Det er på spil i Dragør

Miniput-kommune med stor selvtillid.

(Foto: ERik Refner © Scanpix)

Når der står fastelavnsmandag i kalenderen, er Dragør på den anden ende. Byens mænd klæder sig i traditionelle sorte dragter, stiger til hest, drikker varm rompunch og slår katten af tønden fra hesteryggen. Der er både unge og gamle ryttere, og hele byen hepper med.

Begivenheden er meget sigende for Dragør. Her elsker borgerne de gamle traditioner og holder i den grad liv i dem. Kommunen er fuld af foreninger, og fra rådhuset uddeler man flittigt priser for initiativ, kultur og sport til borgere i fritidslivet.

De veluddannede og ressourcestærke Dragør-borgere blander sig ofte i debatten, især hvis det vedrører den lokale folkeskole, livet på havnen eller højden på et kommende kystdige.

Dragør er med sine 14.288 indbyggere den mindste kommune i Region Hovedstaden, og debatten har tidligere gået på, om kommunen skulle ”opsluges” af Tårnby. ”Nej tak!” lød det fra de stolte Dragør-borgere, og nu er den plan også endegyldigt skudt til hjørne.

Dragør kommune har tidligere kæmpet med et underskud. Men både den tidligere borgmester Allan Holst (S) og den nuværende borgmester Eik Bistrup (V) har arbejdet med at skabe den vækstt, som kommunen nu er i. Efter salget af en skolegrund til privat byggeri kunne man sætte gang i byggeriet af en svømmehal til 65 millioner. Nu sukker man bare over de begrænsninger, staten har lagt på anlæg og service, for man ville gerne bruge endnu flere af de penge, der står på kontoen.

Dragør går uforudsigeligt kommunalvalg i møde

I Dragør er der lagt op til en spændende valgkamp, hvor intet er givet på forhånd. Vil vælgerne belønne Eik Bistrup for at have fokus på kommunens økonomi, vil de have den tidligere S-borgmester Allan Holst tilbage til magten, eller skal outsideren Tværpolitisk Forening (Herfra omtalt som Liste T) have så meget vind i sejlene, at partiet kommer i nærheden af reel politisk magt?

Det politiske billede har nemlig ændret sig en del, siden Venstre, Konservative, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i 2013 indgik en konstituering. Siden er Liste T vokset med hele to mandater. Det skete, da Amagerlistens kandidat rykkede til Liste T, og senere fandt det ekskluderede Venstre-medlem Jens Passarge også plads i det tværpolitiske parti.

Liste T har som parti eksisteret siden 1960’erne, hvor det blandt andet blev stiftet af tv-kendissen Otto Leisner, forfatteren Jesper Jensen og tv-journalisten Hans Bischoff og opstod som et protestparti.

Både dengang og i dag gør partiet en dyd ud af at bide politikerne i haserne og kræve mere indsigt i den politiske forvaltning. Men på trods af de fem mandater, som i dag gør Liste T til det største parti, er de politisk isoleret i kommunalbestyrelsen, hvor de sammen med Liberal Alliance står uden for det brede samarbejde. Spørger man de andre partier, er de ikke blege for at erkende, at Liste T ikke altid bliver inviteret med, men der er dog stor tilfredshed med det brede samarbejde mellem Venstre, Socialdemokratiet, Konservative og Dansk Folkeparti i kommunalbestyrelsen, som har muliggjort brede forlig gennem årene.

Dragør-borgerne kan i hvert fald godt forberede sig på, at der bliver kamp om deres gunst til november, for ud over de traditionelle partier stiller både Alternativet, Nye Borgerlige, SF og Radikale Venstre op til kommunalbestyrelsen.

De store valgemner bliver folkeskole, trafik og ældre

Folkeskole: En svær diskussion om inklusionsbørn har fyldt en del på Dragørs skoler i de sidste år. Dragør har nemlig landets højeste inklusionsprocent og har dermed få børn i specialskole. Flere politikere – blandt andet i Liste T og Radikale Venstre - mener, at det er gået for vidt, og at man bør udvide samarbejdet med Tårnby kommune, så man kan sluse nogle af de mest ressourcekrævende børn over på deres specialskoler. Andre mener, at man skal være stolte af den høje inklusionsprocent og støtte op om arbejdet med at få specialbørnene ind i klasserne. Samtidig har en del lærere forladt deres arbejde, og lærerne har i samlet flok skrevet læserbreve i lokalpressen og på indlæg på Facebook mod den politiske ledelse, som de ikke mener lytter til deres frustrationer. Borgmester Eik Bistrup har frabedt sig diskussionen i medierne og har i stedet inviteret til dialogkaffe på rådhuset.

Trafik: Over 70 procent af Dragør-borgerne pendler ud af kommunen for at komme på arbejde. Men bilerne klumper sammen på de smalle veje ud af byen, og den offentlige transport er ikke overvældende i sit omfang med et par busser ind og ud af kommunen. De fleste politikere er enige om, at drømmen er en bedre forbindelse til metroen fra lufthavnen i Kastrup. Her har man blandt andet leget med tankerne om selvkørende busser, og måske er der EU-penge på vej til Dragør, så de kan få det projekt op at køre.

Ældre: Flere partier mener, at kommunen bør forbedre den daglige pleje og omsorg for de ældre. Mens socialdemokraterne kræver flere hænder og mindre dokumentation, ærgrer Liste T sig over, at kommunen i flere sager ikke har taget Ældrerådet med på råd, og at klippekortet til de ældre er fjernet. I Venstre efterlyser de først og fremmest forslag fra de politiske kolleger til, hvor pengene til den øgede omsorg skal komme fra.

FacebookTwitter