Detektor: Hvor i landet er det nemmest at blive valgt?

Der er stor forskel på hvor mange stemmer og hvor stor en andel af stemmer, det kræver at blive valgt til byrådene.

Tirsdag aften er vi alle sammen med til at bestemme, hvem der skal sidde i byrådene rundt omkring i landets 98 kommuner de næste fire år. Men der er stor forskel på, hvor svært det er at blive valgt ind.

I nogle kommuner kræver det nemlig en mindre andel af stemmerne end andre, hvis man skal i byrådet. Og i nogle kommuner er der betydeligt flere konkurrenter på stemmesedlen end i andre.

Detektor har gennemgået alle tallene fra sidste kommunalvalg og set nærmere på forskellen mellem de 'svære' og de 'nemme' kommuner.

Så mange medlemmer er der i kommunalbestyrelserne

Små kommuner med under 20.000 indbyggere:

Mindst 9, højst 31 medlemmer

Større kommuner med over 20.000 indbyggere:

Mindst 19, højst 31 medlemmer

Københavns Kommunes borgerrepræsentation:

Op til 55 medlemmer

Der skal altid være et ulige antal medlemmer i kommunalbestyrelserne

Når man vil se på, hvor det er nemmest at blive valgt ind, kan man anskue det på forskellige måder.

Med udgangspunkt i tallene fra kommunalvalget i 2013 kan man se på, hvilken kommune det krævede færrest stemmer at blive valgt ind.

Krævede kun 144 stemmer på Læsø

Målt i antal stemmer, altså forholdet mellem antal pladser i byrådet og antal gyldige stemmer, var det nemmest at blive valgt ind i Læsø Kommune. Her krævede det i gennemsnit kun 144 stemmer at få en af de ni pladser.

I den anden ende af spektret ligger Aarhus, hvor det var i snit var nødvendigt at få 5.806 stemmer for at få en plads i byrådet.

I stedet for at se på det absolutte antal af stemmer, kan man også vælge at se på andel af stemmer, som det krævede at blive valgt, altså hvor mange procent af stemmerne, som man skulle sikre sig, hvis man ville vælges til en plads byrådet.

Og her får det betydning, at der er 55 pladser i Københavns Borgerrepræsentation. Her kunne komme ind med kun 1,8 procent af stemmerne.

Og mens 144 stemmer ikke synes af meget, var det alligevel i Læsø, at det krævede den største andel af stemmerne, nemlig 11,1 procent i snit, at komme ind i byrådet.

196 kandidater på sedlen i Aarhus

En anden vinkel at se det fra er antallet af konkurrenter, altså hvor mange andre kandidater står der på stemmesedlen. Her var det sidste gang nemmest at blive valgt ind i Vejen Kommune, hvor 62 kandidater på stemmesedlen, som skulle kæmpe om de 27 pladser i byrådet. Så her blev i alt 44 procent af kandidater valgt til kommunalbestyrelsen.

Modsat var konkurrencen betydeligt hårdere i Aarhus. Her var der sidste gang 196 kandidater på stemmesedlen, og kun 31 pladser i det aarhusianske byråd. Så kun 16 procent af de opstillede politikere fik en plads i byrådet i landets næststørste by.

Er det et problem, at der er så stor forskel på, hvor nemt og hvor svært det er blive valgt ind? Ikke ifølge professor Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.

- Umiddelbart er det faktisk ikke. For det er langt hen af vejen de enkelte kommuner der tager en selvstændig politisk beslutning om, hvor mange de vil være omkring bordet når der skal diskuteres politik.

- Og hvis vi kigger på nogle af de små kommuner, som ligger lavt i forhold til hvor mange pladser der er i kommunalbestyrelsen, så kunne de jo bare sætte det op. Fra 9, 11 og så op til 29 og 31. Men det gør de ikke. Og når man taler med dem, er mit indtryk er helt klart, at årsagen til, at de ligger så lavt og har valgt at ligge så lavt, er, at de synes simpelthen ikke, at der er politisk arbejde nok til 31 eller 29 i deres forholdsvis lille ø-kommune.

Se nærmere på danmarkskortet og bliv klogere på, hvor svært eller nemt det er at blive valgt til byrådet i din kommune.

Klik her og se alle Detektor-udsendelserne om kommunalvalget.