrig nej til digitale valg i foråret, fordi der var for stor risiko for hacking, fortæller Carsten Schürmann.

Der findes dog også lande, der har taget den digitale stemmeteknologi helhjertet til sig. I Estland har man i årevis kunnet afgive sin stemme digitalt hjemme. Ved det seneste parlamentsvalg stemte 30 procent af esterne digitalt.

Et af de væsentlige argumenter for at indføre de digitale valg er, at det vil øge stemmedeltagelsen. Men det er der ikke nogen sikkerhed for, vil blive tilfældet, siger Carsten Schürmann.

- Der er faktisk ikke bevis for det. Deltagelsen går op første gang, men så går det tilbage til normalen. Folk går til valgstederne, fordi de gerne vil stemme. Og det er det samme med digitale afstemninger, siger han.

Ingen udsigt til digitalt valg i Danmark

I Danmark arbejder kommunerne for øjeblikket med at udvikle et nyt it-system til at håndtere valg. Men det vil ikke betyde, at vi som vælgere skal opføre os mere digitalt.

- Nej, det bliver præcis det samme, som vi har i dag. Det er et nyt valgsystem med de digitale valglister og en ny afrapportering af resultater. Men det bliver bare i baggrunden, og ikke noget du vil se som vælger, siger Carsten Schürmann.

Og der er heller ikke noget, der tyder på, at Daniel Kirk, der stillede spørgsmålet om de digitale valg på DR Nyheders Facebook-side, og andre vil kunne stemme hjemmefra til hverken kommunalvalg eller folketingsvalg med nemid de næste mange år.

- Der er ikke noget på vej, og der er heller ikke politisk opbakning til det, siger Carsten Schürmann.